Nedenstående artikler er skrevet af journalist (dj) Berit Holbek Jensen for Den Liberale Presse, som omfatter følgende aviser:

De blev trykt 3. august.

har tilladelse til at bringe artiklerne, men al anden publikation af artiklerne - på tryk eller elektronisk

- er kun tilladt efter aftale med journalisten.

Ingen fejl her

Justitsminister Lene Espersen (K) afviser at kulegrave Chesnut-sagen

Af Berit Holbek Jensen

Foto: Nana Reimers

Justitsminister Lene Espersen (K) afviser som sin forgænger Frank Jensen (S)

at undersøge, om Civilretsdirektoratet, der hører under Justitsministeriet,

begik alvorlige fejl i Chesnut-sagen. Den danske mor, Kirsten Chesnut, blev

for fire år siden dømt for børnebortførelse, da hun var på ferie hos sin

familie i Nordjylland med sin dengang otteårige søn, Christian. Kirsten

Chesnut, der har sultestrejket foran Christiansborg siden den 1. maj i år,

har nu tabt næsten 20 kilo og vurderes at være i livsfare.

Kirsten Chesnut og hendes advokat, Jytte Thorbek, har, siden sagen blev

hastet igennem det danske retssystem i juli 1998, dokumenteret, at det var

Civilretsdirektoratets fejlagtige oversættelse og mangelfulde kontrol af

anklagerne fra Chesnuts amerikanske eksmand, der startede den lavine, som

kostede Kirsten Chesnut hendes barn, hendes ejendom, hendes uddannelse - og

måske ender med koste hende livet. De sagsakter, det med møje og besvær er

lykkedes Chesnut og Thorbek at få indsigt i, viser desuden, at

Civilretsdirektoratet lagde så massivt pres på den lokale dommer i Aalborg,

at hun opgav at høre Kirsten Chesnuts egen forklaring.

Første prøvelse

Begge dele havde advokat Jytte Thorbek så sent som den 13. juni i år

lejlighed til at fortælle Folketingets Retsudvalg ved et foretræde. Det fik

prompte Retsudvalget til at spørge Lene Espersen, om hun ville kulegrave

sagen.

I svaret til Retsudvalget erkender ministeren, at Civilretsdirektoratet skal

foretage en såkaldt >første prøvelse< af dokumenter som dem, Kirsten

Chesnuts mand sendte. Direktoratet har også pligt til at afslå at sende

sagen videre til en dansk domstol, hvis sagen er åbenlyst ubegrundet.

Men ministeren holder samtidig fast i, at direktoratet handlede helt korrekt

ved kritikløst at godtage en stævning, der ikke var underskrevet. I

stævningen havde Kirsten Chesnuts eksmand forlangt udrejseforbud, men

Civilretsdirektoratet læser stævningen, som er den et udstedt forbud. Man

oversatte ikke dokumentet, og intet tyder på, at man forhørte sig om den

manglende underskrift.

På det grundlag startede Civilretsdirektoratet i et hemmeligt samarbejde med

Retten i Aalborg jagten på Kirsten Chesnut og hendes søn.

Justitsministeriet ser ikke noget problem i, at Civilretsdirektoratet -

efter at sagen var oversendt til fogedretten i Aalborg - løbende telefonisk

pressede dommeren for at få fundet drengen og returneret ham til faren.

I brevet til Retsudvalget skriver Justitsministeriet blot, at de amerikanske

myndigheder og den amerikanske far var bekymrede på grund af to andre sager,

hvor danske mødre var gået under jorden med børnene, og at

Civilretsdirektoratets aktiviteter skal >ses i lyset af den bekymring<.

Hemmelig kontakt

Det er aldrig lykkedes Kirsten Chesnut at få lov til at se, hvad det

egentlig var, ministeriet og dommeren, eksmanden og hans amerikanske advokat

snakkede med hinanden om i telefonen i dagene op til den retssag, der

afgjorde hende og hendes søns fremtid. Hårdt presset har

Civilretsdirektoratet udleveret delvise referater af nogle af samtalerne,

men ikke det hele, ligesom telefaxer til de danske myndigheder fra den

amerikanske advokat, som havde for vane at referere indholdet af

telefonsamtalerne, netop fra de dage på mystisk vis er forsvundet.

Men heller ikke det finder Justistministeriet i dag grund til at se nærmere

på. Man henviser til, at ombudsmanden jo i mellemtiden har set på, om

Kirsten Chesnut har fået aktindsigt nok, og da han ikke fandt grund til

kritik, mener man ikke, hun behøver vide mere.

Justitsministeren slutter sit brev til Retsudvalget med at henvise til, at

ombudsmanden ikke har villet indlede nogen undersøgelse af sagen. At man af

ombudsmandens redegørelse kan se, at han begrunder sin afvisning med, at

sådan en undersøgelse vil være for ressourcekrævende, nævner

Justistministeriet ikke.

Halve sandheder

Advokat Jytte Thorbek mener, Civilretsdirekoratet fortsat forsøger at

vildlede både Folketinget, Retsudvalget og befolkningen.

- Det er halve sandheder, og det viser, at de ikke tør lade sagen undersøge.

Direktoratet skulle have sendt mandens dokumenter tilbage og bedt om en

forklaring. Her sker den første katastrofe, forklarer hun.

Thorbek kritiserer også fortsat direktoratets intense kontakt med domstolen

i Aalborg:

- Civilretsdirektoratet fjernstyrede Retten i Aalborg helt fra starten, og

der var tale om hemmelig planlægning, telefonkæder og udveksling af private

telefonnumre. Det ser justitsministeren helt bort fra. Og det er ganske

enkelt useriøst at begrunde fjernstyringen med to tidligere sager, hvor

kvinder er gået under jorden. Det kan umuligt være nok til at dømme Kirsten

på forhånd og for eksempel helt ekstraordinært og uvarslet at fare ud med

politi og socialforvaltning.

Kirsten Chesnut mener også, Retsudvalget bliver ført bag lyset.

- Svaret ligner det, vi har fået utallige gange, og jeg tror såmænd, jeg kan

genkende Anne Thalbitzers formuleringer. Hun er kontorchef i

Civilretsdirektoratet, og hun har styret sagen helt fra starten. Hun er én

af dem, vi klager over, men det er hende selv, der besvarer klagerne.

Den 44-årige advokatsekretær fra Nordjylland har valgt at fortsætte sin

sultestrejke på trods af advarsler fra læger, som mener, hun er i livsfare.

- Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige om at leve det her liv, når man selv

ved, man kan dokumentere det hele. Men jeg bliver siddende, til sagen bliver

genoptaget, fastslår hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Lene

Espersen.

Justitsmord

Kirsten Chesnut var dømt på forhånd, vurderer folketingsmedlem og jurist

Gudrun Laub (V). Hun mener, sagen bør gå om

Af Berit Holbek Jensen

Kirsten Chesnuts sag var afgjort på forhånd, og hendes retsgarantier blev

tilsidesat.

Derfor bør sagen genoptages. Så klart melder folketingsmedlem og

jurist Gudrun Laub (V) nu ud, efter at have gransket de dokumenter, som det

danske Justitsministerium endnu en gang har afvist at undersøge.

Gudrun Laub kalder ministeriets svar til Folketingets Retsudvalg for et

>ikke-svar<.

- Justitsministeriet modsiger sig selv. På den ene side siger man, at det er

fast praksis kun at afvise en ansøgning om at få udleveret et barn, hvis den

er åbenbart grundløs. Men da de sender ansøgningen videre, henviser de til

ANDRE sager.

- De skal da vurdere på den konkrete sag og ikke tage hensyn til

diplomatiske forhold eller bekymringer. De siger, de foretager en første

prøvelse, men det er fortsat uvist, HVAD de prøver.

Gudrun Laub mener, Civilretsdirektoratet og dermed Justitsministeriet bryder

med det danske princip om magtens tredeling, der skal hindre sammenblanding

af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

- Da Civilretsdirektoratet sender sagen videre til fogedretten i Aalborg,

bør de være ude af sagen. Men Civilretsdirektoratet slipper den ikke og

udviser meget ringe tillid til domstolens evne til at håndtere sagen. De

begrunder det med en generel bekymring på grundlag af de andre sager (to

andre sager, hvor danske mødre var gået under jorden med deres børn, red.).

Men det skal Aalborg ikke forholde sig til. Dommeren skal udelukkende se på

materialet og høre parterne. Civilretsdirektoratets rolle er derfor meget

uklar.

Ikke hørt

Gudrun Laub kritiserer også, at der i svaret fra Justitsministeriet står, at

Kirsten har fået de retsgarantier, hun har krav på.

- Det er en retsgaranti, at en part har mulighed for at udtale sig, og at

hun får at vide, hvad der ligger af materiale. Men Kirsten har aldrig

afgivet forklaring. Hendes retsgarantier blev tilsidesat.

Dommerfuldmægtig Helle Thor, Aalborg, var ellers i første omgang af den

opfattelse, at man godt kunne høre Kirsten Chesnut uden at anholde hende på

stedet. Men senere - muligvis efter kontakt til Civilretsdirektoratet -

ændrede hun mening og ville ikke længere udstede nogen garanti om frit

lejde. Derfor mødte Kirsten Chesnut ikke op i Retten i Aalborg, og dommeren

hørte aldrig hendes version.

- Kirsten Chesnut kunne ikke få frit lejde på grund af forudfattede

meninger. Man havde afgjort på forhånd, at hun skulle fængsles, hvis hun

mødte op uden sønnen, men en domstol bør høre begge parter, før man træffer

sådan en afgørelse.

Gudrun Laub er rystet over, at en dansk statsborger kan blive udsat for den

behandling, der tilfaldt Kirsten Chesnut.

- Sønnen Christian boede hos Kirsten og havde samkvem med faderen. Så tager

Kirsten og Christian på ferie - noget, der allerede blev aftalt under

bodelingen og stod i skilsmissepapirerne - og Retten i Aalborg tager barnet

fra hende. Den slags kræver en voldsom dokumentation, og den mener jeg ikke

har været til stede. Derfor burde man give Kirsten Chesnuts advokat mulighed

for at få afprøvet sagen på ny, siger Gudrun Laub.

Billedtekst:

- Man burde give Kirsten Chesnuts advokat mulighed for at få afprøvet sagen

på ny, siger folketingsmedlem og jurist Gudrun Laub (V).

Det er meget, meget nemt

Kontorchef i Justitsministeriet forklarer, hvorfor Civilretsdirektoratet er

de bedste til behandle klager over sig selv

Af Berit Holbek Jensen

- Ja, dav, det er Anne Louise Bormann, Justistministeriet (kontorchef i

Lovteknik- og familieretskontoret, red.), du har ringet hertil angående

Kirsten Chesnut-sagen?

- Ja, det har jeg.

- Altså jeg skal nok sige med det samme, at den, der ved mest om det her,

det er kontorchefen for det kontor i Civilretsdirektoratet, der har

behandlet sagen. Hun hedder Anne Thalbitzer, men hun er desværre på ferie.

Sådan starter samtalen med kontorchef Bormann, som ministersekretæren i

Justitsministeriet har fået til at ringe. Hensigten er at få uddybet,

hvorfor ministeriet ikke mener, Civilretsdirekoratets rolle i Chesnut-sagen

bør undersøges.

Samtalen fortsætter:

- Jo, men nu er det jo sådan set Anne Thalbitzers kontor, kritikken går på.

Så det ville da være lidt mærkeligt at spørge hende. Det må vel være en

anden del af ministeriet, der har forholdt sig til det her?

Svarer selv

Anne Louise Bormann forsikrer, at det er ministeriet, der har svaret

Retsudvalget. Hun kan ikke oplyse, hvem der i realiteten har skrevet svaret,

men efter en del forklaringer om sagsgangen i ministerier indrømmer hun, at

udkastet til ministerens svar stammer fra Anne Thalbitzers kontor.

- Jeg synes, det er besynderligt, at hver gang, der bliver klaget over

Civilretsdirektoratet i den her sag, er det Civilretsdirektoratet selv, der

svarer?

- Civilretsdirektoratet er en del af Justitsministeriet, svarer Anne Louise

Bormann.

- Ja, men det er jo Civilretsdirektoratet, der bliver klaget over. Det er

faktisk Anne Thalbitzer, der er en af hovedpersonerne i den her sag?

- Jamen, sådan er det jo i et ministerium. Vi har en arbejdsfordeling, og

hendes kontor behandler børnebortførelser.

- Når man som borger klager over et kontor i et ministerium, må man altså

acceptere, at det er det samme kontor, der behandler klagen?

- Det er det kontor, der sidder inde med oplysningerne om, hvad der er sket

i sagen.

- Men så er det jo stadigvæk bare dem selv, der svarer, ikke?

- Det er Justitsministeriet, der svarer, der er selvfølgelig andre, der har

set på det, og i sidste ende ministeren, svarer Anne Louise Bormann.

Kirstens version

Det såkaldte ministersvar bliver af blandt andre folketingsmedlem Gudrun

Laub (V) betragtet som yderst uklart, og Laub mener, efter at have studeret

de omdiskuterede dokumenter i sagen, at Kirsten Chesnut blev dømt på

forhånd. Faktum er, at hverken direktoratet eller senere dommeren i Aalborg

hørte Kirsten Chesnuts version af sagen.

Anne Louise Bormann afviser imidlertid at forholde sig til de konkrete

dokumenter, Kirsten Chesnuts eksmand benyttede sig af.

- Det henhører under domstolene, det kan jeg ikke tage stilling til, siger

hun.

Anne Louise Bormann står også fast på, at Kirsten Chesnut ved selv samme

domstole fik præcis de retsgarantier, hun har krav på, selv om hun ikke blev

hørt en eneste gang - blandt andet fordi hun ikke kunne få garanteret frit

lejde af dommeren.

- Hvordan kan det være, at man, inden man overhovedet har hørt Kirsten

Chesnuts forklaring, kan bestemme, at hun skal fængsles, hvis hun møder op

for at komme med den?

- Det er en afgørelse, der er truffet af fogedretten, men det er jo altså

heller ikke noget, fogedretten har bestemt. Fogedretten har ikke villet

garantere, at hun IKKE blev fængslet. Det er noget andet.

- Men det var jo planlagt, at hun skulle fængsles?

- Det er en afgørelse, som fogedretten træffer i henhold til Retsplejeloven.

Det kan jeg ikke udtale mig om, siger Anne Louise Bormann.

Inhabil dommer

Civilretsdirektoratret slipper bevisligt aldrig sagen, selv om den

principielt er overgivet til domstolen. Der var et løbende pres på den

forholdsvis uerfarne fogedretsdommer, som sad med sin første internationale

børnebortførelsessag, og blandt andre advokat Jytte Thorbek mener, at

dommeren, da hun nåede så langt som til at dømme i sagen, rent faktisk var

inhabil.

- Civilretsdirektoratet har løbende telefonsamtaler med dommeren i Aalborg

forud for domsafsigelsen, og der bliver udvekslet telefonnumre og aftalt

telefonmøde mellem dommeren, direktoratet og eksmandens advokat i USA. Er

sådan noget almindelig praksis i det danske retssystem?

- Det er jo en del af centralmyndighedens opgave at holde kontakt til de

amerikanske myndigheder, og børnebortførelsessager er jo sager, der skal

behandles særdeles hurtigt, så der er ikke noget usædvanligt i, at der

finder telefonsamtaler sted, siger Anne Louise Bormann.

- Er der ingen risiko for, at man, hvis man som dommer sidder i tæt kontakt

med den ene parts advokat og aftaler, hvordan tingene skal forløbe, og ikke

hører den anden part, kan ende med at blive inhabil, når man skal tage

stilling til sagen?

- Det henhører under domstolene, det er ikke noget, jeg kan tage stilling

til.

Indblanding forkert

Anne Louise Bormann vil ikke forholde sig til, om Kirsten Chesnut i

realiteten var på ferie.

- Er der slet ikke nogen tvivl i dit sind om, at Kirsten Chesnut bortførte

sit barn fra USA?

- Det ved jeg ikke noget om. Det har domstolene taget stilling til, og det

hører ikke under mig. Hvis domstolene har dømt en mand for mord, så kan du

ikke ringe ind og spørge mig, om jeg mener, han var skyldig.

- Men hvem skal så forholde sig til det?

- Det skal domstolene, det er meget, meget nemt.

- Men vi har jo set eksempler på, at domstolene dømmer forkert. Så må andre

vel åbne øjnene?

- Så er der en mulighed for at få sagen genoptaget.

- Men det kræver vel for eksempel, at en justitsminister, der får sagen på

bordet, finder noget, der ikke er klart belyst.

- Det er ikke justitsministeren, der får domstolene til at genoptage en sag.

Justitsministeren blander sig ikke i en domstols arbejde. Det ville være

forkert, siger kontorchef Anne Louise Bormann.