Kære Line Barfod.

Jeg kom ikke så langt i forrige mail til dig på grund af andre gøremål. Nu har jeg siddet og læst din mail til mig adskillige gange, men bortset fra de indledende sætninger er og forbliver resten fuldstændig sort tale for mig. Du skriver:

Jeg ønsker bestemt ikke at sprede misinformation, så jeg vil sætte stor pris på hvis du vil oplyse mig om hvilke konkrete punkter du mener er forkerte i det jeg har skrevet.

Godt, vi tager det sætning for sætning. Denne var god nok, og jeg holder mig til din mail.

Jeg vil meget gerne medvirke til at gøre det jeg kan i denne sag, men jeg kan stadig ikke se at jeg kan gøre andet end at stille spørgsmål om sagen til ministeren og presse på for at få en uvildig undersøgelse af sagen.

Det er også fint nok, hvis du vel at mærke tænker på den undersøgelse, som vi har foreslået, for justitsministerens svar indebærer jo populært bare en syltekrukke, som netop vil forlænge sagen. Når vi beder om en undersøgelse, er det primært for at overbevise dig og de øvrige politikere om de sagsbehandlingsfejl, som vi til overflod har beskrevet, for Kirsten, Jytte og jeg ved udmærket efter flere års studier af sagen, hvordan tingene hænger sammen, bortset fra at vi stadig rykker for aktindsigt, specielt i referatarkene.

Jeg har dog fortsat den opfattelse at en undersøgelse i sagen og en eventuel påvisning af fejl begået af danske myndigheder og domstole vil kunne tage flere år .

Dette er delvis besvaret ovenfor, og det behøver ikke at tage flere år, for vi har faktisk i Jyttes bog og i 4 breve til Retsudvalget langt hen ad vejen klarlagt alle væsentlige sammenhænge. Nu regner Jytte og jeg med at tage til USA hurtigst muligt og opsøge centrale personer både i Washington og Louisiana for at få deres vurdering af den juridiske situationen i USA.

og at kræfterne derfor bør koncentreres om at få genoptaget sagen i USA, således at Kirsten Chesnut hurtigst muligt kan få sin søn at se igen.

Vi har flere gange nævnt, at det er her din og andres logik svigter, for hvad vil I lægge til grund for retssager i USA, bortset fra at vi ikke har pengene og ministeriet ikke vil punge ud.

Samtidigt bedes du bemærke, at alle domme i USA efter Kirstens afrejse til Danmark stort set kun har bestået i at berige eks-manden, at give ham fuld forældremyndighed og få indført en fængselsdom. Kirsten har ikke haft nogen mulighed for at forsvare sig , så alle domme er udeblivelsesdomme på eks-mandens præmisser. Det gælder egentlig også fogedrettens kendelse.

Det vi beder dig og alle politikere om at forstå er, at så længe fogedrettens kendelse om børnebortførelse og de forskellige stadfæstelser består, er Kirsten brændemærket i enhver retssal i USA. Næst efter mord er børnebortførelse en af de værste forbrydelser i USA.

Det er teoretisk muligt, at fængselsdommen for gode ord og betaling til en dyr advokat kan annulleres endnu engang, men Civilretsdirektoratet har bestemt ikke gjort sagen lettere ved at udeblive fra det lovligt indkaldte retsmøde i november 2001, som vi i breve til Retsudvalget har beskrevet. Vi vil naturligvis undersøge muligheden, men er ikke optimistiske.

Som betingelse for samvær har hendes eks-mand fået Kirsten dømt til at skulle gennemgå en mentalundersøgelse og deponere 50.000 USD. Hvor kommer disse penge fra, og mentalt fejler Kirsten intet. Det er bare eks-mandens metode til at holde Kirsten væk.

Og selvom alt ovenfor nævnte gik i orden, kan vi slet ikke regne med, at Ronald Chesnut vil udlevere Christian til samvær, fordi han hidtil stort set har umuliggjort al kommunikation mellem Kirsten og hendes søn.

Konklusionen er og bliver, at vi er nødt til at gøre rent bord i Danmark, før end vi har mulighed for at gøre indtryk på amerikanerne, og det er jo her, at Civildirektoratets hårdnakkede modstand stiller dig i vejen.

De ved jo godt, at de har sovet i timen og yderligere manipuleret med fogedretten, men kun et flertal i Retsudvalget hhv. Folketinget kan tvinge dem til at komme med en tilståelse. Hvis de gjorde det, kunne retssagen i Aalborg genoptages med få dages varsel. Kirsten har ret i, at det er den anklagede myndighed, som fortsat blokerer for en genoptagelse af sagen.

Jeg håber, at disse ord bringer lidt klarhed ind i sagen.

Med venlig hilsen

Poul Nielsen