Dette læserbrev er trykket 18.10.02 i Jyllandsposten:

Jeg har med stor undren fulgt Kirsten Chesnuts sag gennem medierne.

Umiddelbart føler jeg at hun er blevet stærkt uretfærdigt behandlet i retssystemet, og at man ej heller fra politisk side behandler hende anstændigt.

Jeg har selv været anklaget for børnebortførelse, og er vel et af de uheldige fortilfælde man har ønsket at undgå i Kirstens sag. Mit ældste barn valgte at gå under jorden for ikke at blive udleveret til sin far. I Kirstens tilfælde forsøgte man at fjerne Christian før Kirsten overhovedet vidste at hun var anklaget for børnebortførelse. Den måde praktiseres hvis ingengang som førstevalg ved en tvangsfjernelse af børn. Kalder man det retssikkerhed?

Man dummer sig endda og tager nogle papirer for gode varer, som ikke er det. Det er menneskeligt at begå fejl, det er endda menneskeligt at man ikke vil stå ved sine fejl - Men det er fejt. Jeg synes ikke at man skal gøre en dyd ud af at være fej. Hvis man går tilbage i forskellige sagsakter, vil man også finde at det ikke er første gang at man har haft ukorrekte papirer.

Min egen vel at mærke usagkyndige vurdering er, at ingengang en erkendelse af at man fra Civilretsdirektoratets side har trådt i spinaten på nogen måde kan bringe Christian tilbage til Kirsten Chesnut. Men man kan vel være så menneskelig at man kan gå ud i medierne og tage ansvaret for at man har lavet noget skidt. Sidst men ikke mindst kunne man vel også evaluere på Kirstens sag, og stille spørgsmålet om Danmark ønsker at udlevere flere børn, som

mistænkes for at være bortført til Danmark fra USA? Ønsker man fra dansk side at være behjælpelig i forbindelse med den form for rettergang, Kirsten har været udsat for i USA?

I USA er hun blevet frakendt den formue hun havde der. Hun har altså ikke midlerne til at føre en retssag for. Hvis hendes tidligere mand giver lov kan hun tale med Christian i telefonen, ellers ikke. Hun har en straffesag i USA, som automatisk medfører at hun bliver fængslet hvis hun forsøger at komme ind i USA. Ønsker Danmark virkelig at være behjælpelig med den form for retsudøvelse. Ønsker man at forældre skal frakendes enhver form for kontakt med deres børn? Det byder man jo ingengang narkomaner, alkoholikere eller straffede personer i Danmark.

Desværre er jeg bange for at det netop er hvad man ønsker at medvirke til. Hvordan gik det ikke en anden dansk tvillingemor? sidder hun ikke i akurat samme ulidelige situation?

Jeg er udmærket klar over at USA er en selvstændig stat, og at de har selvstændig retspraksis; men det ville klæde de danske politikere hvis de udfra menneskerettighederne officielt indgiver en protest over den retsstilling Kirsten Chesnut møder i USA. Man burde offentligt gå ud og forsikre, at man ikke sender flere børn tilbage til USA, før der er en særaftale mellem USA og Danmark omkring børnenes rettigheder i forbindelse med børnebortførelsessager.

I anstændighedens navn, mener jeg, det er det eneste plaster I kan tilbyde Kirsten Chesnut for tort og svie.

Med venlig hilsen

Ingrid Mølgaard

TILBAGE