Nedenstående artikler er skrevet af journalist (dj) Berit Holbek Jensen for Den Liberale Presse, som omfatter følgende aviser:

 

Dagbladet Ringsted,  Frederiksborg Amts Avis,  Fredericia Dagblad,  Flensborg Avis, 

Fyns Amts Avis,  Herning Folkeblad,  Holbæk Amts Venstreblad,  Horsens Folkeblad, 

Kalundborg Folkeblad,  Midtjyllands Avis,  Morsø Folkeblad,  Skive Folkeblad, 

Vejle Amts Folkeblad

 

De blev sendt ud til aviserne den 16. maj.

www.chesnutsagen.dk

har tilladelse til at bringe artiklerne, men al anden publikation af artiklerne - på tryk eller elektronisk

- er kun tilladt efter aftale med journalisten.

 

 

 

Moderen på Slotspladsen

 

På grund af en angivelig fodfejl hos de danske myndigheder har Kirsten Chesnut ikke set sin søn i tre år. Nu sultestrejker hun for at få justitsministeren i tale.

 

Af Berit Holbek Jensen

Foto: Nana Reimers

 

I et hjørne af Christiansborg Slotsplads sidder en dame og hører radio. Morgensolen glimter i hendes rødbrune hår, og de gule og blå blomster i plastikpotter ved siden af hendes klapstol får det hele til at se lidt ferieagtigt ud. Selv er hun ganske almindeligt klædt og ligner i virkeligheden det, hun er - nemlig en 44-årig advokatsekretær og lærervikar fra Nordjylland.
Men hun har tabt sig, viser hun ved at hive lidt ud i lårene på sine mørkeblå jeans. 14 dage og nætter i maj uden mad på brostenene foran Folketinget har sat sine spor. Hun er begyndt at spise lidt druesukker for at holde til det. Ikke at det er noget at tale om for hende. Hun har forlængst mistet det, der betød noget.

- Fordi de danske myndigheder ved en fejl tog nogle amerikanske dokumenter for pålydende, har jeg ikke set min søn siden februar 1999. Sagen har kostet mig to millioner kroner, og jeg har en amerikansk fængselsdom på et halvt år hængende over hovedet. Alt, hvad jeg har stået for hele mit liv, er væk. Jeg sidder her, til jeg falder ned af stolen, siger hun roligt.

 

Mississippi

 

Kvinden hedder Kirsten Chesnut og er født i Ålborg og uddannet lægesekretær. Hun mødte en mand fra Mississippi, der hed Ronald, og i 1986 rejste hun over og giftede sig med ham. Hun havde solgt en ejerlejlighed i Danmark, og pengene gik til at stifte bo. Hun fik også hurtigt arbejde for et stort EDB-firma og kunne derfor finansiere sin mands uddannelse til sygeplejerske. Men Ronald drak og var Kirsten utro, og trods parterapi lykkedes det ham ikke at komme på ret køl. Han kørte galt med bilen, var i slagsmål, fik en voldsdom og begyndte også at drikke derhjemme.

I mellemtiden blev Kirsten og Ronalds søn, Christian, født i februar 1990. I 1994 begyndte Kirsten en socialrådgiveruddannelse, og i 1997, da hun manglede et år, besluttede hun sig for at blive skilt fra Ronald. De fik fælles forældremyndighed og blev enige om, hvordan samværet skulle fordeles - også i ferierne.

 

Mareridt

 

Men da Kirsten i sommeren 1998 tog Christian med på ferie til Danmark, ventede der hende en slem overraskelse. Hendes eksmand, som aldrig havde accepteret skilsmissen, havde på forhånd sammen med sin advokat forberedt en

kidnapningssag mod hende. Et forældet dokument med et udrejseforbud, som for længst var ophævet, blev faxet til de danske myndigheder, som tilsyneladende ikke bekymrede sig om at nærlæse papirerne, men valgte fra starten at tro på den amerikanske advokat. Det, der skulle have været en rar sommerferie, udviklede sig til et hårrejsende mareridt, og sagen endte i al sin gysende enkelhed med, at en amerikansk domstol tilkendte Ronald forældremyndigheden, fratog Kirsten hendes formue og idømte hende seks måneders fængsel for udeblivelse fra retten i USA. I otte måneder var hun under jorden med Christian, indtil han en dag blev bortført af et par lejede mænd og ført til USA via Prag, hvor hans far ventede.

 

Justitsmord

 

Det er tre år siden, Kirsten så Christian, der nu er 12. De har sporadisk telefonkontakt, når faderen og farmoderen, som han bor mest hos, giver Christian lov til at ringe. Samtalerne foregår på amerikansk, for Christian har glemt sit danske.

- Han siger, han savner mig utroligt meget, men at jeg er tabu. At han og hans far aldrig taler om mig. Men han kan jo huske det hele, fortæller Kirsten Chesnut.

De seneste tre år har hun arbejdet som lærervikar og oversætter, men størstedelen af tiden er gået med - i samarbejde med advokat Jytte Thorbek - at afdække, hvad det var, der gik galt. Jytte Thorbek har beskrevet sagen i sin nye bog, >Strejftog på juraens slagmark<, og det er ikke for sarte sjæle.

>Sagen overgår alt, hvad jeg hidtil har oplevet som advokat,< skriver Jytte Thorbek da også. Hun kalder sagen for et justitsmord og mener, den er ekstremt belastende for Civilretsdirektoratet og de danske domstole.

>Ved en ureglementeret sagsbehandling har de danske myndigheder ødelagt livet for (...) Kirsten, som blot tog på ferie i sit hjemland med sin otte-årige søn.<

 

Lukkede døre

 

Kirsten Chesnut forsøgte længe at råbe tidligere justitsminister Frank Jensen (S) op, blandt andet ved i et år at stå og synge de sange, Christian skulle have hørt, uden for Frank Jensens hus. Hendes håb er nu, at hun kan få justitsminister Lene Espersen (K) til at gå ind i sagen.

- På et vælgermøde i Ålborg før valget lovede hun, at hun ville hjælpe mig. At hun ville være Kirsten Jacobsens (tidligere medlem af Folketinget for Fremskridtspartiet; red.) arvtager, og at ingen sag var for lille for Lene Espersen. Derfor var jeg himmelhenrykt, da hun blev justitsminister. Siden har Kirsten Chesnut ikke kunnet få kontakt med Lene Espersen. Men den

stædige nordjyde har ikke tænkt sig at give op. Når sulten får bugt med hendes kræfter, vil hun spise lidt igen og indlede en ny sultestrejke, fortæller hun, og smiler venligt til en flok gymnasieelever, der måbende er ved at læse hendes lille plakat, hvor hun forklarer, hvorfor hun sidder der.

- Jeg har banket på hver eneste dør, og jeg er nok noget nær den varmeste kartoffel inden for det danske system, siger hun.

- Men jeg kan ikke leve med, at mit barn ikke har en mor i sin barndom. Jeg kan ikke svigte på den måde. Vi har jo ikke gjort noget ulovligt, han og jeg.

-

Læs mere om Kirsten Chesnuts sag på www.chesnutsagen.dk

-

 

 

 

Opgør med systemet

 

Advokat Jytte Thorbek kritiserer i ny bog det danske retssystem for at være uvilligt til at erkende sine fejltagelser. Det har fået fatale følger for nogle af Jytte Thorbeks klienter.

 

Af Berit Holbek Jensen

Foto: Rigmor Mydtskov

 

>Kirsten Chesnut vil være at anholde med henblik på udlevering af barnet Christian<. Sådan lød en kendelse fra fogedretten den 7. juli 1998, som advokat Jytte Thorbek i dag ikke tøver med at kalde et justitsmord.

I en ny bog med titlen >Strejftog på juraens slagmark< beskriver den erfarne advokat i alt otte sager, som hun mener er fejlbehandlede. Det er alle meget alvorlige beretninger om samvær, børnekidnapning, lægefejl og miljøovertrædelser, der har haft fatale følger for Jytte Thorbeks klienter.

Nogle af sagerne har kørt i årevis og betragtes som aldeles afsluttede af domstolene. Men ikke af Jytte Thorbek.

- Jeg synes, det er vigtigt at få en debat om de her problemer. Selv om der er masser af sager, hvor det går godt, og der er dommere, der fungerer meget fint, så er der altså også steder, hvor der begås fejl. Men det vil systemet ikke indrømme. En sag som Kirsten Chesnuts er så grov og ubehagelig og fuld af fejl og har haft så alvorlige konsekvenser, at myndighederne burde have undersøgt den. I stedet har Kirsten og jeg selv måttet lave hele efterforskningsarbejdet og sågar måttet skrive til USA mange gange for at få dokumenter, som myndighederne herhjemme ikke ville give os aktindsigt i, fortæller Jytte Thorbek.

 

Farlig ferie

 

Kirsten Chesnut blev for fire år siden anklaget for forsøg på at bortføre sin søn til Danmark af sin amerikanske eksmand. I virkeligheden var hun bare taget på en helt officiel sommerferie, men ifølge Jytte Thorbek var dygtig manipulation fra mandens side og sjusket sagsbehandling og falden på halen hos de danske myndigheder skyld i, at Kirsten Chesnut endte med at tabe sagen, indkassere en fængselsdom i USA og miste både sin søn og alt, hvad hun ejede. Men selv om hun og Jytte Thorbek siden da har efterforsket sagen så grundigt, at de mener at kunne dokumentere de fejl, der blev begået, er det endnu ikke lykkedes dem at få en uvildig undersøgelse af sagen.

- Kirsten sidder nede på Christiansborg Slotsplads og sultestrejker. Hun har samlet underskrifter. I et år har hun stået og sunget børnesange foran den tidligere justitsminister Frank Jensens (S) hus. Men lige lidt har det hjulpet. Hvorfor kan vi ikke få den undersøgelse? spørger Jytte Thorbek.

 

Forurenet vand

 

Jytte Thorbek, der er 62 år, er en erfaren familieretsadvokat, og det er især hendes engagement for at forbedre retsstillingen for skilsmissebørn og vold- og voldtægtsramte kvinder, hun er kendt for. Hun var en af hovedkræfterne bag oprettelsen af krisecenteret i Grevinde Dannerstiftelsen, og hun har gennem årene modtaget flere hæderspriser. På hendes kontor i det lille, hyggelige Larslejstræde i indre København står ringbind på række med nogle af de store sager, hun nævner i bogen. Blandt

andet sagen om Birthe Lundquist, der lagde sag an mod Studebjerg Vandværk i Nordsjælland for de helbredsskader, hun var blevet påført af værkets forurenede vand og en efterfølgende rensning af installationerne i hendes hus med klor. Vandværket blev frifundet i Østre Landsret så sent som i marts 2000 på trods af omfattende dokumentation for både forureningen og Birthe Lundquists helbredsskader. Dommen var ifølge Jytte Thorbek uden konkrete begrundelser.

- Borgere har krav på rimelige begrundelser for de domme, der afsiges. I denne sag blev der brugt den forkerte ekspertise, og dommen er mangelfuldt begrundet. Det er i mine øjne åbenlyst, og alligevel kan Birthe Lundquist ikke få ydet den sidste frie proces. Hvorfor ikke?

 

Samværs-fanatisme

 

>Strejftog på juraens slagmark< er hårrejsende læsning på mere end én facon. For det første er det smertelige beretninger om angste børn, der mod deres vilje tvinges til at være sammen med en forælder, fordi systemet sætter den voksnes ret til samvær højere end barnets rettigheder.

- Man kan slet ikke forestille sig, at det foregår i det virkelige liv, som Jytte Thorbek siger. For det andet bliver det beskrevet, hvordan danske myndigheder med deres >samværsfanatisme<, som Jytte Thorbek kalder det, nærmest letter vejen for, at muslimske fædre kan bortføre børnene fra ekskonen og sende dem ned for at blive opdraget hos farmor i hjemlandet.

- Myndighederne forstår ikke den risiko, udenlandske kvinder lever i. De tager ikke kvinderne alvorligt, når de modsætter sig samvær, fordi barnet er truet med bortførelse. De forstår heller ikke, at når disse kvinder får dødstrusler fra deres eksmænd, så ER de altså livstruede. Endelig er der i sagerne gennemgående eksempler på grove fejl og magtmisbrug som for eksempel makulerede sagsakter eller fortroligt materiale, der lækkes, og det er tydeligt, hvordan klienterne stemples som besværlige,

utroværdige og endog mentalt forvirrede af et system, der ikke tåler kritik.

 

Demokratisk pligt

 

Jytte Thorbek er ikke et øjeblik i tvivl om, at nogle vil finde hendes bog højst irriterende.

- Men min bog er et opgør med systemet, og jeg ser det faktisk som en demokratisk pligt at holde systemet i ave, siger hun.

- Hvis der ikke er nogen kritik, så sker der nogle ting i et samfund, som ikke burde ske. Tænk bare, hvis tilsynsmyndigheden i Farum-sagen havde været hurtigere til at reagere. Så var det måske ikke gået så galt for Farums beboere, siger hun. Jytte Thorbek er især kritisk over for domstolenes tendens til slavisk at følge retslægerådet i helbredssager og myndighedernes klare tilbøjelighed til i samværssager at vægte en fraskilt forælders ret højere end barnets rettigheder og dermed barnets tarv.

- Man lytter mindre til barnet end den voksne på trods af, at voksne er meget bedre til at lyve end børn, siger Jytte Thorbek.

Men det værste af alt er et system, der ikke er villigt til selvransagelse. Som i sagen med Kirsten Chesnut, der ikke har set sin søn i over tre år.

- Jeg håber, min bog kan skabe så meget opmærksomhed, at myndighederne >tvinges< til at tage hendes sag op igen. Så hendes situation bliver ændret tilbage til det, den var, før hendes afrejse fra USA i juni 1998, siger Jytte Thorbek.

-

Blå bog:

Jytte Thorbek, advokat, jur. dr.

Født 15.6. 1939.

Cand. jur. 1967.

Juridisk doktorgrad ved Lund Universitet 1973.

Advokatvirksomhed fra 1975.

Forkvinde for Dansk Kvindesamfund 1981-83.

-

Jytte Thorbek: >Strejftog på juraens slagmark<. 200 s., 229 kr. (Aschehoug).

Bogen er udkommet.

-