Nedenstående artikler er skrevet af journalist (dj) Berit Holbek Jensen for Den Liberale Presse, som omfatter følgende aviser:

De blev sendt ud til aviserne den 4. juni.

www.chesnutsagen.dk har tilladelse til at bringe artiklerne, men al anden publikation af artiklerne - på tryk eller elektronisk

- er kun tilladt efter aftale med journalisten.

Politiker: Chesnut-sagen er betænkelig

Behandlingen af Kirsten Chesnuts sag virker mangelfuld og ejendommelig, siger folketingsmedlem Gudrun Laub (V), der selv er jurist. Hun har bedt justitsministeriet om en forklaring.

Af Berit Holbek Jensen

Et ministerium, der blander sig i dommerens arbejde. Afgørende dokumenter, der ikke oversættes fra engelsk til dansk og - endnu værre – ikke efterprøves, før de lægges til grund for at fjerne et barn fra sin mor.

Sådan ser dele af den sag ud, som i sommeren 1998 betød, at en mor, Kirsten Chesnut, der var rejst på ferie til Danmark med sin søn, endte med at blive anklaget og dømt for børnebortførelse, idømt fængsel og mentalundersøgelse, frakendt sin formue og bogstaveligt talt frarøvet sit barn, som hun ikke har set siden.

Folketingsmedlem og jurist Gudrun Laub fra Venstre har set nærmere på nogle af sagens dokumenter, og hun kalder forløbet betænkeligt. - Jeg synes, det ligner en sammenblanding af den udøvende og den dømmende magt, siger hun.

Gudrun Laub har blandt andet set på, hvordan de danske myndigheder - i det her tilfælde Civilretsdirektoratet - reagerede, da Kirsten Chesnuts eksmand via de amerikanske myndigheder anklagede hende for børnebortførelse og bad

de danske myndigheder skride ind.

- Civilretsdirektoratet skal jo videresende en begæring til behandling ved domstolene, og de dokumenter, jeg har set nu, synes jeg, viser, at Civilretsdirektoratet ikke har vurderet sagen, inden de sender den videre, men til gengæld har haft telefonisk kontakt med fogedretten efterfølgende, og det, synes jeg, lyder meget ejendommeligt. Fogedretten er jo en RET. Den skal behandle sagerne selv og ikke på nogen måde instrueres eller rådgives af Justitsministeriet.

Ugyldige dokumenter

De dokumenter, Gudrun Laub taler om, er hele fundamentet for sagen mod Kirsten Chesnut. Dokumenter, som eksmanden i samarbejde med sin amerikanske advokat brugte til at overbevise de danske myndigheder om, at Kirsten

Chesnut havde forbud mod at forlade USA med sin søn. Det er de papirer, jurist Jytte Thorbek omtaler i sin bog, ”Strejftog på juraens slagmark”, fordi de ved nærmere eftersyn viste sig at være utroværdige. Ét var ganske enkelt forældet, et andet var slet ikke underskrevet, og andre var udaterede og afgivet uden strafansvar. Folketingets Retsudvalg har allerede bedt Justitsministeriet om at få lov at se de dokumenter, der startede sagen. Det er imidlertid endnu ikke lykkedes. I stedet har ministeriet sendt udskrifter af domsbøgerne og et enkelt dokument fra en amerikansk retssag, som foregik langt senere. Dokumentet er ikke oversat til dansk.

- I vanskelige sager, hvor det drejer sig om forældremyndigheden til børn, bør man sikre sig, at man har danske dokumenter, siger Gudrun Laub. - Det jeg synes er betænkeligt ved denne her sag er, at man arbejder på

grundlag af dokumenter, som retten tror, de forstår. Mange mennesker tror, de forstår engelsk. Men når man går over i juridisk/teknisk amerikansk, så vil jeg mene, sådanne dokumenter bør oversættes til dansk.

Løst grundlag

I fogedretten i Aalborg påtog dommeren, Helle Thor, sig oven i købet selv at tolke under retssagen, ligesom hun i øvrigt løbende var i kontakt med både Civilretsdirektoratet og eksmandens advokat i dagene op til den retssag, hvor eksmanden fik medhold. Samtalerne mellem hende, Civilretsdirektoratet, eksmandens advokat og de amerikanske myndigheder blev holdt hemmelige for Kirsten Chesnut og hendes daværende advokat. Trods den megen aktivitet var der dog ingen, hverken hos Civilretsdirektoratet eller i fogedretten, der tilsyneladende undersøgte, om de dokumenter, man sad med, for eksempel var egentlige domstolsafgørelser eller blot udkast til afgørelser.

- Det mener jeg skulle være klart, FØR justitsministeriet sender sådan en sag videre til retlig afgørelse i Danmark. Man skal jo kende grundlaget for at skride til så drastiske skridt, som det er, når statsmagten og domstolene blander sig i mellemværender om forældremyndighed. Det har meget stor betydning, og derfor er det utroligt vigtigt, at man er meget omhyggelig. Men i dette tilfælde virker sagsbehandlingen meget mangelfuld, siger Gudrun Laub, der nu har bedt Justitsministeriet sende hende de oprindelige dokumenter, der startede sagen.

- Jeg synes, det er vigtigt, man ser på de principielle fejl. Men også om der er lavet nogle fejl i den her sag, der er så alvorlige, så det er rimeligt at genoptage den.

Støtte til sultende mor

Efter over en måneds sultestrejke er Kirsten Chesnut begyndt at føle

matheden. Men måske er der hjælp på vej.

Af Berit Holbek Jensen

Foto: Nana Reimers

- Det er Kirsten. Læg en besked, så ringer jeg tilbage så hurtigt som muligt. Hi Christian, this is mum. If I'm not answering, please leave a message and I'll call you back as soon as possible. Sådan lyder beskeden på Kirsten Chesnuts mobiltelefon, når hun ikke er der til at tage den.

Sidste gang Christian ringede var på Mors Dag den 12. maj. Det var klokken fire om natten her i Danmark, og Kirsten Chesnut lå i sin sovepose foran Christiansborg, hvor hun har sultestrejket siden den 1. maj. De talte sammen i ti minutter.

- Christian havde været til baseballkamp med sin farmor. Han tilbringer halvdelen af tiden hos hende, og det er altid dér, han ringer fra. Hun kan ikke nænne, at han ikke må ringe til mig på Mors Dag og på min fødselsdag. Det er også hende, der sørger for, at jeg får lov at sige tillykke til Christian, når det er hans fødselsdag. Hans far sletter mine beskeder, men

så ringer jeg til farmor og græder, og så ringer hun til sin søn og beordrer ham til at lade mig tale med Christian. Sådan har det været de sidste to år, fortæller Kirsten Chesnut.

Bekymring

Det er strømmet ind med opmuntringer til den sultestrejkende kvinde, der i fire år har kæmpet for at få sin nu 12-årige søn tilbage til Danmark. Da han var otte, tog Kirsten Chesnut, som dengang boede i Louisiana, ham med til

Danmark på ferie. Men hendes amerikanske eksmand fik hende dømt for børnebortførelse, og hun mistede både sønnen og alt, hvad hun ejede. Siden er hendes sag blevet overtaget af advokat Jytte Thorbek, der mener, den blev fejlbehandlet, og mange er tilsyneladende enige med hende. Folk er rejst fra Jylland til København for at støtte Kirsten Chesnut med deres underskrift, og flere har været inde på hjemmesiden www.chesnutsagen.dk og fulgt støttegruppens opfordring til at maile eller skrive til justitsminister Lene Espersen (C) om at tage Kirsten Chesnuts sag op igen.

Men også inde på Christiansborg er der folk, der bekymrer sig. Betjentene i kælderen under den store stenbygning giver hende lov til at bruge toilettet, og om natten har de et øje på hende. Selv er Kirsten Chesnut ved godt mod, som hun sidder på sin stol i junivarmen.

- Jeg har jo sol på terrassen, som hun siger. Ganske vist har hun tabt over 12 kilo og begynder at mærke mathed og

følelsesløshed i fingerspidserne. Men hun ved, hvordan man økonomiserer med kræfterne, og hun er ikke på vej til at give op.

- Jeg sørger for at få sukker, salt, vitaminer og masser af vand, og jeg ved fra en læge, at det på den måde er muligt at sultestrejke i flere måneder, fortæller hun.

Alvorlige fejl

Det kan være, det ikke bliver nødvendigt. To af Folketingets medlemmer er nemlig blevet opmærksomme på Kirsten Chesnuts sag og er begyndt at stille spørgsmål til Justitsministeriet. Den ene er SF'eren Anne Baastrup, som er

formand for Folketingets Retsudvalg. Hun har været inde i sagen tidligere, fortæller hun.

- Det er en meget, meget tragisk sag, og sådan, som den er fremlagt, synes jeg, det kunne være en fordel både for Justitsministeriet og Kirsten Chesnut, at man fik en uvildig undersøgelse af den. Det vil jeg tale med Retsudvalgets medlemmer om, siger Anne Baastrup.

Også folketingsmedlem og jurist Gudrun Laub fra Venstre er gået ind i sagen og kalder den betænkelig. Hun mener, at sagsbehandlingen er mangelfuld, og at den muligvis er behæftet med så alvorlige fejl fra de danske myndigheders

side, at der er grundlag for at få den genoptaget, selv om den allerede har været ført helt til Vestre Landsret.

- Men det ved jeg mere om, når jeg forhåbentlig snart får de papirer, jeg har bedt om hos Justitsministeriet, siger hun.

Ulovlig indblanding

Både Kirsten Chesnut og hendes advokat, Jytte Thorbek, er glade for, at det tilsyneladende er lykkedes for dem at få nogen til at se sagen fra deres side. Jytte Thorbek og hendes mand, civilingeniør Poul Nielsen, har begge brugt

mængder af tid og kræfter på at trænge til bunds i Kirsten Chesnuts sag og er ikke blege for at kalde den et justitsmord. De mener, sagen er principiel, og de har nu søgt om foretræde for Folketingets Retsudvalg for at få lov at vise medlemmerne deres dokumentation.

- Vi vil gerne spørge, hvilken rolle Civilretsdirektoratet har, når de modtager sådan en sag. Skal de ikke undersøge, om de dokumenter, de modtager, er gyldige? Om eventuelle kendelser fra USA overhovedet er forkyndt? Eller appelleret? Hele fundamentet for den sag, der ender med, at Kirsten Chesnut mister sin søn, er dokumenter, som er utroværdige. Og som ikke engang bliver oversat fra engelsk til dansk i Civilretsdirektoratet, siger Jytte Thorbek.

Hun vil også dokumentere, hvordan Civilretsdirektoratet instruerede fogedretten i Aalborg, nærmere betegnet dommerfuldmægtigen, der afgjorde sagen. Den forholdsvis uerfarne jurist, der aldrig før havde haft en børnebortførelsessag, var i løbende kontakt med Civilretsdirektoratet op til den afgørende retssag, hvor samme dommerfuldmægtig afgjorde, at Kirsten Chesnut havde bortført sin søn. Det var i sommeren 1998.

- Vores håb er, at vi kan få en uvildig undersøgelse og dernæst få sagen taget op igen, siger Jytte Thorbek.