Sultestrejkens niende døgn
Magtens Billede
01. april 2005
Chesnutsagen er en meget slem sag for demokratiets troværdighed og den enkelte borgers retsikkerhed, ligesom Tamilsagen og Himmerlandsbanksagen i sin tid var. Pressen som den fjerde statsmagt er den eneste garant for at borgernes retssikkerhed sikres, når magtapparatet tromler en almindelig borger liv ned. Jeg citerer fra en juridisk artikel ”Politik og jura – hvem sikrer borgernes rettigheder” skrevet af professor lic. jur. Gorm Gammeltoft-Hansen:
”På Advokatrådets konference (april 1993) var pressen udsat for en særdeles kraftig kritik. Der var ikke megen erkendelse af, at Tamilsagen ikke blev afdækket på grund af politikernes eller embedsmændenes ihærdige indsats, men alene p.g.a. en stædig presses fortsatte graven i sagen og til trods for politikere og embedsmænds ihærdige forsøg på at skjule sandheden.
I et parlamentarisk system får pressen en ganske særlig betydning til sikring af, at den enkelte borgers retssikkerhed ikke tilsidesættes ved afgørelser truffet i skøn samdrægtighed på Christiansborg. Grundlovens bestemmelse om ytringsfriheden er måske den væsentligste sikring af princippet om lovens herredømme.”
Tager embedsfolkene i Civilretsdirektoratet ikke ansvaret for egne handlinger, ligger ansvaret hos ministeren.
Chesnutsagen er klokkeklar og særdeles veldokumenteret – det er sket for Kirsten og Christian, det kan ske for hver og en af os, hvis vi ikke som danskere kræver at også embedsfolk og ministre skal overholde loven. Mod magtmisbrug har den enkelte borger ikke ret mange våben.
Kirsten har altid haft et vedvarende håb, at når sagen var endegyldigt klarlagt - så tager de ansvarlige selvfølgelig ansvaret for deres handlinger og får sagen løst... men ak....
Håbet er stadig inderligt, at de skynder sig at tage ansvaret …
Med venlig hilsen
Dorthe Johnsen
|