Artiklerne om Kirsten Chesnut bringes efter aftale med journalisterne.

Al videregivelse – hvad enten det sker skriftligt eller elektronisk –

MÅ KUN SKE MED JOURNALISTERNES TILLADELSE.

Dybt godnat
Ekstra Bladet 11 august 2002, 1 . sektion side 17

Båndoptagelse dokumenterer, hvorfor tidl. justitsminister Frank Jensen slog hånden af Kirsten Chesnut


Mens tidligere justitsminister Frank Jensen og frue i år 2000 stod og protest-sang foran nazi-huset i Nørre Sundby, stod Kirsten Chesnut hver aften i præcis et år lidt længere nede ad Skansevej foran Frank Jensens hus og sang de godnatsange, hun ikke kunne synge for sin kidnappede søn, Christian.
Og selv om Frank Jensen allerede var godt irriteret på Kirsten - 'Det er jo ikke mig, der er far til barnet!' som han vrissede i TV2 - så fik godnatsangen afgørende betydning for Chesnuts sag.

INGEN GODNATSANGE
Ekstra Bladet kan med en båndoptagelse nu dokumentere, at justitsministerens kone var så vred over aftensangen, at justitsministeren endte med at slå hånden af Kirsten.
Det sker på et møde i Justitsministeriet 5. juli 2000 om, hvad der skal til, for at Kirsten får samkvem med Christian. Til stede er bl.a. Frank Jensen, hans departementschef, Michael Lunn, Civilretsdirektoratets direktør, Dorrit Sylvest Nielsen, samt Kirsten Chesnut, og på mødet slår Frank Jensen fast:
'Vi vil gerne tage ansvaret for, i henhold til Haager-konventionen, at reetablere kontakten med Christian.' Og Michael Lunn uddyber: 'At etablere samkvem med din søn og sørge for, at du kan returnere til USA.' Man vil tage kontakt til den amerikanske ambassadør i Danmark for at høre, hvordan han kan hjælpe.
Frank Jensen stiller dog to betingelser: Kirsten må ikke tale med pressen, og hun må ikke synge godnatsange. Hertil svarer Kirsten, at hun fortsætter med at synge, til der sker noget.

'KRÆNKENDE FOR MIN KONE'
Så siger Frank Jensen (FJ): Jeg vil da ikke ... jeg vil da ikke ...
Jeg vil da ikke gå ind og engagere mig personligt i den her sag, hvis jeg oplever, at vi to ikke samarbejder om det.
Kirsten Chesnut (KC): Jamen, jeg samarbejder da. Du får alt det samarbejde, du vil have fra mig.
FJ: Det er jo ikke det, du siger.
KC: Det er det da. Jeg ka' da både samarbejde og fortælle folk, hva' der foregår.
FJ: Hva' har det så med aftensangen på min private bopæl at gøre?
KC: Det er den måde, jeg har valgt at gøre opmærksom på, at jeg har et problem.
FJ: Så er det jo ikke samarbejde. Det er jo ikke samarbejde.
KC: Hvorfor er det ikke det?
FJ: Du har vel forstået på min kone, at hun ikke bryder sig om, at du står der og synger. Det er jo krænkende over for hende - hun er jo ikke justitsminister.

FJERNES AF POLITI
Til slut på mødet stilles der igen betingelser: Nul presse og nul sang.
Kirsten Chesnut vil ikke acceptere kravene. Frank Jensen beder politiet fjerne Kirsten fra sin bopæl, og reelt sker der ikke mere i sagen, mens Frank Jensen er justitsminister.

Kampen om Christian
(Med faktaboks: Haager-konventionen )

Ekstra Bladet 11 august 2002, 1 . sektion side 16

Danske myndigheder nægter at leve op til Haager-konventionen i Chesnut-sagen

Af Michael Holbek Jensen
Billedet af Christian er fra 1997. Han er syv år. I februar 1999 bliver han kidnappet af sin amerikanske far på gaden i Aalborg med hjælp fra de danske myndigheder. Hans mor, Kirsten Chesnut, er nemlig dømt for børnebortførelse ved fogedretten i Aalborg. Som Ekstra Bladet påviste i søndags fejlagtigt dømt.
Kirsten ved ikke, hvordan Christian, der i mellemtiden er blevet 12, ser ud i dag. Hun har ikke andre billeder af sin dreng.
- I telefonen har han fortalt mig, at han nu kun er to centimeter kortere end mig, og selv om der går lang tid mellem, jeg får lov til at tale med ham, så spørger han, om jeg ser ud, som jeg plejer. Han fortæller mig også, at han ligner mig, siger Kirsten Chesnut, hvis højeste ønske er snart at se sin dreng igen.

'VI KAN IKKE BLIVE VED'
Det kommer hun nu ikke til. De danske myndigheder nægter nemlig at hjælpe hende med at få samkvem, selv om de i Haager-konventionen er forpligtet til at fjerne alle forhindringer for, at Christian og Kirsten ka' ses.
- Nu ka' vi ikke gøre mere for Kirsten Chesnut, siger Civilretsdirektoratets direktør, Dorrit Sylvest Nielsen, til Ekstra Bladet. - I nægter altså at leve op til Haager-konventionen? - Det vil jeg ikke sige, men man ka' jo ikke blive ved. Vi har gjort, hva' vi kunne, og på et tidspunkt må det stoppe, siger Dorrit Sylvest.

UDEBLEV FRA RETSSAG
Men Ekstra Bladet kan afsløre, at de danske myndigheder besluttede at droppe mor og søn allerede 28. november 2001. Da var Civilretsdirektoratet stævnet ved retten i Louisiana, USA, for at forklare, hvorfor det er en god ide, at Kirsten skal have lov til at se Christian. Direktoratet udeblev fra retssagen, ja, de meldte end aldrig afbud.
Der er tre forhindringer, som skal fjernes, for at Kirsten kan se sin søn. Hun skal deponere 50.000 dollar, lade sig mentalundersøge, og så skal hun have en seks måneders fængselsdom, som hun er idømt in absentia for foragt for retten, ophævet.
Og netop ophævelsen af fængselsdommen var temaet ved retten i Louisiana.
Efter pres fra Civilretsdirektoratet, og især fra Kirstens advokat, Jytte Thorbeck, blev dommen nemlig ophævet i september 2001. Det blev den, fordi direktoratet selv slog på Haager-konventionen og kaldte dommen en forhindring for samvær. Så blev eks-manden Ronald sur, og via retten i Louisiana stævnede han Civilretsdirektoratet og de amerikanske centralmyndigheder til at forklare, hvorfor Kirsten ikke skulle i fængsel.
Altså en rigtig god lejlighed for direktoratet til at hjælpe Kirsten og Christian.

ADVARSEL FRA USA
- Vi besluttede, vi ikke havde pligt til at møde op, siger Dorrit Sylvest til Ekstra Bladet.
Direktoratet påberåbte sig folkerettens princip om immunitet, i jura-lingo kaldet 'jure imperii'. Hvad direktoratet overså, er de undtagelses-bestemmelser, der er til folkeretten. I både Danmark og USA er det ved domme fastslået, at jure imperii ikke gælder i private søgsmål - og det var netop tilfældet i sagen i Louisiana, hvor Ronald Chesnut ikke stævnede Kirsten, men de danske myndigheder. - I blev inden sagen advaret af de amerikanske myndigheder om, at der ikke var nogen til at repræsentere jer i retten, og at I ikke ku' bruge jure imperii? - Jamen, det ku' vi godt, siger Dorrit Sylvest. - Hvem fortalte jer det? - Eksperter i international ret. - Hvem er det, og hvordan nåede de frem til det? - Det vil jeg ikke oplyse, siger Dorrit Sylvest, der dog bekræfter, at det ikke var juridiske eksperter i Haag, hvor de netop har med ekspertisen i den slags sager at gøre. - Var det ikke rimelig klart, at Kirsten Chesnut på ny ville få en fængselsdom, når I ikke mødte op? - Det synes jeg er meget hypotetisk, siger direktøren.
Dommen blev geninstalleret, og dermed er Kirsten stadig afskåret fra at tage til USA og se sin søn. miho@eb.dk

Fakta: Haager-konventionen
Både Danmark og USA er bundet af 'Haager-konventionen om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser'. Konventionen siger, at de centrale myndigheder landene imellem skal samarbejde. I Danmark hører konventionen under Civilretsdirektoratet. I Artikel 21 slås det bl.a. fast: 'Centralmyndighederne skal tage skridt til så vidt muligt at fjerne alle hindringer for udøvelsen af samværsretten.' Og i Artikel 7 står der: 'Centralmyndighederne skal særlig, enten direkte eller gennem mellemled, tage alle passende forhåndsregler for ... om nødvendigt, at træffe foranstaltninger til at gennemføre og sikre en reel udøvelse af samværsretten.'

Nordjyllands stemme tier
Ekstra Bladet 11 august 2002, 1 . sektion side 16

Lene Espersen lovede Chesnut handling inden valget - nu afviser hun


Kirsten Chesnut så det som et mirakel, at Lene Espersen blev justitsminister:
- Jeg var himmelhenrykt. Jeg vidste, at nu var der håb forude, siger hun.
For ikke alene markedsførte Lene Espersen sig i valgkampen som 'Nordjyllands stemme', hvad der lovede godt for ålborgenseren Kirsten.
Vigtigere var det, at den konservative frontløber førte en aggressiv valgkamp på at være den lille mand og kvindes beskytter:
'Nordjyderne ved, at Lene gerne tager deres sag. Hvad enten det nu er den enkelte borger, den lille virksomhed, landmanden, fiskeren, der er uretfærdigt behandlet - så er Lene blandt de første man kontakter - og det giver som regel hurtige og håndfaste resultater,' hed det i hendes valgpamflet.

TAVS EFTER KANONVALG
Og i tråd med det lovede Lene Espersen da også Kirsten efter et valgmøde i Aalborg, at hun ville tage fat på hendes sag.
Espersen fik et kanonvalg. 22.049 personlige stemmer bankede hende ind på stemmeslugernes Top 10. Champagne, dronninge-håndtryk, barselsorlov - og så blev det hverdag igen.
Kirsten Chesnut skrev til ministeren og spurgte 'hva' nu? hva' sker der i min sag?' Men 'Nordjyllands stemme' var enten valen eller tavs. Til sidst mødte Kirsten op til en konservativ generalforsamling i Tylstrup for personligt at se ministeren.
- Jeg bad om fem minutter af hendes tid, men hun fejede mig bare af med en håndbevægelse. Jeg ventede udenfor et par timer og fangede hende så efter mødet. Og her sagde hun bare: 'Der er masser af embedsmænd, der arbejder med din sag!' Jeg bad hende nærmest på mine grædende knæ om at gøre noget, men fik samme vrisne svar igen. Så hoppede hun ind i ministerbilen, og siden har jeg ikke talt med hende, fortæller Kirsten Chesnut.
For tre uger siden afviste Lene Espersen at lave en uvildig kulegravning af Chesnut-sagen. Det er heller ikke lykkedes Ekstra Bladet at få 'Nordjyllands stemme' i tale.