har tilladelse til at bringe artiklerne, men al anden publikation af artiklerne - på tryk eller elektronisk
- er kun tilladt efter aftale med journalisten.
Moderen på Slotspladsen
På grund af en angivelig
fodfejl hos de danske myndigheder har KirstenChesnut ikke set sin søn
i tre år. Nu sultestrejker hun for at fåjustitsministeren i tale.
Af Berit Holbek Jensen
Foto: Nana Reimers
I et hjørne af
Christiansborg Slotsplads sidder en dame og hører radio.Morgensolen glimter i
hendes rødbrune hår, og de gule og blå blomster iplastikpotter ved siden
af hendes klapstol får det hele til at se lidtferieagtigt ud. Selv er
hun ganske almindeligt klædt og ligner ivirkeligheden det, hun er
- nemlig en 44-årig advokatsekretær og lærervikarfra Nordjylland. Men hun har tabt sig,
viser hun ved at hive lidt ud i lårene på sinemørkeblå jeans. 14 dage
og nætter i maj uden mad på brostenene foranFolketinget har sat sine
spor. Hun er begyndt at spise lidt druesukker forat holde til det. Ikke at
det er noget at tale om for hende. Hun harforlængst mistet det, der
betød noget.
- Fordi de danske
myndigheder ved en fejl tog nogle amerikanske dokumenterfor pålydende, har jeg
ikke set min søn siden februar 1999. Sagen har kostetmig to millioner kroner,
og jeg har en amerikansk fængselsdom på et halvt århængende over hovedet.
Alt, hvad jeg har stået for hele mit liv, er væk. Jegsidder her, til jeg
falder ned af stolen, siger hun roligt.
Mississippi
Kvinden hedder Kirsten
Chesnut og er født i Ålborg og uddannet lægesekretær.Hun mødte en mand fra
Mississippi, der hed Ronald, og i 1986 rejste hun overog giftede sig med ham.
Hun havde solgt en ejerlejlighed i Danmark, ogpengene gik til at stifte
bo. Hun fik også hurtigt arbejde for et stortEDB-firma og kunne derfor
finansiere sin mands uddannelse til sygeplejerske.Men Ronald drak og var
Kirsten utro, og trods parterapi lykkedes det hamikke at komme på ret køl.
Han kørte galt med bilen, var i slagsmål, fik envoldsdom og begyndte også at drikke derhjemme.
I mellemtiden blev
Kirsten og Ronalds søn, Christian, født i februar 1990. I1994 begyndte Kirsten en socialrådgiveruddannelse, og i 1997, da hunmanglede et år,
besluttede hun sig for at blive skilt fra Ronald. De fikfælles forældremyndighed
og blev enige om, hvordan samværet skullefordeles - også i
ferierne.
Mareridt
Men da Kirsten i sommeren
1998 tog Christian med på ferie til Danmark,ventede der hende en slem
overraskelse. Hendes eksmand, som aldrig havdeaccepteret skilsmissen,
havde på forhånd sammen med sin advokat forberedt en
kidnapningssag mod hende.Et forældet dokument med
et udrejseforbud, som for længst var ophævet, blevfaxet til de danske
myndigheder, som tilsyneladende ikke bekymrede sig om atnærlæse papirerne, men
valgte fra starten at tro på den amerikanske advokat.Det, der skulle have
været en rar sommerferie, udviklede sig til ethårrejsende mareridt, og
sagen endte i al sin gysende enkelhed med, at enamerikansk domstol
tilkendte Ronald forældremyndigheden, fratog Kirstenhendes formue og idømte
hende seks måneders fængsel for udeblivelse fraretten i USA. I otte
måneder var hun under jorden med Christian, indtil hanen dag blev bortført af
et par lejede mænd og ført til USA via Prag, hvorhans far ventede.
Justitsmord
Det er tre år siden,
Kirsten så Christian, der nu er 12. De har sporadisktelefonkontakt, når
faderen og farmoderen, som han bor mest hos, giverChristian lov til at
ringe. Samtalerne foregår på amerikansk, for Christianhar glemt sit danske.
- Han siger, han savner
mig utroligt meget, men at jeg er tabu. At han oghans far aldrig taler om
mig. Men han kan jo huske det hele, fortællerKirsten Chesnut.
De seneste tre år har hun
arbejdet som lærervikar og oversætter, menstørstedelen af tiden er
gået med - i samarbejde med advokat Jytte Thorbek -at afdække, hvad det var,
der gik galt. Jytte Thorbek har beskrevet sagen isin nye bog, >Strejftog på juraens slagmark<, og det er ikke for sartesjæle.
>Sagen overgår alt,
hvad jeg hidtil har oplevet som advokat,< skriver JytteThorbek da også. Hun
kalder sagen for et justitsmord og mener, den erekstremt belastende for
Civilretsdirektoratet og de danske domstole.
>Ved en ureglementeret
sagsbehandling har de danske myndigheder ødelagtlivet for (...) Kirsten,
som blot tog på ferie i sit hjemland med sinotte-årige søn.<
Lukkede døre
Kirsten Chesnut forsøgte
længe at råbe tidligere justitsminister FrankJensen (S) op, blandt
andet ved i et år at stå og synge de sange, Christianskulle have hørt, uden
for Frank Jensens hus. Hendes håb er nu, at hun kanfå justitsminister Lene
Espersen (K) til at gå ind i sagen.
- På et vælgermøde i
Ålborg før valget lovede hun, at hun ville hjælpe mig.At hun ville være Kirsten
Jacobsens (tidligere medlem af Folketinget forFremskridtspartiet; red.)
arvtager, og at ingen sag var for lille for LeneEspersen. Derfor var jeg
himmelhenrykt, da hun blev justitsminister.Siden har Kirsten Chesnut
ikke kunnet få kontakt med Lene Espersen. Men den
stædige nordjyde har ikke
tænkt sig at give op. Når sulten får bugt medhendes kræfter, vil hun
spise lidt igen og indlede en ny sultestrejke,fortæller hun, og smiler
venligt til en flok gymnasieelever, der måbende erved at læse hendes lille
plakat, hvor hun forklarer, hvorfor hun sidder der.
- Jeg har banket på hver
eneste dør, og jeg er nok noget nær den varmestekartoffel inden for det
danske system, siger hun.
- Men jeg kan ikke leve
med, at mit barn ikke har en mor i sin barndom. Jegkan ikke svigte på den
måde. Vi har jo ikke gjort noget ulovligt, han ogjeg.
Advokat Jytte Thorbek
kritiserer i ny bog det danske retssystem for at være uvilligt til at erkende
sine fejltagelser. Det har fået fatale følger for nogle af Jytte Thorbeks
klienter.
Af Berit Holbek Jensen
Foto: Rigmor Mydtskov
>Kirsten Chesnut vil
være at anholde med henblik på udlevering af barnetChristian<.Sådan lød en kendelse fra
fogedretten den 7. juli 1998, som advokat JytteThorbek i dag ikke tøver
med at kalde et justitsmord.
I en ny bog med titlen
>Strejftog på juraens slagmark< beskriver den erfarneadvokat i alt otte sager,
som hun mener er fejlbehandlede. Det er alle megetalvorlige beretninger om
samvær, børnekidnapning, lægefejl ogmiljøovertrædelser, der
har haft fatale følger for Jytte Thorbeks klienter.
Nogle af sagerne har kørt
i årevis og betragtes som aldeles afsluttede afdomstolene. Men ikke af
Jytte Thorbek.
- Jeg synes, det er
vigtigt at få en debat om de her problemer. Selv om derer masser af sager, hvor
det går godt, og der er dommere, der fungerer megetfint, så er der altså
også steder, hvor der begås fejl. Men det vil systemetikke indrømme. En sag som
Kirsten Chesnuts er så grov og ubehagelig og fuldaf fejl og har haft så alvorlige
konsekvenser, at myndighederne burde haveundersøgt den. I stedet
har Kirsten og jeg selv måttet lave heleefterforskningsarbejdet
og sågar måttet skrive til USA mange gange for at fådokumenter, som
myndighederne herhjemme ikke ville give os aktindsigt i,fortæller Jytte Thorbek.
Farlig ferie
Kirsten Chesnut blev for
fire år siden anklaget for forsøg på at bortføresin søn til Danmark af
sin amerikanske eksmand. I virkeligheden var hun baretaget på en helt officiel
sommerferie, men ifølge Jytte Thorbek var dygtigmanipulation fra mandens side og sjusket sagsbehandling og falden på halenhos de danske myndigheder
skyld i, at Kirsten Chesnut endte med at tabesagen, indkassere en
fængselsdom i USA og miste både sin søn og alt, hvadhun ejede. Men selv om
hun og Jytte Thorbek siden da har efterforsket sagenså grundigt, at de mener
at kunne dokumentere de fejl, der blev begået, erdet endnu ikke lykkedes
dem at få en uvildig undersøgelse af sagen.
- Kirsten sidder nede på
Christiansborg Slotsplads og sultestrejker. Hun harsamlet underskrifter. I
et år har hun stået og sunget børnesange foran dentidligere justitsminister
Frank Jensens (S) hus. Men lige lidt har dethjulpet. Hvorfor kan vi
ikke få den undersøgelse? spørger Jytte Thorbek.
Forurenet vand
Jytte Thorbek, der er 62
år, er en erfaren familieretsadvokat, og det erisær hendes engagement
for at forbedre retsstillingen for skilsmissebørn ogvold- og voldtægtsramte
kvinder, hun er kendt for. Hun var en afhovedkræfterne bag
oprettelsen af krisecenteret i Grevinde Dannerstiftelsen,og hun har gennem årene
modtaget flere hæderspriser.På hendes kontor i det
lille, hyggelige Larslejstræde i indre København stårringbind på række med
nogle af de store sager, hun nævner i bogen. Blandt
andet sagen om Birthe
Lundquist, der lagde sag an mod Studebjerg Vandværk iNordsjælland for de
helbredsskader, hun var blevet påført af værketsforurenede vand og en
efterfølgende rensning af installationerne i hendeshus med klor. Vandværket
blev frifundet i Østre Landsret så sent som i marts2000 på trods af
omfattende dokumentation for både forureningen og BirtheLundquists
helbredsskader. Dommen var ifølge Jytte Thorbek uden konkretebegrundelser.
- Borgere har krav på
rimelige begrundelser for de domme, der afsiges. Idenne sag blev der brugt
den forkerte ekspertise, og dommen er mangelfuldtbegrundet. Det er i mine øjne åbenlyst, og alligevel kan Birthe Lundquistikke få ydet den sidste
frie proces. Hvorfor ikke?
Samværs-fanatisme
>Strejftog på juraens
slagmark< er hårrejsende læsning på mere end én facon.For det første er det
smertelige beretninger om angste børn, der mod deresvilje tvinges til at være
sammen med en forælder, fordi systemet sætter denvoksnes ret til samvær
højere end barnets rettigheder.
- Man kan slet ikke
forestille sig, at det foregår i det virkelige liv, somJytte Thorbek siger.For det andet bliver det
beskrevet, hvordan danske myndigheder med deres>samværsfanatisme<,
som Jytte Thorbek kalder det, nærmest letter vejen for,at muslimske fædre kan
bortføre børnene fra ekskonen og sende dem ned for atblive opdraget hos farmor
i hjemlandet.
- Myndighederne forstår
ikke den risiko, udenlandske kvinder lever i. Detager ikke kvinderne
alvorligt, når de modsætter sig samvær, fordi barnet ertruet med bortførelse. De
forstår heller ikke, at når disse kvinder fårdødstrusler fra deres
eksmænd, så ER de altså livstruede.Endelig er der i sagerne
gennemgående eksempler på grove fejl og magtmisbrugsom for eksempel
makulerede sagsakter eller fortroligt materiale, derlækkes, og det er
tydeligt, hvordan klienterne stemples som besværlige,
utroværdige og endog
mentalt forvirrede af et system, der ikke tåler kritik.
Demokratisk pligt
Jytte Thorbek er ikke et
øjeblik i tvivl om, at nogle vil finde hendes boghøjst irriterende.
- Men min bog er et opgør
med systemet, og jeg ser det faktisk som endemokratisk pligt at
holde systemet i ave, siger hun.
- Hvis der ikke er nogen
kritik, så sker der nogle ting i et samfund, somikke burde ske. Tænk
bare, hvis tilsynsmyndigheden i Farum-sagen havde værethurtigere til at reagere.
Så var det måske ikke gået så galt for Farumsbeboere, siger hun.Jytte Thorbek er især
kritisk over for domstolenes tendens til slavisk atfølge retslægerådet i
helbredssager og myndighedernes klare tilbøjelighedtil i samværssager at
vægte en fraskilt forælders ret højere end barnetsrettigheder og dermed
barnets tarv.
- Man lytter mindre til
barnet end den voksne på trods af, at voksne ermeget bedre til at lyve
end børn, siger Jytte Thorbek.
Men det værste af alt er
et system, der ikke er villigt til selvransagelse.Som i sagen med Kirsten
Chesnut, der ikke har set sin søn i over tre år.
- Jeg håber, min bog kan
skabe så meget opmærksomhed, at myndighederne>tvinges< til at
tage hendes sag op igen. Så hendes situation bliver ændrettilbage til det, den var,
før hendes afrejse fra USA i juni 1998, sigerJytte Thorbek.
-
Blå bog:
Jytte Thorbek, advokat,
jur. dr.
Født 15.6. 1939.
Cand. jur. 1967.
Juridisk doktorgrad ved
Lund Universitet 1973.
Advokatvirksomhed fra
1975.
Forkvinde for Dansk
Kvindesamfund 1981-83.
-
Jytte Thorbek:
>Strejftog på juraens slagmark<. 200 s., 229 kr. (Aschehoug).