Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

4. juni 2002 J. nr. 2268 JT/pn

att. Anne Baastrup

Vedrørende Kirsten Jensen Chesnut.

På vegne af Kirsten Chesnut skal undertegnede civilingeniør Poul Nielsen og advokat, jur. dr. Jytte Thorbek herved anmode om foretræde for Folketingets Retsudvalg. På grund af tidspres er denne henvendelse kun ganske kort, men den vil i løbet af få dage blive suppleret med et mere fyldigt indlæg og en fortegnelse over de dokumenter, som efter vores opfattelse viser Civilretsdirektoratets magtudøvelse til stor skade for Kirsten Chesnut og hendes 12-årige søn.

Vi lægger ikke op til, at Retsudvalget skal inddrages i behandling af enkeltsager. Men vi ønsker med udgangspunkt i et konkret eksempel at informere Folketingets Retsudvalg om, at der er behov for en kraftig opstramning og præcisering vedrørende danske myndigheders behandling af Haagerkonventionssager. I den foreliggende sag har myndighederne demonstreret en adfærd, som efter vores opfattelse ikke burde forekomme i et samfund, hvor kravet til retssikkerhed og respekt for den personlige integritet prioriteres meget højt.

Vi har netop fra Justitsministeriet modtaget en kopi af Lovafdelingens redegørelse til Folketingets Retsudvalg og føler stærkt, at denne redegørelse ikke bør være Retsudvalgets eneste kilde til information. Redegørelsen bærer stærkt præg af at være et ensidigt partsindlæg til fordel for Civilretsdirektoratet, idet den dels er holdt i så generelle vendinger, at den næsten er tømt for indhold. Men hvad værre er, indeholder redegørelsen så mange ufuldstændige og fordrejede oplysninger, at man fristes til at kalde det for vildledning af Retsudvalget.

Vi har specielt undersøgt, om der i redegørelsen skulle være oplysninger eller bemærkninger, som anfægter den detaljerede gennemgang af sagen, som vi har givet i bogen: "Strejftog på Juraens Slagmark". Det er ikke tilfældet. Lovafdelingen imødegår ikke på et eneste punkt den meget alvorlige kritik af retssikkerheden i Danmark, som vi i bogen har givet udtryk for. Det er forståeligt, for det vil den have svært ved, fordi vi har dokumentation for alle vore påstande.

Vi anmoder høfligst om, at mødetidspunktet aftales med os.

Med venlig hilsen

Jytte Thorbek og Poul Nielsen

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

7. juni 2002 J. nr. 2268 JT/pn

Vedrørende Kirsten Jensen Chesnut.

I fortsættelse af vort brev af 4. juni 2002 til Retsudvalgets formand, Anne Baastrup (bilag 1) fremsender vi hermed det bebudede supplerende indlæg.

Som hovedbilag henviser vi til to indlæg i Jytte Thorbeks bog: "Strejtog på juraens slagmark", s. 59 -97 (bilag 2).Første indlæg giver en nødvendig introduktion til Haagerkonventionen, og i andet indlæg gives en detaljeret gennemgang af selve sagen. De øvrige bilag omtales i det følgende indlæg.

Som nævnt i bilag 1 har vi ikke noget ønske om at inddrage Retsudvalget i behandlingen af en enkeltsag, men forløbet af Kirsten Chesnuts sag viser med alarmerende tydelighed, at myndighedernes behandling af sager under Haagerkonventionen nødvendiggør en generel opstramning og præcisering af myndighedernes ansvar og pligter i disse sager.

Kritikken retter sig primært mod Civilretsdirektoratets behandling af sagen. Men da der har været et nøje samspil mellem den administrative og den dømmende magt, kan nogle få og kritiske bemærkninger om fogedrettens behandling af sagen ikke undgås.

1. Civilretsdirektoratets rolle som centralmyndighed.

Ifølge bemærkningerne til den danske følgelov af 1990, som er i overensstemmelse med konventionens artikel 27, skal Civilretsdirektoratet foretage en første prøvelse af en henvendelse, hvorunder det undersøges, om alle relevante oplysninger for behandlingen foreligger, ligesom der skal foretages en vurdering af, om ansøgningen kan forventes imødekommet på det foreliggende grundlag. Er det åbenbart, at dette ikke er tilfældet, kan Direktoratet afvise at sende henvendelsen viere til fogedretten. Se nærmere "Strejftog", side 62-63 samt bilag 3 med de relevante bemærkninger til lovforslaget.

Civilretsdirektoratet har selv oplyst, at det ikke foretager en kontrol af ægtheden af dokumenter, der er fremsendt til Direktoratet fra den udenlandske centralmyndighed, ligesom det heller ikke i øvrigt kontrollerer rigtigheden af de oplysninger, der er tilgået sagen. Se brev til Dorthe Johnsen af 19. januar 1999, bilag 4, side 2, næstsidste afsnit.

Konklusion: Direktoratet har ikke handlet i overensstemmelse med bemærkningerne til følgeloven, men har vedholdende henvist til ,at det var fogedrettens opgave at efterprøve de fremsendte dokumenter. Dette meddelte Direktoratet dog ikke til fogedretten, som heller ikke foretog nogen efterkontrol.

2. Den ejendommelige påståede retsafgørelse af 18.11.1997.

Det afgørende retsdokument for sagens opstart er den amerikanske kendelse (Order) af 18.november 1997 (bilag 5). Den er efter amerikansk retspraksis alene et udkast til kendelse. Se også "Strejftog", side 76 ff. Den fremsendtes til Kirsten Chesnut den 19. november 1997 via hendes daværende advokat ledsaget af en følgeskrivelse, hvori Kirsten Chesnut indkaldes til et retsmøde, hvor den agtes behandlet, se bilag 6. Et sådant retsmøde fandt dog aldrig sted.

Den fremsendte "kendelse" er ikke underskrevet, idet der alene er anført s/ og dommerens navn, hvilket betyder "signed for", dvs underskrevet for. Men det fremgår ikke, hvem der har foretaget denne tilføjelse til dokumentet. Det kan være hvem som helst. Stemplet og underskriften nederst til venstre siger kun, at det pågældende retsdokument er en tro fotokopi af det indleverede dokument.

Denne væsentlige mangel ved et retsdokument, at det ikke var underskrevet, har Civilretsdirektoratet ikke bemærket endsige undersøgt på nogen måde. Det kunne f. eks. være ved at anmode den amerikanske centralmyndighed om en nærmere forklaring både på underskriftsproblemet og ligeledes på spørgsmålet om forkyndelse for Kirsten Chesnut, behandling i retten og appelmulighederne.

Civilretsdirektoratet videresendte det blot til fogedretten i uoversat stand og uden nærmere kommentarer. Først efter at sagen var sat i gang, fremkom der en oversættelse til dansk, men det ændrede intet. Her anførte translatøren "ulæselig underskrift", hvilket markerer, at translatøren heller ikke bemærkede, at dokumentet ikke var underskrevet, men blot påført betegnelsen s/---, det vil sige "signed for".

Da danske myndigheder hidtil har nægtet at undersøge noget som helst, har vi været nødsaget til selv at efterforske sagen. På vor forespørgsel har den amerikanske centralmyndighed f. eks. svaret følgende, jf "Strejftog" side 76: "De har bestemt grund til at betvivle gyldigheden af kendelsen og anmode om en forklaring på underskriften. - - -".

Haagerkonventionen indeholder en bestemmelse om, at bortførelsessager skal behandles hurtigst muligt, men dette bør ikke og kan ikke være en undskyldning for at undlade enhver form for kontrol af fremsendte dokumenter med krav om udlevering af et barn. Hertil kommer, at amerikansk retssprog og retspraksis er meget forskellig fra, hvad vi kender i Danmark. Også selve begrebernes indhold. Det kræver stor erfaring og specialviden at håndtere en sag under Haagerkonventionen.

Konklusion: Det er yderst kritisabelt, at danske myndigheder med Civilretsdirektoratet i spidsen fuldstændigt har forsømt at kræve fyldestgørende dokumentation for diverse påstande fremført af Kirsten Chesnuts tidligere mand og hans amerikanske advokat. De har samtidigt forsømt at interessere sig for Kirsten Chesnuts opfattelse af sagen.

3. Sammenblanding af den dømmende og udøvende magt, dvs. Civilretsdirektoratets instruktion og styring af fogedretten.

Civilretsdirektoratet har fra første færd instrueret og dirigeret fogedretten. Sagen blev sendt både med fax og brev til fogedretten den 17. juni 1998 (bilag 7). På brevets side 3 anføres i næstsidste afsnit: "På grund af sagens særlige omstændigheder skal vi desuden anmode fogedretten om telefonisk at kontakte Civilretsdirektoratet umiddelbart efter modtagelse af sagen, og forinden der foretages yderligere i sagen."

I fogedretten blev sagen behandlet af en nytiltrådt og uerfaren justitsminister-afhængig dommerfuldmægtig og altså ikke af en uafhængig dommer. Allerede på grund af dette forhold har grænsen melllem den udøvende og den dømmende magt været flydende.

Denne anmodning følges op af løbende instruktioner under den fortsatte behandling af sagen, jfr. bilag 8, hvor vi næsten dag for dag kan følge de instruktioner, som Direktoratet giver, og de beretninger, som dommerfuldmægtigen aflægger.

Direktoratet har aldrig ønsket at udlevere fotokopier af selve telefonnotaterne, men kun redigerede afskrifter, hvilket i sig selv er mistænkeligt. Ved at sammenholde dommerfuldmægtigens fogedbogsudskrifter med direktoratets noteringer af dommerfuldmægtigens udtalelser, har vi konstateret, at der er adskillige afvigelser. Da vi ikke kender dommerfuldmægtigens privatadresse, har vi hidtil ikke kunnet spørge hende, om hun er korrekt citeret. Vi forsøger for tiden at få kontakt med hende.

4. De særlige omstændigheder

Direktoratet har aldrig villet redegøre for, hvori de særlige omstændigheder består. Vi kan kun gætte, at Kirsten Chesnut er blevet slået i hartkorn med to amerikanske kvinder, som efter det oplyste tog til Danmark uden at have papirerne i orden. Kirsten Chesnut havde sine papirer i orden, men det fremgår at ovennævnte samt sagens mange dokumenter, bl. a. et citat i "Strejftog", side 95, at Direktoratet har dømt hende på forhånd. Direktoratet refererer nemlig på side 2 i et brev af 1. juli 1998 til den amerikanske centralmyndighed (bilag 9) : "Vi har også understreget over for retten, at det er ekstremt vigtigt for os at undgå, at det igen kommer til at gå som i to lignende tilfælde med XX og XX' børn."

5 Hemmeligholdelse.

De mange telefonsamtaler blev holdt hemmelige for Kirsten Chesnut. Det blev ligeledes hemmeligholdt, hvorledes Civilretsdirektoratet sammen med fogedretten planlagde selve udleveringen, hvilket fremgår af afskrifterne, se bl.a. "Strejtog" side 95. Det fremgår også af brevet af 1. juli 1998 fra Direktoratet til den amerikanske.centralmyndighed, se side 1 i bilag 9, hvor Direktoratet udtaler: "Retten har informeret os om, at politiet og personale fra de sociale myndigheder også vil være til stede, men dette holdes naturligvis hemmeligt for Kirsten og hendes advokat".

Af andre breve fremgår, at der var lavet en form for telefonkæde mellem USA, fogedretten og Civilretsdirektoratet, se "Strejtog" øverst side 93. Selv sagsbehandleren i Civilretsdirektoratet opgav sit private telefonnummer, således at hun kunne træffes i weekenden.

6 Sagens videre forløb.

Den dybt kritisable opstart af sagen i Civilretsdirektoratet og dettes videre instruktion af dommerfuldmægtigen førte til, at dommerfuldmægtigen iværksatte udkørende fogedforretninger med deltagelse af politi, sociale myndigheder mv. til Kirsten Chesnuts familiemedlemmer uden forudgående besked til hende selv. Normalt startes en sag op med et møde i fogedretten, hvor hver part frit, det vil sige uden risiko for anholdelse, kan udtale sig om sagen. Var det sket, kunne misforståelser være blevet ryddet af vejen, og Kirsten Chesnut kunne være rejst hjem sammen med sin søn og have fortsat sit hidtidige liv.

Ved sagens endelige behandling i fogedretten fik Kirsten Chesnut heller ikke mulighed for at blive hørt, da dommerfuldmægtigen ikke ville give hende frit lejde. I Landsretten blev sagen undergivet en hastebehandling på skriftligt grundlag og således ikke realitetsbehandlet.

Opfordring.

Retsudvalget opfordres herved til at foranledige, at der nedsættes et uvildigt udvalg til at kulegrave den omtalte sag med henblik på genoptagelse, således at Kirsten Chesnuts situation bliver ændret til det, den var før juli 1998.

Det foreslås, at dette udvalg kommer til at bestå af tre personer med speciale i henholdsvis

a) dansk forvaltningsret, b) Haagerkonventionssager og c) reglerne om menneskerettigheder.

Det videre perspektiv i udvalgets arbejde bør naturligvis være, at det skal pege på fejl og mangler i den nuværende myndighedsbehandling, således at en gentagelse af denne sag i fremtiden undgås.

Med venlig hilsen

Jytte Thorbek og Poul Nielsen