Justitsministeriet 23. oktober 2002
Slotsholmsgade 10 j.nr. 2268-1
1216 København K JT/pn
att. Afd. chef Jørgen Steen Sørensen
Vedrørende
Chesnutsagen.
Vi har modtaget
Justitsministeriets brev af 16. oktober 2002 bilagt referat af møde mellem
Justitsminister Lene Espersen og Kirsten Chesnut fredag den 27. september 2002
og udkast til afgørelse af ansøgning om økonomisk støtte fra Varelotteriet.
Vi har følgende kommentarer:
1. Følgebrev af
16. oktober 2002.
Poul Nielsen bad på mødet om at få præsenteret Justitsministeriets repræsentanter og spurgte, om der af ministeriet ville blive udarbejdet et officielt mødereferat. Hertil svarede Lene Espersen, at det ikke ville blive tilfældet, men vi var frit stillet til at gøre egne notater. Nu foreligger der imidlertid et referat fra ministeriets side, og det vil derfor blive kommenteret.
Nederst på side 1 i følgebrevet siges følgende, som efter vor opfattelse ikke er korrekt:
"Justitsministeriet skal
i den anledning oplyse - som det også blev tilkendegivet af ministeren på mødet
den 27. september 2002 - at ministeriet alene finder grundlag for at anbefale
Varelotteriet at yde økonomisk støtte til en retssag i USA om genoptagelse af
den afgørelse, hvorved Kirsten Chesnut er idømt den ovenfor omtalte
fængselsstraf."
Lene Espersen tilkendegav intet på mødet, men meddelte alene, at ministeriets anbefaling ville blive sendt mandag den 30 september. Denne korrektion nævnes for en ordens skyld, fordi vi jo derved var afskåret fra at diskutere ansøgningen på mødet.
I de to sidste linier bekræfter Jørgen Steen Jørgensen, at en kopi af vores skrivelse af 8. oktober 2002 til Folketingets Retsudvalg er modtaget. Vi kan kvittere ved at meddele, at vi har fået meddelelse om, at Retsudvalget har udbedt sig Justitsministeriets bemærkninger til vor skrivelse, og vi skal i den anledning anmode om, at vi umiddelbart får en kopi af besvarelsen, når den foreligger.
2. Referat af møde mellem
Justitsminister Lene Espersen og Kirsten Chesnut m. fl. fredag den 27.
september 2002 kl. 13.00
Poul Nielsen har på vegne af Kirsten Chesnut og Jytte Thorbek pr. brev og fax den 29. september 2002 meddelt Justitsministeriet Kirsten Chesnuts holdning til Lene Espersens forslag om "hjælp" til hende, jf. bilag 1. Vi kan bekræfte, at denne holdning er uændret. Sidste tilbud, det vil sige spørgsmålet om økonomisk støtte fra Varelotteriet, omtales under pkt. 3.
I referatet omtales ikke vor meget kraftige protest mod, at vi uden forhåndsorientering var blevet gjort til statister i et for os hemmeligholdt mediefremstød fra Justitsministeriets side. Referatets indhold leverer i sig selv et bevis på, at mødet ikke fra Justitsministeriet side var seriøst ment, for så vidt angår sagens indhold. Referatet indbyder til følgende kommentarer:
Nederst side 1 gentager Lene Espersen en standardbemærkning, som tidligere Justitsminister Frank Jensen og Civilretsdirektoratet har brugt i årevis.
"Lene Espersen udtalte,
at Christian befinder sig hos sin far i USA, og at dette er i overensstemmelse
med de amerikanske domstoles afgørelser. Hun kan som justitsminister ikke
ændre, hverken de danske eller de amerikanske myndigheders afgørelser. Derimod
vil hun gerne gøre følgende for at hjælpe Kirsten Chesnut til at få adgang til
USA, så hun kan få mulighed for at fremføre sin sag om at få genetableret
kontakten til Christian"
Herefter resumeres så de forslag, som også er omtalt i Justitsministeriets pressemeddelelse.
Denne forklaring er også brugt overfor Retsudvalget med nogen succes, idet bl. a Line Barfod har brugt samme ordlyd både i private mails og i Enhedslistens medlemsblad. Derfor har det været nødvendigt for os at orientere Line Barfod om sagens rette sammenhæng, og det er gjort på en meget anskuelig måde i bilag 2, som følgelig også forklarer, hvorfor Lene Espersens standardbemærkning nederst side 1 er i strid med de faktiske forhold.
Midt på side 2 oplyser Lene Espersen formålet med et udvalg, som hun agter at nedsætte, og som intet har med Chesnutsagen at gøre. Desværre har referenten undladt at nævne, at Lene Espersen på et direkte spørgsmål fra Jytte Thorbek svarede, at hun ikke har i sinde at nedsætte det af os foreslåede uvildige udvalg til at kulegrave Chesnutsagen, så sandheden kan komme for dagen.
Dette er ret bemærkelsesværdigt og leder frem til Lene Espersens bemærkning nederst side 2, hvor hun afviser at tale om fortiden og helst vil se på fremtiden. Dette trick er velkendt af alle, som har set politikere optræde på TV for at forsvare en dårlig sag. Tilfældigvis har Lene Espersen selv givet en rammende beskrivelse af metoden i Folketingets debat om den irakiske hærchef i Ringsted den 20. marts 2002.
Her udtalte Lene Espersen nemlig, "at de involverede parter i sagen om den irakiske hærchef i Ringsted
skulle roses for at mødes og samarbejde for at rydde misforståelser af vejen.
Kun ved at gå tilbage til roden af et problem finder man en løsning. Enhver
erfaring viser, at sandheden netop findes i det, som søges holdt skjult, og at
det derved altid har en negativ betydning for en sags opklaring."
Denne klare holdning gør netop Lene Espersen velkvalificeret og burde gøre hende motiveret til at rydde op i Chesnutsagen og at få Civilretsdirektoratet dresseret til at vedgå alle de begåede ugerninger, så vi kan komme frem til "sandheden i det, som søges holdt skjult". Det gode spørgsmål er herefter, hvordan Lene Espersen i løbet af 6 måneder er kommet frem til en politisk filosofi og en holdning til sandhedsbegrebet, som med klare ord er udtrykt i dette mødereferat.
Filosofien bag en udtalelse som "I stedet for at bruge tid på fortiden, bør man koncentrere sig
om, hvordan Kirsten Chesnut kan komme til at se sin søn" er jo
tilsyneladende fornuftig og pragmatisk, men mærkeligt nok leder den umiddelbart
vore tanker hen på en flugtbilist, som siger til sig selv: "Nu drejer det sig om at se fremad og ikke bagud".
Leif Bork Hansen er næsten korrekt citeret nederst på side 3, og det var ikke helt de ord, som bl. a undertegnede brugte, men vi har fuld forståelse for, at en præst i Folkekirken selvfølgelig prøver at appellere til medmenneskelighed, men for at afrunde må det måske være os tilladt at nævne, at Leif Bork Hansen ifølge eget udsagn til Kirsten Chesnut samme aften henfaldt i dyb skuffelse over, at det som fra hans side var ment som et positivt udspil, af Lene Espersen var blevet drejet til noget med "negativ betydning for sagens opklaring".
3. Ansøgning om
økonomisk støtte fra Varelotteriet.
3.1.
Fængselsdommen og de særlige omstændigheder.
Selve ansøgningen til Varelotteriet er dateret 12. juli 2002, og den 30. juli 2002 er den sendt til udtalelse i Justitsministeriets Civilkontor. Og herfra meddelte man den 14. august 2002:
"Ved brev af
13. august 2002, der er fremsendt til Justitsministeriet pr. telefax, har De
oplyst, at sagen er meget hastende. I den anledning kan det oplyses, at sagen
er under behandling i Justitsministeriet, og at ministeriet i næste uge
forventer at tage stilling til, om Varelotteriet skal anbefales at yde støtte til sagen."
I et efterfølgende brev af 23. august refererede Civilkontoret til ovennævnte brev og tilføjede:
"Beklageligvis
har Justitsministeriet imidlertid ikke kunnet færdigbehandle sagen i denne uge
som tilkendegivet. Justitsministeriet er opmærksom på, at sagen er hastende,
som De har oplyst ved Deres brev af 13. august 2002. Ministeriet forventer
derfor snarest muligt at vende tilbage med en stillingtagen til, om
Varelotteriet kan anbefales at imødekomme ansøgningen."
Da vi den 29. august endnu intet havde hørt, afsendte vi en rykkerskrivelse og fik dagen efter en telefonopringning fra Civilkontoret, som oplyste, at ministeriet arbejdede på højtryk med sagen. Derefter rykkede vi jævnligt pr. telefon, og fik ca. 12. september at vide, at sagen var færdigbehandlet på sagsbehandler-niveau og vi forstod, at sagen herefter var sendt videre i hierarkiet. Her må overvejelserne have været omfattende, for det påstemplede UDKAST blev først modtaget den 17. oktober.
Selve ansøgningen, excl. bilag, var på 6 sider, og det længe ventede svar var på 3 sider. Sideantallet er selvfølgelig ikke et direkte udtryk for det i sagen nedlagte arbejde, men de omtalte 3 sider var til gengæld hurtigt gennemlæst. På mødet den 27. september 2002 fik vi at vide, at beløbsrammen kun var på 100.000. Hvad dette beløb tænktes anvendt til, fik vi først at vide pr. brev den 17. oktober 2002.
Vi har tidligere beklaget den lille beløbsramme, men pragmatisk kan det siges, at lidt er bedre end ingenting. Og det gjorde vi i håb om, at vi som minimum ville få mulighed for at undersøge gyldighed og juridisk status af de i sagen særdeles omtalte "Orders" af henholdsvis 18. november 1997 og 16. juni 1998, som udgør grundlaget for, at Kirsten Chesnut ved fogedretten blev dømt for børnebortførelse. Centralmyndigheden i USA har direkte opfordret os til at få disse dokumenter nærmere undersøgt af eksperter i Louisiana. Men dette fundamentale ønske afviser Justitsministeriet med følgende ord:
"Justitsministeriet har
herved lagt vægt på det ovenfor anførte om sigtet med den etablerede ordning og
på, at der ikke ses at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at der
er grundlag for alligevel at yde retshjælp." (Understreget af os).
Herefter fortsætter Justitsministeriet:
"For så vidt angår
ansøgningen om økonomisk støtte til en retssag om genoptagelse af den afgørelse,
hvorved Kirsten Chesnut er idømt den ovenfor omtalte fængselsstraf, kan Justitsministeriet
imidlertid anbefale Varelotteriet, at der efter omstændighederne ydes økonomisk
støtte med et beløb på indtil 100.000 kr.
Justitsministeriet har herved
navnlig lagt vægt på, at Kirsten Chesnut efter det oplyste allerede har
ret til samvær under nærmere angivne betingelser med sin søn i USA, at
den idømte fængselsstraf reelt er til hinder for, at Kirsten Chesnut kan
udnytte denne ret, og at der efter de foreliggende oplysninger må
antages at være rimelig grund til at føre proces med hensyn til dette
forhold." (Understreget af os).
Vi må tilstå, at det er lidt af en psykodelisk oplevelse at læse Justitsministeriets redegørelser og forklaringer, for hvis dette udkast til besvarelse af ansøgningen fik lov til at stå alene, ville tredje person uvægerligt få den opfattelse, at det alene er fængselsdommen, som er problemet. Justitsministeriet undgår nemlig at nævne to væsentlige oplysninger.
For det første er de nærmere angivne betingelser, at Kirsten underkaster sig en mentalundersøgelse i USA og dernæst, at hun forlods skal deponere 50.000 USD for at få samværsret, hvis eks-manden i øvrigt er indforstået, hvilket er yderst tvivlsomt. For det andet er det Civilretsdirektoratets ansvar, at fængselsdommen fortsat består. Herom skrev vi i ansøgningen:
"I august
2001 blev en tidligere afsagt dom over Kirsten Chesnut på 6 måneders fængsel
for børnebortførelse annulleret, men på grund af passivitet fra
Civilretsdirektoratets side blev dommen på ny sat i kraft den 28. november 2001.
Derfor ønskes også bevilget midler til at dække den udpegede amerikanske
advokats arbejde for straks at få denne sag genoptaget, så fængselsdommen kan
blive definitivt annulleret." (Understreget af os).
Konklusionen er klar: Pengene skal - uden at det bliver sagt - af os alene bruges til at rette op på Civilretsdirektoratets fejl, hvilket vi for så vidt ikke ville have noget imod, hvis der var penge nok, men det interessante er yderligere, at der nu ikke ses at foreligge sådanne "særlige omstændigheder" for alligevel at yde retshjælp til en undersøgelse af det skriftlige materiale i USA. Alle som har fulgt sagen ved, at det var på grund af "særlige omstændigheder", at sagen blev startet på en yderst hemmelighedsfuld og brutal måde, men når Kirsten Chesnut nu ønsker at få rettet op på dette forhold ved at få dokumenterne undersøgt på stedet i USA er svaret nej.
Men der er kun én vej ud af alt dette spilfægteri, og det er at gøre brug af Lene Espersens metode med at gå til roden af problemet. Vi forstår i det hele taget ikke formålet med at formulere et svar på denne måde, for Varelotteriet kender jo den originale ansøgning, så hvem ministeriet bevidst har ønsket at misinformere, har vi ingen anelse om. Vi må blot gøre gældende, at Justitsministeriet handler i ond tro og gør det med den hensigt at sprede misinformation.
Vi ved naturligvis, at formålet er at dække over Civilretsdirektoratets undladelsessynd ved ikke at møde til et lovligt varslet retsmøde i Louisiana. Derfor må der i høringssvaret til Varelotteriet ikke eksistere nogen antydning af, at den seneste fængselsdom på 6 måneder rent faktisk blev annulleret i august 2001 og genindført af eks-manden ved at stævne direktoratet.
3.2.
Efterforskning af sagen i USA og indledende retlige tiltag.
Ovennævnte beskrivelse af sagsbehandlingen hos vore myndigheder har her kun til formål at bane vejen for en realistisk anvendelse af det beløb på 100.000 kr., som vil kunne stilles til rådighed for Kirsten Chesnuts sag i USA.
Det er på forhånd indlysende, at vi ikke får en amerikansk advokat til at gå i retten, uden at vedkommende er fuldt ud orienteret om forhistorien. Det tilsvarende er jo også situationen i Danmark. Vi må derfor gå tilbage til vor ansøgning af 12. juli 2002 og undersøge, hvordan vi i første omgang kan få mest gavn af det beløb, som er stillet i udsigt. I stedet for at bruge de næste måneder på at diskutere alle detaljer i et budget, som det alligevel er umuligt at fastlægge på forhånd, fordi hvert trin i sagens gang afhænger af resultatet af det foregående. Vi har derfor følgende praktiske forslag:
1. Vi får tilsagn om et rammebeløb på 100.000 kr. med den begrænsning, at de væsentligste aktiviteter inden for denne ramme skal godkendes på forhånd af en instans eller en kontaktperson, hvis navn vi får opgivet.
2.
Som første trin i denne proces må der
frigives midler til at indhente aktindsigt fra retten i Louisiana, jf. vedlagte
opgørelse til Centralmyndigheden i Washington af 21. august 2001, men
selvfølgelig med ajourføring til dags dato. Det anførte beløb var i august 2001
på 1.131 USD for kopiering af dokumenter og fremsendelse pr. fax til
Centralmyndig-heden i Washington. Denne sag vil kunne ekspederes meget
rutinemæssigt.
3.
Dernæst må der udpeges en amerikansk
advokat, som kan være behjælpelig med sagens forberedelse, så langt som det med
det begrænsede budget er muligt. Af både praktiske og økonomisk besparende
hensyn har vi besluttet at rette henvendelse til advokat Lynne W. Wasserman,
som i forvejen både kender sagen og er motiveret til at følge op på den.
Der er ydermere en meget tvingende grund til, at vi er nødt til at inddrage
denne advokat i arbejdet. Tro det eller ej, men i forbindelse med afsigelse af
en af de mange efterfølgende domme i USA, skrev dommeren i en dom af 14.
september 1999: "All documents
received by the court from Kirsten Jensen Chesnut and filed into the record on
or about November 24, 1998 are stricken from the record of this matter" (dvs.
slettet af bevislisten i denne retssag). Vi har med andre ord ingen sikkerhed
for, at ovennævnte materiale fra retten i Louisiana omfatter alle dokumenter,
idet den folkevalgte dommer åbenbart tager sig store friheder. Det er derfor
absolut nødvendigt, at Lynne Wasserman er med til at gennemgå materialet for at
sammenholde det med sit eget arkiv.
Vi har oplyst, at Kirsten Chesnut har en restgæld på 1.500 USD til Lynne
Wasserman på grund af den tidligere forældremyndighedssag, men alternativet til
at benytte denne advokat, som i forvejen er ret godt bekendt med sagen, vil
være at betale et langt større startgebyr på omkring 5.000 USD for en
kvalificeret men ny advokat i New Orleans, som først skal sætte sig ind i
sagens mange dokumenter. Da pengene er små, håber vi, at Justitsministeriet
vil forstå og acceptere denne begrundelse for vort valg af advokat.
4. Kommet så langt skal en amerikansk advokat, uanset hvem det end måtte
være, naturligvis have et godt retligt grundlag for at få fængselsstraffen for
børnebortførelse annulleret for anden gang. Derfor må der fremlægges en
virkelig gedigen forklaring på, at indstævnte, dvs. Civilretsdirektoratet,
ikke mødte i retten den 28. november 2001 og ej heller begærede retsmødet udsat
på afklaring af det påberåbte spørgsmål om immunitet osv.
Det er derfor tvingende nødvendigt, at Civilretsdirektoratet udarbejder en
fyldestgørende erklæring med fuld dokumentation for den vejledning fra eksterne
eksperter, som direktoratet hævder at have modtaget. Dette er Direktoratet i
forvejen forpligtet til ifølge loven. Vi håber, at Justitsministeriet vil sørge
for, at Civilretsdirektoratet opfylder dette krav.
5.
Dernæst er det absolut nødvendigt, at
Jytte Thorbek bevilges rejsepenge og salær til dækning af en rejse til New
Orleans for at forberede sagen sammen med den amerikanske advokat. Det vil være
nødvendigt, at de sammen gennemgår de akter, som forhåbentligt vil være
fremkommet fra retten i Louisiana, og endvidere på forhånd tager højde for de
anbringender, som kan forventes fra modpartens side. At forestille sig, at det
ville være muligt at erstatte denne sagsforberedelse med faxmeddelelser og
e-mails er en ganske urealistisk tanke.
6.
Endvidere ønsker vi, at Jytte Thorbek
sammen med den lokale advokat skal have mulighed for at se på de såkaldte
"Orders" af henholdsvis 18. november 1997 og 16. juni 1998 for at
vurdere deres ægthed og juridiske status. Disse dokumenter er jo fundamentet
for hele Chesnutsagen og vil også være en integreret del af genoptagelsessagen,
for så vidt angår fængselsdommen. Dette fremgår helt tydeligt af dokumenter, vi
allerede har modtaget fra USA. Om det i givet fald vil blive nødvendigt at
indhente en retskendelse for at fastslå deres gyldighed og status vil blive
vurderet efterfølgende.
7. Som et led i denne sagsforberedelse vil det også være nødvendigt at
aflægge et kort besøg hos Centralmyndigheden i Washington, som spillede en
vigtig rolle i forbindelse med annulleringen af fængselsdommen i august 2001. I
forbindelse med dette besøg vil det også være muligt at få definitivt klarlagt,
om Centralmyndigheden i Washington overhovedet har nogen kompetance i forhold
til Distriktsdomstolen i New Orleans.
Centralmyndigheden har både over for Civilretsdirektoratet og over for os
påpeget, at den ikke har en sådan kompetance. Dette er også i overensstemmelse
med Haagerkonventionens artikel 31 og 32. Heri ligger også, at konventionens
artikel 21 om centralmyndighedens pligt til at sikre, at samværsretten kan
udøves, må efterleves i nøje samarbejde med retten i Louisiana. Rent konkret
har centralmyndigheden dog fralagt sig ansvaret og gjort gældende, at alene
retten i Louisiana kan ændre en dom afsagt i Louisiana.
8. Det er klart, at spørgsmålet om frit lejde til Kirsten Chesnut for at kunne møde sikkert i retten i USA er påtrængende, men i første omgang drejer det sig om at få processen sat i gang. Hvis Kirsten Chesnut også kan få frit lejde til at deltage i forberedelsesprocessen vil det naturligvis være den optimale løsning. Vi må naturligvis samtidigt understrege, at alle Kirsten Chesnuts omkostninger, inkl. rejseomkostninger og amerikansk advokatbistand, må dækkes.
Slutbemærkningen i denne omgang skal være, at ophævelse af fængselsdommen jo kun er et skridt på vejen, for Kirsten Chesnut har ikke megen glæde af at kunne gå frit på gaden i New Orleans, hvis hun først skal gennemgå en mentalundersøgelse og yderligere deponere 50.000 USD bare for at få samværsret bortset fra, at det som sagt ingenlunde er givet, at Ronald Chesnut overhovedet vil lade hende mødes med Christian.
Der er således fortsat lang vej til målet, nemlig fuld genoprettelse af Kirstens situation som den var den 2. juni 1998. Sagen har kostet hende alt, hvad hun ejede og har stået for, indtil myndighederne greb ind i hendes liv. Desuden er det for Kirsten Chesnut og hendes søn et permanent traume, at de nu har været forhindret i at se hinanden i næsten 4 år.
Under hensyn til, at der i denne skrivelse ikke er meddelt oplysninger, som ikke allerede er medtaget i ansøgningen, incl. dens bilag, forventer vi et overordentlig hurtigt svar fra Justitsministeriet på denne henvendelse. Hvis der er behov for det, er vi parate til at deltage i et møde i Justitsministeriet, men vel at mærke et arbejdsmøde og ikke et nyt publicity nummer.
Med venlig hilsen
Jytte Thorbek og Poul Nielsen
På begges vegne underskrevet af
Jytte Thorbek
Bilag 1
Justitsministeriet 29. september 2002
Slotsholmsgade 10 j.nr. 2268-1
1216 København K JT/pn
att. Departementschef Michael Lunn
Vedrørende
Chesnutsagen.
På vegne af Kirsten Chesnut og Jytte Thorbek (som pt. er i Berlin) er jeg anmodet om at meddele Departementet følgende oplysninger med hensyn til vores besøg den 27. ds.
Vi er uforstående overfor Justitsministeriets fortolkning af begrebet "møde", for det vi oplevede, var jo åbenlyst planlagt som envejskommunikation med et indhold, som mere hensigtsmæssigt kunne være meddelt i et brev på en enkelt A4 side. Hvis der var en skjult dagsorden - hvad vi faktisk tror - med hensyn til presse og offentlighed kan vi kun meddele, at formålet efter vores oplevelse næppe blev opnået med positivt udbytte. Tværtimod. Den efter mødet uddelte "Redegørelse om Chesnut-sagen" vil snarest blive kommenteret.
Dernæst frabeder Kirsten Chesnut sig på det bestemteste, at Justitsministeren på hendes vegne skriver noget brev til sin amerikanske kollega om frit lejde og samvær, fordi det kun kan skade hendes sag i USA, medmindre brevet indeholder en klar erkendelse af, at de danske domstolsafgørelser er baseret på fejlagtige præmisser på grund af urigtige oplysninger fremsendt af det amerikanske udenrigsministerium. Civilretsdirektoratets mislykkede forsøg på at få etableret samvær viser, hvor galt det kan gå. Hvis forslaget er seriøst ment, vidner det om et mangelfuldt kendskab til det amerikanske samfund, herunder om forholdet mellem forbundsregeringen og enkeltstaterne. Men vi kan desværre kun opfatte det som en afledningsmanøvre.
Justitsministerens tilbud om mediation, hvis Ronald Chesnut skulle finde på at komme på besøg i Danmark, afviser Kirsten Chesnut ligeledes på det bestemteste. Vi er umiddelbart ude af stand til at finde en rationel begrundelse for en så urealistisk tanke. Det er jo Ronald Chesnut, som har startet Haagerkonventionssagen. Det er ligeledes ham, som både i første og sidste omgang har sørget for, at Kirsten fik en fængselsdom, så hun er udelukket fra USA. Danske myndigheder har i deres forblindelse blot hele vejen været hans lydige redskab.
Men der var naturligvis en bagtanke med forslaget. Det skal bortlede opmærksomheden fra Civilretsdirektoratets store synderegister og forlede den danske befolkning til at tro, at der er tale om en traditionel skilsmissekonflikt, som parterne kan snakkes ud af ved mægling.
Justitsministeren og embedsmændene vidste selvfølgelig, at vi ikke ville acceptere dette primitive trick, og derfor kunne de ikke hurtigt nok komme ud af lokalet, da beskeden var afleveret.
Vi vil nødigt beskylde Justitsministeren for psykologisk krigsførelse mod en kvinde, som dagligt sætter sit liv på spil ved at sulte, men tanken er os desværre ikke fjern, for i DR1's nyheder fredag den 27. ds., kl. 18. 30 garanterede Lene Espersen nærmest, at et brev til hendes gode ven og kollega Justitsministeren i Washington ville bringe Kirsten Chesnut langt i retning af genforening med sin søn, men tilføjede så, at hendes sag ville have lange udsigter, hvis hun bliver siddende foran Christiansborg. Men som pastor Leif Bork Hansen så rigtigt sagde på mødet, bruger Kirsten Chesnut blot det eneste virkemiddel, hun endnu har i behold.
Vi har allerede udtrykt stor beklagelse af, at Justitsministeriet kun kan anbefale Varelotteriet at bevilge et beløb på 100.000 kr. til trods for, at vi har ansøgt om et minimumsbeløb på 550.000 kr. og til trods for, at Varelotteriet har oplyst, at pengene vil være til rådighed, hvis Justitsministeriet anbefaler. Vi fik ingen nærmere forklaring og kan desværre derfor kun tolke dette som endnu et forsøg på "obstruction of justice", som det ville hedde i USA. I betragtning af, at lidt naturligvis er bedre end ingenting, modtages beløbet, og det vil hurtigst muligt blive brugt til indledende juridisk assistance i USA til hjælp for Kirsten Chesnut.
Som jeg selv nævnte på "mødet", vil Danmarks interne håndtering af spørgsmålet om menneskerettigheder ikke kunne undgå at komme til at vække international opmærksomhed.
Med venlig hilsen
for/ Kirsten Chesnut og Jytte Thorbek
Poul Nielsen
Efterskrift 30/9-02: Som antydet i afsnit 2 havde vi på "mødet" straks en stærk fornemmelse af, at vi var lokket til at deltage i et spil med en skjult dagsorden, for Jytte Thorbek fik først efter kraftig protest fra vores side lov til at fremlægge et kort resume af sagen. Det var der ingen interesse for. Det har så i dag vist sig, at vores mistanke om lumskeri var korrekt, for på Justitsministeriets hjemmeside optræder vi med navns nævnelse i en pressemeddelelse, som ministeriet har udsendt tillige med en usaglig redegørelse for Chesnutsagen , som vi først fik udleveret efter mødet. Lovkontoret har bekræftet, at redegørelsen havde dansk presse som målgruppe. Vi er chokerede over at være blevet snigløbet af Justitsministeren på denne måde.
På Jytte Thorbeks direkte spørgsmål, svarede Lene Espersen, at hun ikke har i sinde at nedsætte det af os foreslåede uvildige udvalg til at kulegrave Chesnutsagen, så sandheden kan komme for dagen.
Bilag 2
16. oktober 2002
Kære Line Barfod.
Jeg kom ikke så langt i forrige mail til dig på grund af andre gøremål. Nu har jeg siddet og læst din mail til mig adskillige gange, men bortset fra de indledende sætninger er og forbliver resten fuldstændig sort tale for mig. Du skriver:
Jeg
ønsker bestemt ikke at sprede misinformation, så jeg vil sætte stor pris på
hvis du vil oplyse mig om hvilke konkrete punkter du mener er forkerte i det
jeg har skrevet.
Godt, vi tager det sætning for sætning. Denne var god nok, og jeg holder mig til din mail.
Jeg
vil meget gerne medvirke til at gøre det jeg kan i denne sag, men jeg kan
stadig ikke se at jeg kan gøre andet end at stille spørgsmål om sagen til
ministeren og presse på for at få en uvildig undersøgelse af sagen.
Det er også fint nok, hvis du vel at mærke tænker på den undersøgelse, som vi har foreslået, for justitsministerens svar indebærer jo populært bare en syltekrukke, som netop vil forlænge sagen. Når vi beder om en undersøgelse, er det primært for at overbevise dig og de øvrige politikere om de sagsbehandlingsfejl, som vi til overflod har beskrevet, for Kirsten, Jytte og jeg ved udmærket efter flere års studier af sagen, hvordan tingene hænger sammen, bortset fra at vi stadig rykker for aktindsigt, specielt i referatarkene.
Jeg
har dog fortsat den opfattelse at en undersøgelse i sagen og en eventuel
påvisning af fejl begået af danske myndigheder og domstole vil kunne tage flere
år .
Dette er delvis besvaret ovenfor, og det behøver ikke at tage flere år, for vi har faktisk i Jyttes bog og i 4 breve til Retsudvalget langt hen ad vejen klarlagt alle væsentlige sammenhænge. Nu regner Jytte og jeg med at tage til USA hurtigst muligt og opsøge centrale personer både i Washington og Louisiana for at få deres vurdering af den juridiske situationen i USA.
og
at kræfterne derfor bør koncentreres om at få genoptaget sagen i USA, således
at Kirsten Chesnut hurtigst muligt kan få sin søn at se igen.
Vi har flere gange nævnt, at det er her din og andres logik svigter, for hvad vil I lægge til grund for retssager i USA, bortset fra at vi ikke har pengene og ministeriet ikke vil punge ud.
Samtidigt bedes du bemærke, at alle domme i USA efter Kirstens afrejse til Danmark stort set kun har bestået i at berige eks-manden, at give ham fuld forældremyndighed og få indført en fængselsdom. Kirsten har ikke haft nogen mulighed for at forsvare sig , så alle domme er udeblivelsesdomme på eks-mandens præmisser. Det gælder egentlig også fogedrettens kendelse.
Det vi beder dig og alle politikere om at forstå er, at så længe fogedrettens kendelse om børnebortførelse og de forskellige stadfæstelser består, er Kirsten brændemærket i enhver retssal i USA. Næst efter mord er børnebortførelse en af de værste forbrydelser i USA.
Det er teoretisk muligt, at fængselsdommen for gode ord og betaling til en dyr advokat kan annulleres endnu engang, men Civilretsdirektoratet har bestemt ikke gjort sagen lettere ved at udeblive fra det lovligt indkaldte retsmøde i november 2001, som vi i breve til Retsudvalget har beskrevet. Vi vil naturligvis undersøge muligheden, men er ikke optimistiske.
Som betingelse for samvær har hendes eks-mand fået Kirsten dømt til at skulle gennemgå en mentalundersøgelse og deponere 50.000 USD. Hvor kommer disse penge fra, og mentalt fejler Kirsten intet. Det er bare eks-mandens metode til at holde Kirsten væk.
Og selvom alt ovenfor nævnte gik i orden, kan vi slet ikke regne med, at Ronald Chesnut vil udlevere Christian til samvær, fordi han hidtil stort set har umuliggjort al kommunikation mellem Kirsten og hendes søn.
Konklusionen er og bliver, at vi er nødt til at gøre rent bord i Danmark, før end vi har mulighed for at gøre indtryk på amerikanerne, og det er jo her, at Civildirektoratets hårdnakkede modstand stiller sig i vejen.
De ved jo godt, at de har sovet i timen og yderligere manipuleret med fogedretten, men kun et flertal i Retsudvalget hhv. Folketinget kan tvinge dem til at komme med en tilståelse. Hvis de gjorde det, kunne retssagen i Aalborg genoptages med få dages varsel. Kirsten har ret i, at det er den anklagede myndighed, som blokerer for en genoptagelse af sagen.
Jeg håber, at disse ord bringer lidt klarhed ind i sagen.
Med venlig hilsen
Poul Nielsen
Bilag 3
ST.
CHARLESS PARlSH
TWENTY-NINETH
JUDICIAL DISTRICT
CHALES
J. OUBRE, JR.
CLERK
OF COURT AND EX-OFFICIO RECORDER
P.O.
BOX 424
HAHNVILLE,
LOUISIANA 70057
(985)783-6632
ESTIMATED COSTS
Case number: 48,122
Kirsten Jensen Chestnut vs. RonsId Chestnut
and 49,308 c/w 51,595
Ronald Chestnut vs. Kirsten Cbestnut
Court Reporter's
Cost $ 750.00
CLERK'S FEE (COPY OF
RECORD) $ 381.00
Total $
1,131.00
--------------------------------------------------------------------------------------------
This bill is an estimate of costs.
If any additional costs are incurred, you will be
notified.
(Underskrift)
-----------------------------
Deputy Clerk