Anmodning om Genoptagelse af Haagerkonventionssag om Børnebortførelse Vedr.: FS 4099/98 - Ronald Chesnut ctr. Kirsten Chesnut den 3. august 2005

J. nr. 2268-1

JT/pn

I. Indledende bemærkninger.

På vegne af Kirsten Chesnut, Frederiksgården, Rådmand Steins Allé 16A, 002, 2000 Frede­riksberg, anmoder jeg herved om, at ovennævnte sag bliver genoptaget. Jeg vil i det følgende nærmere begrunde dette, idet jeg i afsnit II vil gennemgå sagens baggrund og konkrete forløb i Danmark i sommeren 1998. I afsnit III vil jeg redegøre for en række nye faktiske oplysninger om sagen i tre responsa, som ved hjælp af tre af Justitsministeriet forhåndsgodkendte lokale og særdeles kompetente advokater er fremskaffet fra USA i perioden 2003-2004, og finan­sieret af midler, som i to omgange blev bevilget af Justitsministeriet via Varelotteriet. Endelig vil jeg i afsnit IV fremkomme med en afsluttende kommentar til de amerikanske advokat­rapporter.

Disse nye faktiske oplysninger om sagen beviser, at Fogedrettens og Landsrettens afgørelser af henholdsvis 7. juli og 14. juli 1998 blev truffet på et fejlagtigt grundlag, idet samtlige ame­rikanske kendelser (Orders), der lå til grund for de danske kendelser var ugyldige i henhold til lovgivningen i Louisiana, USA. I en sag under Haagerkonventionen om børnebortførelser er det som bekendt hjemlandets lovgivning og retlige og administrative afgørelser, som skal læg­ges til grund.

Den 7. juli 1998 traf fogedretten afgørelse om, at Christian Peter Chesnut skulle udleveres til faderen Ronald Chesnut, Louisiana, USA, og Kirsten Jensen Chesnut ville være at anholde med henblik på udlevering af barnet Christian Peter Chesnut, jf. bilag 1. Denne afgørelse blev straks kæret til Vestre Landsret, som 7 dage efter den 14. juli 1998 stadfæstede udleverings­kendelsen - uden at tillade mundtlig procedure - men ophævede anholdelsesbeslutningen, jf. bilag 2.

Da det på grund af Fogedrettens og Landsrettens kendelser, hvorefter der forelå ulovlig børne­bortførelse, var umuligt for Kirsten Chesnut at vende tilbage til Louisiana, kunne hun heller ikke varetage sine interesser i USA. Hun er siden ved en række domme i USA blevet frataget hele sin formue i USA, forældremyndigheden over Christian, og desuden med skiftende begrundelser idømt to fængselsstraffe à 6 måneders varighed. Medvirkende årsag til at Kirsten Chesnut ikke kunne vende tilbage til USA var også, at hun få dage efter ankomsten til Dan­mark modtog oplysninger fra USA om, at Ronald Chesnut havde anmeldt hende til politimyn­dighederne for kidnapning, så hun kunne forvente at blive anholdt ved en eventuel ankomst til USA.

Ved skrivelse af 27. april 1999 og efterfølgende fax-skrivelse af 14. maj 1999 til fogedretten i Aalborg, jf. bilag 3 og 4, anmodede jeg om at få sagen genoptaget på grund af en lang række krænkelser af Kirsten Chesnuts fundamentale retsgarantier, men dette blev i en kendelse af 25. maj 1999, jf. bilag 5, afvist af fogedretten med følgende begrundelse:

"Indledningsvis bemærkes, at undertegnede ikke anser sig inhabil til at tage stilling til spørgs­målet, om hvorvidt der er grundlag for genoptagelse af sagen.

Dernæst bemærkes, at det fremgår af rpl. § 504, at en fogedforretning kan genoptages under nærmere angivne betingelser. Bestemmelsen er efter sin placering og betingelsernes indhold i første række anvendelig på almindelige udlægsforretninger, men er dog også blevet anvendt på forretninger som den foreliggende, hvis der forelå ændrede omstændigheder.

Begæringen om genoptagelse i denne sag ses efter begæringens indhold alene at være begrundet i et ønske om en fornyet prøvelse af sagen på samme grundlag som tidligere. En sådan fornyet prøvelse findes ikke hjemlet ved bestemmelsen, men må ske ved udnyttelse af instanssystemet, hvorfor begæringen afvises.  

Da der således ikke er grundlag for behandling af sagen ved fogedretten, findes der ikke anledning til at tage begæringen om beskikkelse af advokat for rekvisita til følge.

Thi bestemmes:

Den af rekvisita, Kirsten Chesnut, fremsatte begæring om genoptagelse af sagen afvises.

Sagen sluttet. Fogedretten hævet. Inger Birgitte Mikkelsen"

Denne kendelse af 25. maj 1999 blev den 7. juni 1999 kæret til Vestre Landsret, som den 13. oktober 1999 traf følgende afgørelse, jf. bilag 6:

" Idet begæringen om genoptagelse ikke er støttet på nye faktiske oplysninger, tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at genoptage sagen ved fogedretten."

 

II. Sagens baggrund og videre forløb i Danmark i 1998.

Den 2. juni 1998 rejste Kirsten Chesnut på ferie til Danmark sammen med sønnen Christian i henhold til aftale mellem parterne i ”Consent Judgment” af 1. juli 1997. Allerede ved brev af 9. januar 1998, jf. bilag 7a og 7b, havde Kirsten Chesnuts amerikanske advokat meddelt, at 4 ugers sommerferie til Ronald Chesnut ville være passende og Kirsten Chesnut gav ham valgmuligheden mellem de første 4 uger eller de sidste 4 uger.

Da der er 12 ugers sommerferie i USA kunne Kirsten Chesnut uden skade for Ronald Chesnut tilbringe 4 uger sammen med Christian hos bedsteforældrene i Danmark. Det fremgår direkte af bilaget, at Kirsten Chesnut og Christian agter at besøge bedsteforældrene i Danmark.

Men Ronald Chesnut nægtede konsekvent at besvare spørgsmålet, om han ønskede 1. eller 2. del af ferien. Da det var billigst at rejse i begyndelsen af ferien, valgte Kirsten Chesnut derfor første del af sommerferien og købte to returbilletter til Danmark.

På et tidspunkt i maj 1998 henvendte Ronald Chesnut sig telefonisk til Kirsten Chesnut, og meddelte hende, at når han engang fik hende i retten og fik etableret et retligt forbud mod, at hun kunne rejse med Christian udover 150 miles fra hjemmet uden skriftligt samtykke fra ham, så ville hun ikke få lov at bringe Christian til Danmark mere end 8 dage ad gangen. Af denne udtalelse fremgår indirekte, at Ronald Chesnut var klar over, at der ikke eksisterede noget forbud mod, at Kirsten Chesnut og sønnen kunne rejse på sommerferie til Danmark - ellers ville udsagnet jo være meningsløst.

Men ikke desto mindre startede Ronald Chesnut den 8. juni 1998 en udleveringssag under Haagerkonventionen, dvs. mindre end 1 uge efter Kirsten Chesnuts afrejse til Danmark. Sagen blev modtaget i Civilretsdirektoratet den 10. juni 1998, hvorfra den allerede den 17. juni 1998 sammen med flere fax fra USA blev videresendt til fogedretten i Aalborg. Blandt de fra USA modtagne papirer var to kendelser (Orders) fra retten i Louisiana, som i den meget afgørende opstart af sagen kom til at spille en fatal rolle, idet de begge omtalte et forbud mod at rejse ud af Louisiana med barnet. Den ene bestod af de to sidste sider af Kirsten Chesnuts skilsmisse­stævning af 18. juni 1997, jf. bilag 8, og den anden var sidste side af en retsanmodning fra Ronald Chesnut af 18. november 1997, jf. bilag 9a og 9b.

Ifølge reglerne skulle dokumenterne have været oversat til dansk, inden de blev sendt til fogedretten, men det var endnu ikke sket den 17. juni 1998. I fremsendelsesbrevene, bilag 10 og bilag 11, som både foreligger på fax og ved alm. post anførtes:

“På grund af sagens særlige omstændigheder (understreget af mig) anmodes fogedretten om at kontakte Civilretsdirektoratet umiddelbart efter modtagelsen af sagen, og inden der fore­tages yderligere i sagen.”

Civilretsdirektoratet har aldrig ønsket at oplyse, hverken til rekvirenten eller til undertegnede, hvad disse særlige omstændigheder gik ud på, men det fremgår af senere modtaget aktindsigt. I en fax af 1. juli 1998 skriver Civilretsdirektoratet til den amerikanske centralmyndighed, jf. bilag 12 : "We have also pointed out to the court, that it is extremely important for us to avoid an other situation similar to the situations with ----- and the ----- children."

På grundlag af ovennævnte Orders og efter intern brevveksling og samtale med Civilretsdirek­toratet besluttede fogeden den 24. juni 1998 at foretage fire udkørende fogedforretninger til Kirsten Chesnuts forskellige familiemedlemmer uden forudgående meddelelse til nogen af de implicerede, jf. bilag 13, 14, 15 og 16. Der blev beskikket en advokat for Kirsten Chesnut under forudsætning af, at denne ikke måtte tage kontakt til sin klient inden fogedforretningen, jf. bilag 17. Der blev heller ikke sendt en ganske almindelig tilsigelse til rekvisita, hvilket er normalt i disse sager. Begrundelsen gives i fogedprotokollen af 24. juni 1998, dvs. bilag 13, hvor det anføres:

“Der er ved fogedrettens vurdering taget hensyn til det for fogedretten oplyste om, at Kirsten Chesnut muligvis (understreget af mig) skjuler sig med barnet, understøttet af de for notaren i St. Charles, Louisiana, afgivne forklaringer, afvejet overfor hensynet til Kirsten Chesnut og hendes nærtstående”.

Men Kirsten Chesnut havde ikke på noget tidspunkt fra ankomsten til den 24. juni 1998 skjult sig for nogen og havde heller ikke agtet at gøre det, idet hun jo var på ferie. Fogeden fik under fogedforretningen af familien enslydende oplyst, at Kirsten Chesnut alene var på ferie i Dan­mark, og at hun havde returbilletter til USA.

De omtalte forklaringer bestod af to beedigede erklæringer (affidavits), jf. bilag 18, under­skrevet - men ikke dateret - af direktøren for den amerikanske hjerteforening og en lignende erklæring underskrevet af en postmedarbejder i hjerteforeningen. Den omtalte notar var ikke som anført i fogedprotokollen af 24. juni 1998 (bilag 13) notaren i St. Charles Parish, men derimod Ronald Chesnuts advokat Jack Dveirin. Disse erklæringer, som blev modtaget af fogedretten den 11. juni 1998, var imidlertid under alle omstændigheder uden juridisk værdi ifølge retsreglerne i USA. Dette begrundes i næste hovedafsnit.

Foranlediget af de uvarslede fogedforretninger med politieskorte anmodede Kirsten Chesnuts daværende advokat Bertha Lund den 26. juni 1998 retten om at give Kirsten Chesnut et skrift­ligt tilsagn om, at hun ikke ville blive anholdt, når hun mødte op i fogedretten til retsmødet, der senere blev berammet til den 7. juli 1998, jf. bilag 19. Advokaten bekræftede endvidere, at Kirsten Chesnut alene var på ferie.

Ifølge bilag 19 var fogeden den 26. juni først umiddelbart indstillet på at give et sådant skrift­ligt tilsagn, men senere samme dag nåede fogeden frem til, "at det ikke er muligt at forudse hændelsesforløbet i fogedretten, hvorfor det heller ikke er muligt at udstede en garanti for, at Kirsten Chesnut ikke ville blive anholdt."

Bilag 12 viser imidlertid, at hændelsesforløbet allerede den 1. juli 1998 - altså en uge før rets­mødet - var forudset ganske godt, for efter at have ført en del telefonsamtaler og korrespon­dance med fogedretten beskriver Civilretsdirektoratet her det forventede hændelsesforløb i alle detaljer over for centralmyndigheden i USA. I dansk oversættelse:

"Retten har meddelt, at der vil være politi og personale fra de sociale myndigheder til stede, men naturligvis bevares dette som en hemmelighed over for Ms. Chesnut og hendes advokat (understreget af mig). Hvis Ms. Chesnut nægter at oplyse retten om Christians nuværende opholdssted, vil retten lade politiet arrestere Ms. Chesnut. Hvis Ms. Chesnut oplyser retten om Christians opholdssted, vil retten tage Christian i forvaring. I denne forbindelse har retten udtalt håb om, at Mr. Chesnut vil komme til stede i Danmark i forbindelse med retsmødet, men vi forstår, at retten vil drøfte dette spørgsmål med Mr. Chesnuts advokat pr. telefon." 

Samme dag takkede den amerikanske centralmyndighed i en fax med ordene, jf. bilag 20: "Thank you for your 1 July fax in this case. I am hopeful that everything will work out on Tuesday as planned."

Som følge af fogedens afvisning og det hidtidige hændelsesforløb valgte hendes daværende advokat Bertha Lund at fremlægge en skriftlig redegørelse fra Kirsten Chesnut i retten og oplyste samtidigt, at hendes klient kunne tilkaldes via telefon, hvis retten ville garantere, at hun ikke ville blive anholdt, men dette afviste retten. Retten afviste også den skriftlige rede­gørelse med den begrundelse, at den ikke var afgivet under vidneansvar.

De forskellige retsdokumenter vil blive nærmere omtalt i næste afsnit. Her skal blot nævnes, at Kirsten Chesnuts daværende advokat fremsatte krav i fogedretten om, at gyldigheden af den ovenfor omtalte Order af 18. november 1997, der blev anvendt som retligt grundlag for den uvarslede udkørende fogedforretning, skulle undersøges ved indhentning af nærmere oplys­ninger fra retten i St. Charles Parish. Men dette rimelige krav afviste retten.

Fogeden henviste i sin afgørelse af 7. juli 1998 primært til en ny Order af 16. juni 1998 afsagt af retten i Louisiana efter Kirsten Chesnuts afrejse til Danmark, jf. bilag 21a og 21b. Denne Order henviser til den amerikanske skilsmissestævning af 18. juni 1997, hvor dommeren i en efterskrift havde påført, at parterne ikke måtte udrejse af Louisiana med barnet før forældre­myndighedsspørgsmålet var afgjort. Dette spørgsmål var imidlertid allerede afgjort få dage senere ved dom (Consent Judgment) af 1. juli 1997, jf. bilag 22a og 22b. Hermed var domme­rens Order af 18. juni 1997 følgelig bortfaldet.

I Order af 16. juni 1998 henvistes ikke til Order af 18. november 1997, som jo er den Order, hvis ægthed straks blev draget i tvivl, ligesom den på intet tidspunkt - selvom den måtte have foreligget - er modtaget af Kirsten Chesnut eller på anden måde er blevet gjort hende bekendt. I Danmark blev den som nævnt startgrundlaget for Chesnutsagen, idet Order af 16. juni 1998 som nævnt først fremkom efter sagens opstart og først var oversat få dage før mødet i retten.

Specielt om Order af 18. november 1997 :

Civilretsdirektoratet skriver i fremsendelsesskrivelsen til fogedretten, at Order af 18. november 1997 er en retsafgørelse. Denne udlægning vil blive nærmere analyseret i næste hovedafsnit. Der foreligger i øvrigt to udgaver af denne Order af 18. november 1997. Den første er gengivet i bilag 9a og 9b og den anden i bilag 23.

Den første (bilag 9a og 9b) har et brevhoved, som lyder: "Ronald Chesnut versus Kirsten Chesnut". Den er indleveret til retten den 18. november 1997, kl. 9.25, og den er ikke under­skrevet af nogen dommer. I stedet for har en ukendt person skrevet dommerens navn, men ikke angivet sit eget navn. En retsprotokol skal jo underskrives, og en kopi af denne retspro­tokol må nødvendigvis have den samme underskrift. Desuden er den i nederste venstre hjørne påstemplet "I hereby certify that the within and foregoing is a true copy (understreget af mig) of the original on file in this office." Dette er angiveligt underskrevet af retssekretæren. Den er i nederste højre hjørne mærket EXHIBIT C, hvilken betegnelse også er anvendt af Ronald Chesnuts advokat Jack Dveirin på bilag til en række retsanmodninger og forslag til Judgments og Orders indlevet til retten i Louisiana den 9. juni 1998 - også med brevhovedet: "Ronald Chesnut versus Kirsten Chesnut".

Sammen med alle de indledende dokumenter i Haagerkonventionssagen blev denne Order (bilag 9a) modtaget i Civilretsdirektoratet den 10 juni 1998 og blev efterfølgende fremlagt i fogedretten som et fuldgyldigt retsdokument. Dette blev i fogedretten bestridt af Kirsten Ches­nuts daværende advokat Bertha Lund. Som det omtales i afsnit II. B, har det vist sig, at der ikke findes et originalt eksemplar af denne Order (bilag 9a) i rettens arkiv i Louisiana, og den kan derfor ikke være en ”true copy”. Men som nævnt indgår den som bilag i en række af de af Ronald Chesnut samtidigt anlagte retssager i USA.

Den anden udgave af denne Order (bilag 23) har et brevhoved, som lyder: "Kirsten Chesnut versus Ronald Chesnut". Den er indleveret til retten den 18. november 1997, kl. 9.24, og den udgave, som i dag ligger i rettens arkiv er underskrevet af dommer Kirk Granier. Stemplet og den håndskrevne datering i venstre hjørne lyder : "I hereby certify that a copy of the foregoing motion and/order has been mailed to all counsel of record this 18th day of November 1997. Dette er underskrevet af retssekretæren.

Denne Order (bilag 23) var ukendt i Danmark, indtil december 1998, hvor den pludselig dukkede op i en forsendelse til Kirsten Chesnut af sagsakter fra advokat Lynne Wasserman, Louisiana, som havde fået den ved aktindsigt fra Ronald Chesnuts advokat Jack Dveirin. I august 1998 havde advokat Lynne Wasserman anmodet Kirsten Chesnuts tidligere advokat Paul Billingsley om alle sagens akter, men omtalte order (bilag 23) var ikke blandt disse. Det er ikke lykkedes for nogen at finde en forklaring på, at en kopi af udgave nr. 2 (bilag 23) fand­tes på Jack Dveirins kontor, men ikke hos Paul Billingsley. Skønt den til bilag 23 svarende original findes i rettens arkiv i Louisiana, er den dog ikke, hverken i original eller kopi, blevet fremlagt i nogen ret i Danmark eller USA. Det sidste fremgår af, at der ikke i rettens arkiv i Louisiana forefindes et eneste eksemplar af den med et fremlæggelses- eller bilagsstempel.

Spørgsmålet om den juridiske gyldighed de to Orders vil blive belyst i afsnit II. D og II. E.

Civilretsdirektoratet kunne og burde naturligvis have opdaget den manglende underskrift på bilag 9 og have forsøgt at rekvirere et eksemplar med dommerens underskrift direkte fra retten i Loui­siana på samme måde som direktoratet ifølge bilag 12 anmodede den amerikanske centralmyn­dighed om en original eller en certificeret kopi af Order af 16. juni 1998. Det samme gælder fogedretten, som fik oplyst, at den var et falsum.

 

II. Fremskaffelse af nye faktiske oplysninger fra USA.

II. A. Finansiering og rapportering.

En betingelse for at statuere børnebortførelse i henhold til Haagerkonventionen er, at bortførelsen skal være ulovlig ifølge hjemlandets lovgivning og retlige eller administrative afgørelser. Om dette var tilfældet i den foreliggende sag, inden det fra USA fremsendte materiale blev videre­sendt til fogedretten, forsømte den danske centralmyndighed, Civilretsdirektoratet, at sikre sig. Ifølge betænkningen til Haagerkonventionen og ifølge Børnebortførelsesudvalgets rapport afgivet november 2004, skal centralmyndigheden sikre retsgrundlaget forinden opstart af en Haagerkonventionssag.

På baggrund af flere års diskussioner om dette spørgsmål meddelte Justitsminister Lene Espersen den 27. september 2002 Kirsten Chesnut , at Justitsministeriet ville indstille til Varelotteriet, at der ydes hende et beløb på 100.000 kr. i støtte til advokatbistand i USA.

Denne meddelelse var direkte foranlediget af min ansøgning af 12. juli 2002 på vegne af Kir­sten Chesnut om økonomisk støtte til gennemførelse af en advokatundersøgelse i USA af det skriftlige materiale, som via den amerikanske centralmyndighed i Washington blev fremsendt til Civilretsdirektoratet som grundlag for fogedretskendelsen af 7. juli 1998, jf. bilag 1.

Justitsministeriets anbefalingsskrivelse blev sendt til Varelotteriet den 13. december 2002, og Varelotteriets tilsagn om støtte med ovennævnte beløb på 100.000 kr. forelå den 18. december 2002. I ansøgningen nævntes, at undersøgelsen hurtigst ville kunne iværksættes ved brug af advokat Lynne Wasserman, Louisiana, som sidst på sommeren 1998 i en kort tid havde været advokat for Kirsten Chesnut, og dette synspunkt godkendtes i Justitsministeriets skrivelse.

Umiddelbart efter tog undertegnede kontakt med advokat Lynne Wasserman, og i februar 2003 var undertegnede sammen med min medarbejder i New Orleans for at drøfte sagens enkeltheder med denne advokat samt en kollega til hende, advokat Michael Weinberg, som en kort overgang var kurator i Chesnut-boet, dvs. var udnævnt af domstolen i Louisiana.

Udbyttet af dette indledende arbejde blev den 11. juli 2003 rapporteret til Justitsministeriet, som på grundlag heraf anbefalede endnu en ansøgning på vegne af Kirsten Chesnut til Vare­lotteriet om støtte med yderligere 100.000 kr. I ansøgningen blev det endvidere nævnt, at Lynne Wasserman havde oplyst, at hun var familieretsadvokat og ikke ekspert i straffesager, hvorfor hun anså sin del af arbejdet for afsluttet. Tilsvarende havde Michael Weinberg oplyst, at han ikke kunne gå videre med sagen, fordi han som tidligere kurator i Chesnut-boet kunne forvente at blive indkaldt som vidne i eventuelle retssager i USA. Han henviste derfor til en lokal og kompetent kollega advokat Timothy Marcel.

Disse argumenter accepterede Justitsministeriet og sendte sin anbefalingsskrivelse til Vare­lotteriet den 6. oktober 2003, hvorefter Varelotteriets tilsagn forelå den 23. oktober 2003.

Lynne Wasserman's og Michael Weinberg's rapporter var vedlagt ansøgning nr. 2, som bilag. Disse bilag vedlægges også her, dels i engelsk original som bilag 24a og 25a, og dels i dansk oversættelse som bilag 24b , og 25b. .

 

II. B. Advokat Lynne Wasserman's rapport.

Under vort ophold i New Orleans formulerede vi 14 konkrete spørgsmål til Lynne Wasser­man. Her gengives de mest centrale spørgsmål, men i øvrigt henvises til selve rapporten.

Spm. 1. Er der grundlag for at hævde, at Kirsten Chesnut var i god tro, da hun tog på ferie med sit barn til Danmark i Juni 1998?

Der findes mange indicier, der tyder på, at Ms. Chesnut var i god tro. Først den oprindelige Order af 18. juni 1997 med dommerens håndskrevne notits, der forbød hende at tage barnet med ud af staten Louisiana, før end spørgsmålet om forældremyndighed var afgjort. Dette spørgsmål blev afgjort ved underskrivelse af Enighedsdommen (Consent Judgment) den 1. juli 1997, som med baggrund i fælles forældremyndighed over barnet gjorde Kirsten til bopæls­forælder. I denne Consent Judgment blev der også hensat USD 3000 til brug for Kirstens og barnets ferierejse til Danmark. Dermed var der klart enighed mellem parterne om, at der ville blive tale om en ferierejse til Danmark."

Min bemærkning : Hensættelse af midler fra fællesboet til denne ferierejse, var for at sikre Kirsten og Christian Chesnut sommerferie med Kirsten Chesnuts far, som i forsommeren 1997 var blevet diagnosticeret med en terminal sygdom, en begrundelse som Ronald Chesnut efter det oplyste tilsluttede sig. 

Spm. 2. Medførte Consent Judgment af 1. juli 1997 bortfald af rettens håndskrevne forbud af 18. juni 1997 mod, at barnet blev taget med ud af staten Louisiana, før end spørgsmålet om forældremyndighed var afgjort?

"Svaret er ja. I Consent Judgment af 1 juli 1997 blev der i Louisiana truffet afgørelse vedr. spørgsmålet om forældremyndighed. Parterne fik fælles forældremyndighed, og Ms. Chesnut blev gjort til bopælsforælder, og der blev etableret en samværsordning. Denne dom afgjorde spørgsmålet om forældremyndighed. Medmindre der foreligger et forbud (Order), som siger det modsatte, har en bopælsforælder ret til at tage sit barn med ud af staten Louisiana uden forudgående tilladelse."

Spm. 3 . Findes der i rettens sagsakter et originalt eksemplar, som er identisk med den Order af 18. november 1997, som af Mr. Chesnut's advokat blev fremsendt til Danmark.

"Jeg har nøje studeret kopien af den Order af 18. november 1997, som blev sendt til den dan­ske fogedret. På denne kopi er der med håndskrift tilføjet ordene "Exhibit C" nederst på siden. Jeg har gennemgået rettens sagsakter to gange, men har ikke været i stand til at finde en original af netop denne Order med præcis samme overskrift eller "titel". Jeg har derfor fore­slået jer, at vi fra retten kunne indhente en officiel kopi af samtlige sagsakter, for at doku­men­tere, at en sådan Order ikke findes. Som I har påvist, indgår den Order, der blev sendt til den danske fogedret i en sag, som end ikke var anlagt ved retten i Louisiana den 18. november 1997."

Min bemærkning: Dette råd om rekvirering af aktindsigt har vi efterfølgende fulgt, og fået tilsendt en forseglet pakke fra retten i Hahnville med en kopi af samtlige dokumenter vedrø­rende sagen i rettens arkiv i Hahnville. Dommeren i Ballerup har i egenskab af notar åbnet pakken og ved selvsyn konstateret, at der ikke fandtes en original svarende til den, der blev sendt til Danmark påstemplet "True Copy". Dette er attesteret i bilag 27 . Til gengæld fandtes som ventet et eksemplar med en dommers underskrift. Det var originalen svarende til oven­nævnte bilag 23.

Spm. 5 . Ville de to erklæringer fra ansatte i den amerikanske hjerteforening være blevet ac­cepteret som bevismateriale af en ret i Louisiana?

"Nej. I Louisiana kan en beediget erklæring (Affidavit) ikke erstatte et vidneudsagn i retten, medmindre begge parter anerkender materialet som bevisgrundlag, fordi den person, som erklæringen er rettet imod, derved ikke ville have mulighed for at afhøre den person, som har underskrevet erklæringen."

Spm. 8 . Er Mr. Chesnuts udsagn i den danske ret, om at han ikke havde og ikke ville anmelde Kirsten for kidnapning sandt?

"Vi ved, at Mr. Chesnut på et vist tidspunkt faktisk anmeldte Kirsten for kidnapning, og at anmeldelsen i sidste ende blev afvist af den føderale anklager. Som advokat for Kirsten blev jeg kontaktet af enten FBI eller den føderale anklager kort tid efter, at jeg i sommeren 1998 var blevet advokat for hende."

Spm. 10 . Hvilken betydning vil en genoptagelse af sagen i Danmark have på fængselsdom­mene?

"Teknisk set er disse domme idømt, fordi man har påstået, at Kirsten har overtrådt "Orders" fra retten i Louisiana, så en genoptagelse af sagen i Danmark vil ikke umiddelbart have no­gen juridisk betydning her. Hvis en dansk ret imidlertid erkender, at den oprindelige kendelse var fejlagtig, vil det have en meget positiv virkning her i Louisiana, fordi vi så ville have mu­lighed for at overbevise den lokale dommer om, at alle disse begivenheder i sommeren 1998 var et resultat af misforståelser og Ronald Chesnut's overreaktion i den givne situation."

 

II. C. Louisianas Lov om Civil Retspleje mv.

Forståelse af de følgende to afsnit i denne ansøgning forudsætter et vist kendskab til struktu­ren i Louisianas Lov om Civil Retspleje (Code of Civil Procedure), hvoraf et uddrag i origi­nalt sprog er vedlagt som bilag 26.

Det fremgår heraf, at man i Louisiana opererer med tre typer forbud (Restraining Orders). Første trin er et midlertidigt forbud (Temporary Restraining Order, forkortet TRO), andet trin er et indledende forbud (Preliminary Injunction), og sidste trin er et permanent forbud (Perma­nent Injunction). Første trin er en slags nødforanstaltning i en akut situation, indtil der i et lov­mæssigt påbudt hurtigt indkaldt retsmøde kan blive taget stilling til, om der er grundlag for et indledende forbud.

Et midlertidigt forbud er altså ikke identisk med en retsafgørelse, idet der således i en TRO ikke er taget stilling til sagens indhold. Det er netop det, som skal afgøres i et hurtigt indkaldt retsmøde med repræsentation fra begge parter. Den Order af 18. november 1997 (Ronald Chesnut versus Kirsten Chesnut), som optræder i Chesnutsagen, og som blev første grundlag for Civilretsdirektoratets og fogedrettens foranstaltninger mod Kirsten Chesnut, dvs. de uvarslede udkørende fogedforretninger, tilhørte første kategori, var altså en TRO. Som et midlertidigt forbud var den kun gældende, indtil der i et hurtigt indkaldt retsmøde kunne blive taget stilling til det rejste spørgsmål. Men visse betingelser for udstedelse af en TRO skal være opfyldt. De beskrives i de følgende to afsnit II. D og II. E.

Som nævnt i afsnit II. B, findes der ikke i rettens arkiv i Louisiana et originalt eksemplar af den Order af 18. november 1997 (bilag 9), som med påskriften "True Copy" blev sendt til Danmark den 10. juni 1998. Vi har derfor spurgt alle tre advokater i Louisiana om, hvilken motivering Ron Chesnuts advokat Jack Dveirin kan have haft til at sende et ugyldigt doku­ment til Danmark, hvis der forelå et gyldigt eksemplar - men ingen har kunnet besvare spørgsmålet.

De to sidste advokater, Michael Weinberg og Timothy Marcel, har derfor i deres redegørelser ladet spørgsmålet stå åbent og har i stedet for valgt at undersøge, om mindst et af dokumen­terne teoretisk set kan siges at have været gyldigt på tidspunktet for fogedretssagen. Som det vil fremgå, er deres svar et entydigt nej.

 

II. D. Advokat Michael Weinbergs rapport.

Michael Weinberg omtaler i sin rapport først forholdet mellem advokat og klient i Louisiana. Paul Billingsley var Kirsten Chesnuts advokat og Jack Dveirin var Ronald Chesnuts advokat. Han går derefter over til at analysere tilblivelse og efterfølgende gyldighed af Order af 18. november 1997. Han udtaler herom:

"Ifølge Louisianas Lov om Civil Retspleje (Code of Civil Procedure), Artikel 3603 " skal retten " (den har pligt til) at udstede et midlertidigt forbud uden forudgående underretning til modparten, når:

Efter min opfattelse var det midlertidigt udstedte forbud i overensstemmelse med bestemmel­serne i ovennævnte Artikel 3603. Imidlertid kræver Artikel 3604yderligere, at et sådant mid­lertidigt forbud skal indeholde visse oplysninger:

Læg specielt mærke til afsnit B. Dette afsnit tillader, at et midlertidigt udstedt forbud forbliver i kraft uanset, at et retsmøde endnu ikke er blevet afholdt 10 dage efter, at forbudet blev ud­stedt. Det samme gælder, selv om kravene i artikel 3603 ikke er opfyldt, hvis det ønskede forbud drejer sig om en i afsnit B omtalt sag.

Bemærk at Artikel 3605 siger, at et midlertidigt udstedt forbud anses for at være trådt i kraft i forhold til de parter, som det er rettet imod, deres foresatte, repræsentanter, ansatte, advokat, etc. fra det tidspunkt, hvor de modtager konkret meddelelse om forbudet, enten ved personlig forkyndelse eller på anden måde. Det var følgelig Kirstens advokats ansvar, at Kirsten blev underrettet om forbudet umiddelbart efter, at han selv fra retten havde fået meddelelse om det.  

Den bedste begrundelse for at rejse tvivl om gyldigheden af det midlertidige forbud foreligger formentlig i Artikel 3606iLouisianasLov om Civil Retspleje, som siger: Når et midlertidigt forbud er udstedt, skal anmodningen om et indledende forbud ifølge Artikel 3602 berammes til behandling i retten på det tidligst mulige tidspunkt, og det skal behandles forud for alle andre spørgsmål undtagen ældre spørgsmål af samme karakter. Den part, som opnår et mid­lertidigt forbud, skal gå videre og begære et indledende forbud, når det midlertidige forbud kommer for retten. Hvis han ikke gør det, skal retten ophæve det midlertidige forbud.

Da et midlertidigt forbud muliggør hurtige og effektive foranstaltninger, er det alene udformet med henblik på en begrænset gyldighedsperiode. Artikel 3606 påbyder således, at der hurtigst muligt bliver berammet et retsmøde, og at dette har højere prioritet end alle andre spørgsmål. Den part, som opnår et midlertidigt forbud skal gå videre med en begæring om et indledende forbud, når det kommer til behandling i retten. Artikel 3607siger:

En berørt person kan med to dages varsel til modparten - eller med et af retten angivet kortere varsel - begære et midlertidigt eller et indledende forbud ophævet eller ændret. Retten skal herefter sørge for, at der hurtigst muligt bliver afholdt et retsmøde, hvor der bliver truffet afgørelse med hensyn til den fremsatte begæring.  

Retten kan også på egen foranledning - og efter meddelelse til parterne og efter afhol­delse af et retsmøde - ophæve eller ændre et midlertidigt eller indledende forbud.

Retten burde have afvist Mr. Billingsley's begæring om udsættelse af retsmødet, hvilket ikke desto mindre blev efterkommet, og retsmødet blev omberammet til den 8. januar 1998.

------

Hvis Mr. Dveirin rent faktisk aflyste retsmødet den 8. januar 1998 (i særdeleshed efter at det allerede var blevet udsat én gang), burde Billingsley - eller retten på egen foranledning - have ophævet det midlertidigt udstedte forbud på et tidspunkt mellem 8. januar og juni 1998.  

Perioden fra den 8. januar til juni 1998 er en usædvanlig lang gyldighedsperiode for et midlertidigt udstedt forbud. Det berammede retsmøde blev udsat to gange, og der blev aldrig foretaget en ny berammelse af et retsmøde.

----------

Jeg mener, at det som et afgørende argument kan fremføres, at Artikel 3606 pålægger den part, som opnår et midlertidigt forbud (Mr. Chesnut), at gå videre med en anmodning om et indledende forbud, når det er berammet til behandling i retten. Da hans advokat Mr. Dveirin havde undladt at gøre dette, var retten ifølge Louisianas Lov om Civil Retspleje, Artikel 3606, forpligtet til at ophæve det midlertidigt udstedte forbud.

Hvis dette var sket, ville det selvfølgelig dermed også have udelukket muligheden for Kirstens påståede efterfølgende overtrædelse af det midlertidige forbud."

Resumé : Sammenfattet kom Michael Weinberg altså frem til følgende konklusion:

Ligegyldigt hvilken Order det drejer sig om, foreligger der med hensyn til håndteringen af Order af 18. november 1997 en klar overtrædelse af Louisianas lovgivning. Først begået af Jack Dveirin (Ronald Chesnuts advokat), dernæst af Paul Billingsley (Kirsten Chesnuts advo­kat) og endelig af selve domstolen, idet en midlertidig Order af 18. november 1997 i juni 1998 for længst burde have været behandlet af retten - eller annulleret.

Michael Weinberg rejser derfor til slut spørgsmålet, om nogen af de to Orders med rimelighed kunne lægges til grund i en sag under Haagerkonventionen, når deres eksistens alene beroede på manglende overholdelse af lovgivningen i Louisiana. I næste afsnit går Timothy Marcel videre og fastslår, at disse Orders var ugyldige fra udstedelsestidspunktet, fordi de i lovgivnin­gen angivne og af Louisiana's Højesteret understøttede forudsætninger for udstedelsen af Or­der af 18. november 1997 ikke var overholdt.

I en e-mail af 28. maj 2003 skrev Lynne Wasserman til undertegnede: "I have reviewed the report of Mr. Weinberg. His opinion is not only interesting, but one in which I can whole­heartedly agree." (Jeg har gennemgået Michael Weinberg's rapport. Hans opfattelse er ikke alene interessant, men desuden af en sådan art, at jeg helhjertet kan samtykke.)

 

II. E. Advokat Timothy Marcels rapport.

Da Varelotteriets tilsagn forelå, blev der straks rettet henvendelse til advokat Timothy Marcel, som påtog sig opgaven og fik stillet det fra retten i Louisiana indhentede arkivmateriale til rå­dighed som grundlag for arbejdet. Desuden har han selv besøgt retten og studeret retsbogens notater.

Timothy Marcel afsluttede sit udredningsarbejde med en rapport af 15. juni 2004, som her vedlægges i engelsk original som bilag 28a og i dansk oversættelse som bilag 28b .

Timothy Marcel indleder sin rapport med følgende erklæring:

"Det primære formål med dette memorandum er at redegøre for og vurdere de retshand­lin­ger, der forud var foregået i sagen Kirsten Chesnut vs. Ronald Chesnut ved The 29th Judicial District Court for St. Charles Parish, Louisiana, i sag nr. 48.122 og 49.208 i afdeling ”D” (i det følgende nogle gange kort omtalt som Chesnut vs. Chesnut), som fogedretten lagde til grund for kendelsen af 7. juli 1998.

Flere af de dokumenter, der blev fremlagt i fogedretten og accepteret af denne er yderst tvivl­somme og ikke i overensstemmelse med gældende lovgivning i Louisiana. Formålet med den­ne redegørelse er ikke at yde støtte til de respektive parters egne anbringender. Hensigten er alene at fremlægge en juridisk analyse af de kendelser, der blev afsagt af retssystemet i Louisiana, og af Aalborg fogedrets afgørelse og kendelse."

Fogedrettens kendelse af 7. juli 1998 .

Min indledende bemærkning : Som bekendt foreligger der en omfangsrig korrespondance om håndteringen af Chesnutsagen i Danmark. Et af de væsentlige punkter i denne debat har drejet sig om gyldigheden af de tre Orders, som den amerikanske centralmyndighed modtog fra ad­vokat Jack Dveirin og videresendte til Civilretsdirektoratet i København. Timothy Marcel har nu påvist, at alle tre Orders var ugyldige. Denne konklusion er han som ovenfor nævnt nået til ved en dybtgående undersøgelse af Chesnutsagens faktiske forløb i Louisiana sammenholdt med lovgivningen i denne stat og en række præcedensgivende domme afsagt af Louisiana's Højesteret.

Timothy Marcel skriver på side 1 i rapporten af 15. juni 2004:

"Afgørelsen og kendelsen af 7. juli 1998 i fogedretssagen FS 4099/98 Ronald Chesnut mod Kirsten Chesnut omfattede følgende spørgsmål og dokumenter:  

Ifølge Haagerkonventionens bestemmelser har modtagerstaten pligt til at foretage en grundig undersøgelse af lovgivningen i den stat, hvor barnet normalt har bopæl samt af gyldigheden af alle dokumenter fremsendt af den anmodende stat. I Chesnutsagen ville selv en summarisk undersøgelse af lovgivningen i Louisiana og omstændighederne i forbindelse med udstedelsen af de fremsendte kendelser have bekræftet konklusionerne i denne rapport (understreget af mig).

Fogedrettens kendelse af 7. juli 1998, hvori det blev godtgjort, at Kirsten Chesnut havde bort­ført Christian Chesnut, fik den virkning, at tidligere retlige tiltag i Louisiana i sagen Chesnut vs. Chesnut forud for 7. juli 1998 herved fik retsgyldig karakter. Som konsekvens heraf fik fogedrettens kendelse afgørende betydning for udfaldet også af den række af retlige tiltag, der efterfølgende medførte udstedelse af en arrestordre mod Kirsten Chesnut, tab af hele hendes formue og mest tragisk fratagelse af alle hendes forældrerettigheder.  

Med begrundelse i følgende redegørelse bør fogedretten i Aalborg ophæve kendelsen af 7. juli 1998 og give Kirsten Chesnut mulighed for at få sin sag behandlet i retten i overensstemmelse med reglerne herfor."

ad 1. Gyldigheden af kendelse (Order) af 18. juni 1997.  

Ovenfor nævnte jeg, at denne midlertidige kendelse (Order) var med håndskrift tilføjet af dommeren på Kirsten Chesnuts skilsmissebegæring af 18. juni 1997. Herom konkluderer Timothy Marcel:

"Den i Louisiana afsagte kendelse ( Order) af 18. juni 1997, der gav Kirsten Chesnut midlerti­dig forældremyndighed som bopælsforælder, indeholdt tillige et forbud mod at fjerne drengen Christian Chesnut fra Staten Louisiana, indtil spørgsmålet om forældremyndighed var af­gjort. Dette spørgsmål blev klart afgjort i Enighedsdommen (Consent Judgement) af 1. juli 1997. Da Retten heri afsagde dom om fælles forældremyndighed over Christian til Ronald Chesnut og Kirsten Chesnut, hvorved Kirsten Chesnut blev udnævnt til bopælsforælder og gav Ronald Chesnut rimelige samværsvilkår, var der hermed truffet juridisk afgørelse i spørgsmålet om forældremyndighed.

----------

Enhver påstand fremført før den 2. juni 1998 om, at kendelsen af 18. juni 1997 på lovlig vis forbød Kirsten Chesnut at fjerne Christian Chesnut midlertidigt fra Louisiana, er vildledende.

Der findes ingen bestemmelser i Louisianas lovgivning, der forhindrer en forælder i at rejse midlertidigt ud af Louisiana i forbindelse med udøvelsen af vedkommendes lovlige rettigheder som medindehaver af fælles forældremyndighed. Der foreligger kun lovkrav om en retsafgø­relse, hvis en forælder ønsker at give barnet permanent bopæl udenfor Louisiana's grænser. - - - Den forælder, som vil påstå, at den anden forælder har fjernet et barn fra Louisiana med den hensigt at ændre dets adresse permanent uden at overholde lovgivningen, må følgelig kunne dokumentere denne påstand.

Min bemærkning : Den 8. juni 1998 indfandt advokat Jack Dveirin sig i retten i Hahnville for at få aftalt et møde med dommer Kirk Granier om en påtænkt retsanmodning i forbindelse med den forberedte sag under Haagerkonventionen. Imidlertid var dommeren ikke til stede. Derfor skrev retssekretæren et kort internt notat af 8. juni 1998 om henvendelsen, jf. bilag 29. Heri står bl. a. følgende bemærkning, som understøtter Timothy Marcel's ovennævnte kon­klusion :

"I den første Order vedrørende forældremyndighed underskrevet den 18. juni 1997 udstedtes et forbud mod at fjerne b arnet fra staten Louisiana, før end spørgsmålet om forældremyndig­hed var afgjort. Forbudet gentoges ikke i en efterfølgende Consent Judgment ."

Min bemærkning : Dette betyder ifølge lovgivning og retspraksis i Louisiana, at når forbudet ikke nævnes i en efterfølgende officiel dom (Judgment) kort tid efter, så er det bortfaldet, for ellers skulle det have været ophøjet fra et midlertidigt til et indledende forbud, jf. afsnit II. C og lovteksten i bilag 26. Notatet er skrevet af retssekretæren Margaret Swann til dommer Emile Chaisson, som ikke ønskede at gå ind i sagen.

ad 2. Gyldigheden af kendelse (Order) af 18. november 1997.

I sin rapport bruger Timothy Marcel 4½ side til at analysere gyldigheden af Order af 18. no­vember 1997, men her citeres kun hovedpunkterne. Til indledning skriver Timothy Marcel:

"En midlertidig kendelse vedrørende et forbud (Temporary Restraining Order, forkortet TRO) er et ekstraordinært hjælpemiddel i Louisianas lovgivning, og udstedelse og brug af en sådan kendelse er konkret lovfæstet i Louisiana's Lov om Civil Retspleje. En midlertidig kendelse (Order) af denne art er et hjælpemiddel i forbindelse med en ansøgning om rettens hjælp til at opnå et forbud, jf. Artikel 3601. En TRO er kun anvendelig i sager, hvor en ansøgning om et forbud afventer rettens endelige stillingtagen i et retsmøde.

Formålet med en kendelse vedrørende et midlertidigt forbud er at fastholde status quo, og den tager ikke stilling til noget foreliggende stridsspørgsmål. - - - Ifølge loven i Louisiana har ret­ten pligt til at udstede et midlertidigt forbud i sager, hvor ansøgeren ellers ville blive påført uoprettelig skade, tab eller ødelæggelse.

----------

Med hensyn til udstedelse af et midlertidigt forbud, en TRO, uden forudgående underretning og i nødsituationer foreskriver Artikel 3603:

Et midlertidigt forbud skal udstedes uden underretning når:

---------

I kendelsen (Order) af 18. november 1997 i Chesnut vs. Chesnut blev der udstedt tre midler­tidige forbud uden forudgående underretning til Kirsten Chesnut eller hendes advokat. For­budene blev udstedt, uden at der havde været afholdt et retsmøde og her truffet afgørelse på basis af fremlagte beviser for de påstande, som fremgik af anmodningen. Det sidste og kun her relevante midlertidige forbud forbød begge forældre at fjerne Christian fra staten Louisiana.

----------

I en konkret sag (Dauphine sagen) fastslog Louisiana's Højesteret, at den underret, der havde udstedt den omtalte TRO, havde 1) forsømt at angive dato og tidspunkt for udstedelsen af ken­delsen. 2) forsømt at kræve sikkerhedsstillelse. og 3) forsømt at angive, hvorfor kendelsen var udstedt uden forud­gående underretning og afholdt retsmøde.

----------

Alle ovennævnte mangler foreligger i anmodningen om rettens hjælp til udstedelse af et for­bud indgivet af Ronald Chesnut den 18. november 1997 og i rettens kendelse afsagt samme dag. Den dokumenterer ikke, med attestering af Ronald Chesnuts advokat, hvilke bestræbelser der var udøvet for at give Kirsten Chesnut eller hendes advokat forudgående underretning om forbudet, og den angiver heller ikke begrundelsen for, at forudgående underretning til Kirsten Chesnut eller hendes advokat ikke var påkrævet.

----------

Louisiana's lovgivning kræver, at en ansøger om et midlertidigt forbud stiller økonomisk sikkerhed forud for udstedelsen af et sådant forbud, medmindre der er dispenseret fra sikker­hedsstillelse i en anden bestemmelse i loven, jf. Artikel 3610.

----------

Det midlertidige forbud mod at fjerne Christian Chesnut fra staten Louisiana er ikke fritaget for kravene om sikkerhedsstillelse.  

Den midlertidige kendelse, der forbød begge forældre at fjerne Christian fra Louisiana, blev udstedt i strid med lovgivningen i Louisiana, fordi retten undlod at kræve sikkerhedsstillelse af Ronald Chesnut som påbudt af Louisiana's Lov om Civil Retspleje, jf. Artikel 3610.

Herudover gøres gældende, at det er et væsentligt spørgsmål (a genuine issue), om kendelsen vedrørende det midlertidige forbud ikke ifølge Lousiana's lovgivning blev ophævet den 8. januar 1998. Som beskrevet i denne rapport er en kendelse vedrørende et midlertidigt forbud et hjælpemiddel, som forudsættes at blive efterfulgt af et retsmøde vedrørende et indledende forbud, jf. ovennævnte Dauphine-sag. Derfor er en kendelse vedrørende et midlertidigt forbud uden virkning, hvis den ikke efterfølges af et søgsmål vedrørende et indledende eller perma­nent forbud. Det gøres gældende, at en kendelse vedrørende et midlertidigt forbud som det, der udstedtes den 18. november 1997, kun fortsat kan være gældende, hvis der i forbindelse med et efterfølgende hurtigt indkaldt retsmøde stilles krav om et indledende eller permanent forbud.

I Chesnut vs. Chesnut blev et retsmøde vedrørende Ronald Chesnut's anmodning om et mid­lertidigt forbud indleveret den 18. november 1997 og udsat én gang fra den 15. december 1997 til den 8. januar 1998. Imidlertid blev der ikke afholdt noget retsmøde i Chesnut vs. Chesnut før end den 20. August 1998. Ifølge rettens sagsakter blev det berammede retsmøde 8. januar 1998 hverken afholdt, udsat eller omberammet.

En korrekt fortolkning af loven fører til den konklusion, at Ronald Chesnut's undladelse af at kræve et indledende forbud udstedt, hverken i forbindelse med det først berammede retsmøde den 15. december 1997 eller i forbindelse med det aflyste retsmøde den 8. januar 1998, er ensbetydende med, at han frafaldt kravet om et forbud.

ad 3. Ronald Chesnuts påstand om, at Kirsten Chesnut undlod at møde i retten i USA.

I Fogedrettens referat af retsmødet den 7. juli 1998 citeres Ronald Chesnut for at have forkla­ret, at Kirsten Chesnut "begærede en høring i Retten i St. Charles Parish, Louisiana, for at forsvare sig mod kendelsen af 18. november 1997, men hun kom ikke til stede i retten". Dette er ikke rigtigt. Ud fra såvel sagsakterne i sagen Chesnut vs. Chesnut som selve retsbogen, der refererer alle retshandlinger gennemført i "Division D of the 29th Judicial District Court", blev der intet retsmøde afholdt eller nogen retssag gennemført vedrørende Ronald Chesnut's "Ansøgning om Rettens hjælp til udstedelse af et forbud" af 18. november 1997 før Foged­rettens møde den 7. juli 1998. I det hele taget blev intet retsmøde eller nogen retssag gennem­ført i Chesnut vs. Chesnut før den 10. august 1998.

Næsten en måned før det første retsmøde fandt sted i Chesnut vs. Chesnut udstedte dommer Kirk R. Granier den 28. juli 1998 en arrestordre mod Kirsten Chesnut. I arrestordren påstås, at Kirsten Chesnut angiveligt begik lovbrud ved simpel kidnapning som en overtrædelse af Louisiana Revised Statute 14:45. I en beediget erklæring til støtte for arrestordren, citeres en Order om fælles forældremyndighed dateret 1. juli 1998, men en sådan Order har aldrig eksi­steret. Kautionen (bail) for eventuel løsladelse blev af dommer Kirk R. Granier fastsat til halvtreds tusinde ($ 50.000) dollars.

Hvis Kirsten Chesnut var mødt i retten i St. Charles Parish, Louisiana, den 10. August 1998, ville hun være blevet arresteret og fængslet.

Min bemærkning : Den nævnte arrestordre og erklæring er vedlagt som bilag 30. Der kan for undertegnede dog ikke herske tvivl om, at den " Order", der refereres til, er Consent Judgment af 1. juli 1997, som ikke indeholder nogen form for forbud. Den næste Order er også fejldate­ret. Den angivne dato 16. juli 1998 burde være 16. juni 1998.

ad 4. Ronald Chesnuts påstand om, at han ikke agtede at anmelde Kirsten Chesnut.

Min bemærkning: Ronald Chesnut truede fra første færd Kirsten Chesnut med kriminel rets­forfølgelse med det formål at skræmme hende til at blive hvor hun var, og hans egen familie advarede hende samtidigt pr. telefon mod at returnere til USA med oplysning om. at Ronald Chesnut ”var i gang med alt muligt”. Timothy Marcel har aflagt besøg hos den lokale politi­myndighed og skaffet en kopi af politianmeldelsen af 5. juni 1998, se bilag 31.

Ronald Chesnut indgav en kriminel anmeldelse til den lokale politimyndighed ( St. Charles Parish Sheriff’s Office) den 5. juni 1998, kl. 11:15 med påstand om, at Kirsten Chesnut rejste til hjembyen i Danmark sammen med Christian i modstrid med en retskendelse. Sagsakterne i Chesnut vs. Chesnut og den kriminelle politianmeldelse har afsløret, at Ronald Chesnut præ­senterede sheriffen for en kopi af kendelsen af 18. juni 1997, der jo indeholdt et forbud mod fjernelse af Christian Chesnut fra Louisiana, indtil spørgsmålet om forældremyndighed var afgjort.  

Som ovenfor omtalt var den retsafgørelse om forældremyndighed, der var gældende den 3. juni 1998, Enighedsdommen (Consent Judgement) af 1. juli 1997. Sagsakterne i The St. Charles Parish Sheriff´s Office beviser derfor, at Ronald Chesnut allerede havde indledt kriminel retsforfølgelse af Kirsten Chesnut den 5. juni 1998 i modstrid med hans udsagn om det modsatte i Fogedrettenden 7. juli 1998.

Min bemærkning : Det er naturligvis ganske ejendommeligt, at Ronald Chesnut overfor politi­myndigheden alene henviser til den bortfaldne Order af 18. juni 1997, hvis der forelå en gyl­dig Order af 18. november 1997. At han kun henviste til Order af 18. juni 1997 blev også bemærket af retssekretæren nederst i bilag 29 af 8. juni 1998, hvor det anføres: "Father went to police with only 6/18/97 order". Dvs. kun tre dage efter var retten i Hahnville orienteret om Ronald Chesnut's politianmeldelse, formentlig af Jack Dveirin, for det fremgår af hans senere arbejdsopgørelse til retten, jf. bilag 32 , at han var i løbende kontakt med retten i Hahnville.

Af samme arbejdsopgørelse fremgår mere overraskende, at han allerede den 1. juni 1998, altså dagen før Kirsten Chesnuts afrejse til Danmark, havde et telefonmøde med Sheriffens kontor.

Min tilføjelse : Desuden har undertegnede ved henvendelse til Kirsten Chesnuts tidligere ar­bejdsgiver i Louisiana fået oplyst, at man omkring samme tidspunkt, dvs. ca. 5 -10 juni 1998 her havde besøg af det føderale politi, FBI, som også havde kontakt med Lynne Wasserman i sommeren 1998. I maj 1999 frafaldt FBI og den føderale anklager imidlertid alle anklager mod Kirsten Chesnut på grund af manglende beviser og efter at have lyttet til et telefonsvarer­bånd af en samtale mellem Kirsten og Ronald Chesnut i september 1997, hvori han blandt andet fremsatte dødstrusler mod Kirsten Chesnut.

ad 5. Gyldigheden af kendelse (Order) af 16. juni 1998.

På grundlag af en ensidigt behandlet begæring i sagen Chesnut vs. Chesnut erklærede retten i Hahnville i en kendelse, at fjernelsen af Christian fra Louisiana var ulovlig. Denne kendelse er at sidestille med en juridisk erklæring om, at Kirsten Chesnut havde udvist Foragt for Ret­ten. Det er særdeles tvivlsomt (a genuine issue of law), om den fremgangsmåde, som retten anvendte i Chesnut vs. Chesnut, da den udstedte ovennævnte kendelse 16. juni 1998,var i overensstemmelse med lovgivningen. De kendelser, der blev lagt til grund for den nye ken­delse af 16. juni 1998, var enten bortfaldet eller udstedt i strid med loven og krænkede således Kirsten Chesnuts borgerlige rettigheder.

I kendelsen af 16. juni 1998 benytter retten kendelsen af 18. juni 1997 som grundlag for at karakterisere Kirsten Chesnuts handlinger som ulovlige. Retten undlod at tage hensyn til den efterfølgende Enighedsdom af 1. juli 1997, der var uden et sådant forbud. Den henviste heller ikke til rettens midlertidige forbud af 18. november 1997. Ingen høring eller retshandling var blevet gennemført vedrørende Ronald Chesnut's anmodning om at få den omtalte Enigheds­dom af 1. juli 1997 ophævet. Der var ikke på noget tidspunkt afsagt nogen dom, som erklære­de den omtalte Enighedsdom af 1. juli 1997 for annulleret. Af alt dette kan man uddrage den konklusion, at retten på forhånd var indstillet på at efterkomme Ronald Chesnut's anmodning om at få Enighedsdommen af 1. juli 1997 ophævet, uanset at der endnu ikke var afholdt et retsmøde med bevisfremlæggelse og domsforhandling.

I Louisiana's Lov om Civil Retspleje findes der ikke nogen konkret retshandling, som vil kunne iværksættes med henblik på "Returnering af et Kidnappet Barn" på grundlag af en ensidigt behandlet retsanmodning.  

Den ensidige kendelse af 16. juni 1998 med det formål at opnå returnering af Christian Chesnut har påfaldende lighed med et søgsmål vedrørende Foragt for Retten. Denne karak­teristik fremgår af de påståede kendsgerninger og indholdet i det indleverede forslag til ken­delse. Dette fremgår især af, at kendelsen indleveret af Ronald Chesnut og underskrevet af retten den 16. juni 1998 fastslår, at Kirsten Chesnut overtrådte både tidligere kendelser ved retten og selve loven. Kirsten Chesnut var imidlertid ifølge loven berettiget til et normalt retsmøde med bevisfremlæggelse og domsforhandling, før en sådan juridisk afgørelse kan komme på tale.

Ifølge Louisiana's Lov om Civil Retspleje findes der to slags Foragt for Retten: direkte og konstruktiv, jf.. Artikel 221. Handlinger karakteriseret som direkte foragt for retten er hand­linger begået "i rettens nærværelse og direkte øjesyn". Konstruktiv foragt for retten kan defineres som "bevidst ulydighed mod en hvilken som helst lovlig kendelse, befaling, dom eller verserende retssag", jf. Artikel 224.

Den 16. juni 1998 afsagde retten i Chesnut vs. Chesnut en kendelse, hvorefter Kirsten Ches­nuts handlinger erklæredes for værende i strid med Louisiana's lovgivning og følgelig ulov­lige. Retsbogen viser, at det eneste bevismateriale indleveret til støtte for Ronald Chesnut's ensidige begæring var de påberåbte påstande i selve den ensidige begæring samt to beedi­gede erklæringer fra ansatte i The American Heart Association. Som generel regel kan beedi­gede erklæringer fra individer, som ikke er parter i verserende retssager, ikke godtages som bevis i retten.

---------

Ikke alene er de beedigede erklæringer andenhånds vidneudsagn, de er tillige mangelfulde i deres udformning. Ingen af de beedigede erklæringer er daterede. Det er værd at bemærke, at notaren, af hvem begge beedigede erklæringer blev attesteret, var den advokat, der repræsen­terede Ronald Chesnut.  

Ikke desto mindre blev kendelsen af 16. juni 1998 udstedt på grundlag af denne ensidige begæring. Der afholdtes og gennemførtes intet retsmøde eller domsforhandling i forbindelse hermed. Louisiana's Lov om Civil Retspleje foreskriver den fremgangsmåde, der skal følges for at dømme en person for foragt for retten. Artikel 225, siger:

Medmindre andet er foreskrevet i loven, kan en person, der er anklaget for at have udvist konstruktiv foragt for retten, alene kendes skyldig heri og straffes herfor, efter at han via en kendelse er pålagt at møde i retten og her redegøre for, hvorfor han ikke bør dømmes skyldig i foragt for retten og straffes i overensstemmelse hermed.  

Kirsten Chesnut blev den 16. juni 1998 dømt for Foragt for Retten uden at have fået forkyndt nogen indkaldelse til retten for at redegøre for, hvorfor hun ikke skulle dømmes for foragt for retten eller gives mulighed for at fremlægge relevant dokumentation i et retsmøde eller egent­lig retssag.

Derfor er kendelsen (Order) af 16. juni 1998 " Kendelse i henhold til Begæring og Kendelse om Tilbagegivelse af Bortført Barn" udstedt i modstrid med lovgivningen i Louisiana.

Timothy Marcel's Konklusion.

Ovenstående analyse viser, at Kirsten Chesnut hverken overtrådte nogen gyldig dom eller gyldig kendelse og ej heller overtrådte Louisianas lovgivning, da hun rejste på ferie i Dan­mark fra staten Louisiana med sin søn i juni 1998 (understreget af mig).  

På tidspunktet for hendes afrejse indeholdt de retsafgørelser vedrørende forældremyndighed, der var i kraft, ikke noget forbud mod, at nogen af forældrene midlertidigt fjernede Christian Chesnut fra Louisiana. Enighedsdommen (Consent Judgment) af 1. juli 1997 satte kendelsen (Order) af 18. juni 1997 ud af kraft. Spørgsmål vedrørende forældremyndighed, der havde med Christian Chesnut at gøre, var juridisk afgjort.

På grund af den manglende forhåndsunderretning til Kirsten Chesnut eller hendes advokat før "Anmodningen om Rettens hjælp til Udstedelse af et Forbud " blev indgivet samt det manglende krav om sikkerhedsstillelse forud for udstedelsen af denne Order, er Order af 18. november 1997 vedrørende et midlertidigt forbud mod fjernelse af Christian Chesnut fra Louisiana ugyldig.

De kendelser i sagen Chesnut vs. Chesnut, som fogedretten i Aalborg lagde til grund, var i USA udstedt på basis af ensidig kommunikation med retten i Louisiana uden nogen form for bevisfremlæggelse og domsforhandling. Dette fratog Kirsten Chesnut muligheden for at udøve sin fundamentale ret til at fremlægge beviser til hendes forsvar og at bestride beviser fremlagt af Ronald Chesnut. Som følge heraf er "Order i henhold til Begæring og Order vedrørende Tilbagegivelse af Bortført Barn" af 16. juni 1998 ugyldig ifølge en korrekt fortolkning af lov­givningen i Louisiana.

Der består en vekselvirkning mellem retshandlingerne i Louisiana og retshandlingerne i Dan­mark. The 29th Judicial District Court for St. Charles Parish, Louisiana, udstedte i sagen Chesnut vs. Chesnut Orders, der begrænsede Kirsten Chesnuts ellers lovlige rejseaktiviteter og dømte Kirsten Chesnut for Foragt for Retten uden at afholde et normalt retsmøde med mulighed for kontradiktion fra begge sider.

På grund af manglende overholdelse af sine pligter under Haagerkonventionen lovliggjorde Fogedretten i Aalborg forskellige Orders i USA, der ellers var ugyldige. Dette muliggjorde rækken af efterfølgende retshandlinger vendt mod Kirsten Chesnut ved The 29th Judicial District Court for St. Charles Parish i Louisiana.

Den foranstående analyse i denne sag fører til den konklusion, at Orders blev udstedt mod Kirsten Chesnut både i St. Charles Parish, Louisiana, og i Aalborg, Danmark, uden at være i overensstemmelse med en korrekt anvendelse af lovene. Dette bør ikke udlægges som en be­dømmelse af hverken Ronald Chesnut's eller Kirsten Chesnut's påstande vedrørende foræl­dremyndighed eller samvær med Christian Chesnut. Det er i stedet for en konstatering af, at Kirsten Chesnut var berettiget til forhåndsunderretning og retshandlinger med mulighed for fuld bevisførelse, før end hun blev udsat for retskendelser til skade for hendes interesser og rettigheder.

Det er min opfattelse, at alle Orders vendt mod Kirsten Chesnut i både Louisiana og Dan­mark bør annulleres og nye retlige tiltag iværksættes (understreget af mig).  

Det kan til slut tilføjes, at advokat Timothy Marcel har givet tilsagn om at ville komme til stede i fogedretten og svare på spørgsmål vedrørende sagens forløb i Louisiana og denne stats lovgivning og domspraksis, hvis der skulle være behov for det, og den praktiske mulighed i øvrigt foreligger.

 

IV. Afsluttende kommentar til de amerikanske rapporter.

I tillæg til ovenstående gennemgang af sagens juridiske grundlag kan det også være relevant at knytte nogle kommentarer til den måde, hvorpå dette grundlag blev skabt, først og fremmest af advokat Jack Dveirin og distriktsdommer Kirk G. Granier.

Advokat Jack Dveirin.

Der kan være grund til at undre sig over, at en erfaren familieretsadvokat som advokat Jack Dveirin, der repræsenterede Ronald Chesnut, kunne medvirke til den række af vildledende og lovstridige handlinger, som er beskrevet ovenfor. Han fremsendte f. eks. den bortfaldne hånd­skrevne Order af 18. juni 1997 (bilag 8) to gange til Civilretsdirektoratet, hver gang som løst bilag til de fremsendte Orders af henholdsvis 18. november 1997 og 16. juni 1998. Og hans forhold til den ikke underskrevne Order af 18. november 1997 (bilag 9) er gådefuld. I et brev til undertegnede af 30. april 2004 skrev Timothy Marcels om sin umiddelbare vurdering:

"There is another line of arguments which may be persuasive to your courts. Under Louisiana law, the Rules of Professional Conduct for attorneys is part of the substantive law of our State. It appears that Jack Dveirin as well as Paul Billingsley may have acted outside of those rules. Mr. Dveirin in misrepresenting court orders to your court as well as law enforcement agen­cies. Mr. Billingsley in failing to properly protect Kirsten's rights by failing to properly inform her of the nature and consequences of orders issued by the court."

I dansk oversættelse : "Der foreligger en anden form for argumentation, som muligvis kan virke overbevisende på retten. I Louisiana indgår reglerne for advokaters professionelle opførsel (god advokatskik) som et grundliggende element i statens lovgivning. Det ser ud til, at Jack Dveirin såvel som Poul Billingsley har handlet i strid med disse bestemmelser i lovgivningen. Mr. Dveirin ved at vildlede såvel jeres fogedret som centralmyndighed med hensyn til diverse retskendelser (Orders). Mr. Billingsley ved ikke at have beskyttet Kirstens rettigheder korrekt og ved ikke at have orienteret hende om art og konsekvenser af de af retten udstedte Orders."

Endvidere skal jeg til yderligere belysning af Jack Dveirin's form for adfærd tilføje følgende:

I maj-juni 1998 befandt Paul Billingsley sig i staten Mississippi hos sin døende far, jf. bilag 29. Her blev han den 12. juni 1998 kontaktet af Jack Dveirin, jf. arbejdsopgørelsen bilag 32 og bilag 33, hvoraf det fremgår, at Jack Dveirin har refereret følgende oplysning, som han kun kan have fået af Ronald Chesnut: "We have been informed that you may have left the country, and further, that you have called Mr. Chesnut to indicate that you are not returning ." Under denne samtale har Jack Dveirin altså meddelt Paul Billingsley, at Kirsten Chesnut havde rin­get til Ronald Chesnut for at meddele ham, at hun var rejst til Danmark og ikke agtede at re­turnere til USA, hvilket var usandt.

Det står samtidigt klart, at Jack Dveirin under denne telefonsamtale undlod at meddele Paul Billingsley, hvor og hvordan Kirsten Chesnut kunne kontaktes, for i bilag 33, dateret 12. juni 1998, meddeler Paul Billingsley til slut, at han hverken kender hendes nuværende adresse eller telefonnummer, hvilket var naturligt nok, eftersom Kirsten Chesnut jo blot var på ferie. Disse adresse-oplysninger var Jack Dveirin imidlertid i besiddelse af, for de fremgår af ansøg­ningen om hjælp under Haagerkonventionen, som Jack Dveirin fire dage forinden havde sendt til centralmyndigheden i Washington.

At Jack Dveirin undlod at give disse oplysninger videre til Kirsten Chesnuts advokat, er sand­synligvis ikke tilfældigt, for Jack Dveirin havde næppe noget imod, at Paul Billingsley trak sig fra sagen. Det fremgår således af arbejdsopgørelsen (bilag 32), at Ronald Chesnut og hans advokat samtidigt med opstarten af Haagerkonventionssagen også havde indledt flere søgsmål mod Kirsten Chesnut med den hensigt at give Ronald Chesnut mulighed for at overtage Kir­sten Chesnuts andel af det fælles bo ved hjælp af ensidige retsafgørelser (ex-parte orders).

Jack Dveirin's ovenfor citerede telefonsamtale med Paul Billingsley den 12. juni 1998 fik åbenbart hurtigt konsekvenser, for allerede den 16. juni 1998 meddelte Paul Billingsley retten, at han trak sig fra sagen med den begrundelse, at han ikke kunne komme i kontakt med sin klient, jf. bilag 34 .

Denne fremgangsmåde med at tilbageholde oplysninger om Kirsten Chesnuts adresse har været gennemgående under hele sagen. Kirsten Chesnuts a dresse er ikke alene tilbageholdt over for Paul Billingsley, men også over for Sheriffen i St. Charles Parish og over for de varierende kuratorer for Kirsten Chesnut, som blev udpeget af dommer Kirk Granier. En af disse var Michael Weinberg, som blev afskediget på stedet af dommer Granier, da han kon­fronterede denne med, at retten havde undladt at oplyse ham om Kirsten Chesnuts adresse, skønt retten også var i besiddelse af den.

Distriktsdommer Kirk G. Granier.

Man kan ligeledes undre sig over dommer Kirk G. Granier's adfærd. Ingen af de tre advokater har kunnet finde nogen naturlig forklaring på, at denne dommer ser stort på at overholde lov­givningen i Louisiana. Et yderligere eksempel herpå fremgår af bilag 30 og 31.

Ifølge bilag 30 underskrev dommer Granier den 28. juli 1998 den omtalte arrestordre vendt mod Kirsten Chesnut for kidnapning med henvisning til Louisiana Revised Statutes 14:45. Indholdet af denne bestemmelse i straffeloven er vedhæftet bilag 31, hvoraf det klart fremgår, at den kun gælder for "a parent not having a right of custody pursuant to a court order", altså for en forælder, som ikke har andel i forældremyndigheden over det omhandlede barn. Men i den vedhæftede støtteerklæring af samme dato nævnes direkte, at der i den foreliggende sag var fælles forældremyndighed i medfør af en Order underskrevet af dommer Granier. Hvis Kirsten Chesnut derfor var vendt tilbage til de retsmøder i Louisiana, som var berammet til afholdelse i august og september 1998, ville hun være blevet anholdt og fængslet på grund af en åbenbar dommerfejl.

Uden sammenhæng hermed har Timothy Marcel oplyst, at der under dommer Kirk Granier's seneste valgkamp til dommerembedet i 2002 blev rejst flere anklager mod ham for ureglemen­teret embedsførelse. Dette førte først til en nærmere undersøgelse og efterfølgende bøde hos de lokale advokatmyndigheder.

Men sagen blev anket til Louisiana's Højesteret, som afsagde dom i sagen den 29. juni 2005, jf. bilag 35 . Dommer Kirk Granier fik en offentlig irettesættelse for at have begunstiget sin veninde (girlfriend) på uretmæssig vis. Veninden var uddannet som sygeplejerske og blev for rettens midler sendt på et kursus i en anden stat for at blive certificeret til en lukrativ stilling som hans konsulent i patientsager. Desuden skulle han refundere retten det uretmæssigt an­vendte beløb på venindens uddannelse samt afholde alle sagens omkostninger.

I en fodnote på side 2 i dommen refereres til Louisiana's reglement for dommere (Code of Judicial Conduct). Heri er en bestemmelse, som siger: " - - a judge shall not allow family, social, political, or other relationships to influence judicial conduct or judgment - - " Det er i denne forbindelse en kendsgerning, som Ronald Chesnut har bekræftet, at dommerens broder, André Granier, både var hans kollega og nære ven på det lokale hospital. Det meget vel tæn­kes, at dette har haft betydning for sagens gang.

Som bilag 36 vedlægges desuden kopi af to indlæg om sagen i Louisiana's mest udbredte avis, The Times Picayune, den 5. juli 2005.

 

V. Anbringender.

Det gøres gældende, at der nu foreligger et dokumenteret nyt faktisk grundlag i forhold til det grundlag, der forelå, da fogedretten ved kendelse af 25. maj 1999 afslog at genoptage sagen. Det afgørende er indholdet i de tre juridiske responsa, betalt af den af Justitsministeriet via Varelotteriet bevilgede økonomiske støtte, samt det materiale, som jeg for samme midler har rekvireret fra retten i Hahnville, Louisiana. Dette konkretiseres som følger:

1. Vedrørende Order af 18. juni 1997 (bilag 8) :

Det gøres gældende

at denne bortfaldt, da parterne blev enige om fortsat fælles forældremyndighed i Enigheds­dommen af 1. juli 1997,

at denne Order skulle være gentaget i Enighedsdommen, hvis den fortsat skulle have været gældende, jfr. side 8 og 14,

at Kirsten Chesnut derfor var berettiget til at rejse på ferie med sin søn uden forudgående tilla­delse, idet kun et ønske om permanent bopæl i udlandet kræver rettens samtykke/godken­delse.

2. Vedrørende de uvarslede fogedforretninger den 24. juni 1998 (bilag 13, 14, 15 og 16) :

Det gøres gældende

at den såkaldte Order af 18. november 1997 i sagen Ronald Chesnut mod Kirsten Chesnut, (bilag 9a og b), der blev brugt som retsgrundlag , ikke var gyldig,

at den ikke var forsynet med dommerens underskrift, men udelukkende underskrevet af en ukendt person på dommerens vegne (s/Kirk G. Granier),

at bilagsbetegnelsen EXHIBIT C viser, at det er et af advokat Jack Dveirin fremlagt bilag,

at denne Order , hvis den havde været ægte, har karakter af en Temporary Restraining Order (forkortet TRO), hvilket er et hjælpemiddel i forbindelse med en ansøgning om rettens hjælp til at opnå et forbud, jfr. art. 3601 i Louisiana's lov om civil retspleje, m.v.,

at selve betingelserne for udstedelse af en TRO ikke er opfyldt, jf. advokat Timothy Marcel's bemærkninger herom,

at hverken advokat Jack Dveirin, advokat Paul Billingsley eller dommer Kirk Granier har opfyldt deres efterfølgende pligter til at få denne Order prøvet ved retten, og at den manglende overholdelse heraf er ensbetydende med, at Ronald Chesnut har frafaldet kravet om et forbud,

at der ikke findes "a true copy of the original on file in this office" (retten i Hahnville), således som det er anført af retssekretæren i bilag 9a, og at retssekretærens attestering derfor er ugyldig,

at det forhold, at der ikke findes en til bilag 9a svarende original i rettens arkiv ved selvsyn er konstateret af to af de advokater, der har udarbejdet responsa, af min medarbejder og undertegnede - ligeledes ved selvsyn - samt af dommeren ved Ballerup ret, der som notar har gennemset en pakke akter, som retten i Hahnville har sendt i forseglet stand, jf. bilag 27.

at denne omstændighed, at der ikke findes nogen original, ligeledes medfører, at Order af 18. november 1997 (bilag 9a og b) er ugyldig,

at den lignende original, som i sagen Kirsten Chesnut mod Ronald Chesnut (bilag 23), og som angiveligt er underskrevet af dommer Kirk Granier den 18. november 1997, ikke i kopi har været anvendt af advokat Jack Dveirin i nogen som helst retssag anlagt ved retten i Loui­siana, og at den udelukkende er kommet i Kirsten Chesnuts besiddelse ved en aktindsigt, som i efteråret 1998 er sendt fra advokat Jack Dveirin til advokat Lynne Wassermann og derfra videre til Kirsten Chesnut,

at denne ikke bærer noget fremlæggelsesstempel,

at advokat Dveirin utvivlsomt ville have anvendt denne original i form af en bekræftet kopi, hvis originalen havde foreligget som et juridisk gyldigt dokument på tidspunktet for sa­gens fremsendelse til Danmark, dvs. i juni 1998.

3. Vedrørende Order af 16. juni 1998 (bilag 21a og b) :

Det gøres gældende, jf. navnlig side 18,

at dommer Granier i denne Order henviser til, at der siden 18. juni 1997 har været en Order, der indskrænkede Kirsten Chesnuts muligheder for at rejse med sønnen Christian, men at denne indskrænkning bortfaldt med parternes enighed om forældremyndighedsspørgsmålet i Enighedsdommen af 1. juli 1997,

at Ronald Chesnut ikke på noget tidspunkt inden den danske fogedretskendelse af 7. juli 1998 har opnået at få Enighedsdommen tilsidesat eller opnået en ny Order med rejseforbud,

at Order af 16. juni 1998 er en ensidig (ex-parte) Order i form af en TRO, hvor Kirsten Chesnut ifølge loven er berettiget til et normalt retsmøde med bevisfremlæggelse og domsforhandling, før der kan afsiges en egentlig juridisk afgørelse,

at det er urigtigt, at Ronald Chesnut, som anført af dommer Kirk Granier, skal give samtykke til, at Kirsten Chesnut rejser ud af Louisiana med sønnen Christian,

at der ikke ifølge Louisiana's lovgivning om civil retspleje kan iværksættes nogen konkret retshandling for at få et bortført barn tilbage på grundlag af en ensidigt behandlet rets­anmodning som den foreliggende ex parte Order,

at Order af 16. juni 1998 således er ugyldig af flere grunde

at det er særdeles bemærkelsesværdigt, at dommeren ikke nævner Order af 18. november 1997, som han angiveligt selv skulle have underskrevet den nævnte dag, hvilket indicerer, at den ikke har foreligget på dette tidspunkt,

4. Vedrørende brug af affidavits.

Det gøres gældende,

at de to beedigede erklæringer (affidavits) i bilag 18 ifølge de indhentede responsa er uden juridisk relevans,

at advokat Jack Dveirin har vildledt den danske centralmyndighed og fogedretten med hensyn til gældende love og bestemmelser i Louisiana.

5. Vedrørende Ronald Chesnuts udsagn i den danske fogedret .

Det gøres gældende,

at Ronald Chesnuts udsagn i fogedretten den 7. juli 1998: "Der er ikke tale om strafferetlige følger idet der ikke er rejst en sag om kidnapning, hvilket han heller ikke har intentioner om" (jf. bilag 1), er usandt, idet han, hvilket nu kan bevises, den 5. juni 1998 indgav en kriminel anmeldelse til den lokale politimyndighed, jf. bilag 31,

at Ronald Chesnut og advokat Dveirin ligeledes anvendte den ugyldige Order af 18. juni 1997 (bilag 8) uden at gøre opmærksom på ugyldigheden.

6. Vedrørende den danske centralmyndighed.

Det gøres gældende,

at den danske centralmyndighed i sin egenskab af modtagerland ikke sikrede, at retsgrundlaget var juridisk gyldigt i henhold til hjemlandets gældende love og administrative bestemmel­ser, inden opstarten af Haagerkonventionssag j. nr. FS 4099/98 , jf. bestemmelserne herom i "Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser" og den danske følgelovgivning.

7. Samlet gøres det gældende ,

at betingelserne for genoptagelse af fogedretskendelsen af 7. juli 1998 nu er dokumenteret op­fyldt på grund af de nye oplysninger, der beviser, at kendelsen hviler på juridisk ugyldige dokumenter, og at det er påkrævet at få sagen genoptaget med henblik på en tilsidesættelse af fogedretskendelsen, således at sagen kan fortsætte i Louisiana. Jeg henviser til rpl. § 504.

7. Vedr. spørgsmålet om inhabilitet .

Det gøres gældende,

at ifølge rpl. § 60 stk. 1 nr. 1 er en dommer bl.a. inhabil, hvis vedkommende er interesseret i sagens udfald, og samme princip er udtrykt i § 60, stk. 3. Ifølge rpl. § 61 må ingen handle som dommer i en sag, når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed, og at dette nødvendigvis må føre til,

at det er påkrævet af retssikkerhedsmæssige hensyn at flytte sagen fra Ålborg fogedret, idet dens afgørelse er truffet af denne ret, hvor både en dommerfuldmægtig, to retsassessorer og retspræsidenten har været involveret,

at det af praktiske årsager er mest hensigtsmæssigt at flytte sagen til Københavns fogedret eller fogedretten på Frederiksberg,

at der, hvis ovennævnte ikke kan imødekommes, udpeges en egentlig sættedommer fra Sjæl­land eller Fyn,

at der, hvis ovennævnte heller ikke kan imødekommes, udpeges en egentlig sættedommer fra en anden ret i Jylland.

 

VI. Bevisførelse.

• Partsforklaringer.
• Vidneforklaring af advokat Timothy Marcel, Louisiana.
• Der medsendes bilag 1 - 36. Bilagsfortegnelse vedlagt.

 

København, den 3 august 2005.

Jytte Thorbek