Nedenstående
artikler er skrevet af journalist (dj) Berit Holbek Jensen for Den Liberale Presse, som omfatter følgende aviser:
Dagbladet Ringsted, Frederiksborg Amts Avis, Fredericia Dagblad, Flensborg Avis,
Fyns Amts Avis, Herning Folkeblad, Holbæk Amts Venstreblad, Horsens Folkeblad,
Kalundborg Folkeblad, Midtjyllands Avis, Morsø Folkeblad, Skive Folkeblad,
De blev
sendt ud til aviserne den 4. juni.
www.chesnutsagen.dk har tilladelse til at bringe artiklerne, men al anden publikation af artiklerne - på tryk eller elektronisk
- er kun tilladt efter aftale med journalisten.
Behandlingen af Kirsten Chesnuts
sag virker mangelfuld og ejendommelig, siger folketingsmedlem Gudrun Laub (V),
der selv er jurist. Hun har bedt justitsministeriet om en forklaring.
Af Berit Holbek Jensen
Et ministerium, der
blander sig i dommerens arbejde. Afgørende dokumenter, der ikke oversættes fra
engelsk til dansk og - endnu værre – ikke efterprøves, før de lægges til grund
for at fjerne et barn fra sin mor.
Sådan ser dele af den sag
ud, som i sommeren 1998 betød, at en mor, Kirsten Chesnut, der var rejst på
ferie til Danmark med sin søn, endte med at blive anklaget og dømt for
børnebortførelse, idømt fængsel og mentalundersøgelse, frakendt sin formue og
bogstaveligt talt frarøvet sit barn, som hun ikke har set siden.
Folketingsmedlem og
jurist Gudrun Laub fra Venstre har set nærmere på nogle af sagens dokumenter,
og hun kalder forløbet betænkeligt. - Jeg synes, det ligner en sammenblanding
af den udøvende og den dømmende magt, siger hun.
Gudrun Laub har blandt
andet set på, hvordan de danske myndigheder - i det her tilfælde
Civilretsdirektoratet - reagerede, da Kirsten Chesnuts eksmand via de
amerikanske myndigheder anklagede hende for børnebortførelse og bad
de danske myndigheder
skride ind.
- Civilretsdirektoratet
skal jo videresende en begæring til behandling ved domstolene, og de
dokumenter, jeg har set nu, synes jeg, viser, at Civilretsdirektoratet ikke har
vurderet sagen, inden de sender den videre, men til gengæld har haft telefonisk
kontakt med fogedretten efterfølgende, og det, synes jeg, lyder meget
ejendommeligt. Fogedretten er jo en RET. Den skal behandle sagerne selv og ikke
på nogen måde instrueres eller rådgives af Justitsministeriet.
De dokumenter, Gudrun
Laub taler om, er hele fundamentet for sagen mod Kirsten Chesnut. Dokumenter,
som eksmanden i samarbejde med sin amerikanske advokat brugte til at overbevise
de danske myndigheder om, at Kirsten
Chesnut havde forbud mod
at forlade USA med sin søn. Det er de
papirer, jurist Jytte Thorbek omtaler i sin bog, ”Strejftog på juraens
slagmark”, fordi de ved nærmere eftersyn viste sig at være utroværdige. Ét var
ganske enkelt forældet, et andet var slet ikke underskrevet, og andre var
udaterede og afgivet uden strafansvar.
Folketingets Retsudvalg har allerede bedt Justitsministeriet om at få
lov at se de dokumenter, der startede sagen. Det er imidlertid endnu ikke
lykkedes. I stedet har ministeriet
sendt udskrifter af domsbøgerne og et enkelt dokument fra en amerikansk
retssag, som foregik langt senere. Dokumentet er ikke oversat til dansk.
- I vanskelige sager,
hvor det drejer sig om forældremyndigheden til børn, bør man sikre sig, at man
har danske dokumenter, siger Gudrun Laub.
- Det jeg synes er betænkeligt ved denne her sag er, at man arbejder på
grundlag af dokumenter,
som retten tror, de forstår. Mange mennesker tror, de forstår engelsk. Men når
man går over i juridisk/teknisk amerikansk, så vil jeg mene, sådanne dokumenter
bør oversættes til dansk.
I fogedretten i Aalborg
påtog dommeren, Helle Thor, sig oven i købet selv at tolke under retssagen,
ligesom hun i øvrigt løbende var i kontakt med både Civilretsdirektoratet og
eksmandens advokat i dagene op til den retssag, hvor eksmanden fik medhold.
Samtalerne mellem hende, Civilretsdirektoratet, eksmandens advokat og de amerikanske
myndigheder blev holdt hemmelige for Kirsten Chesnut og hendes daværende
advokat. Trods den megen aktivitet var
der dog ingen, hverken hos Civilretsdirektoratet eller i fogedretten, der
tilsyneladende undersøgte, om de dokumenter, man sad med, for eksempel var
egentlige domstolsafgørelser eller blot udkast til afgørelser.
- Det mener jeg skulle
være klart, FØR justitsministeriet sender sådan en sag videre til retlig
afgørelse i Danmark. Man skal jo kende grundlaget for at skride til så
drastiske skridt, som det er, når statsmagten og domstolene blander sig i
mellemværender om forældremyndighed. Det har meget stor betydning, og derfor er
det utroligt vigtigt, at man er meget omhyggelig. Men i dette tilfælde virker sagsbehandlingen meget mangelfuld, siger
Gudrun Laub, der nu har bedt Justitsministeriet sende hende de oprindelige
dokumenter, der startede sagen.
- Jeg synes, det er
vigtigt, man ser på de principielle fejl. Men også om der er lavet nogle fejl i
den her sag, der er så alvorlige, så det er rimeligt at genoptage den.
Efter over en måneds
sultestrejke er Kirsten Chesnut begyndt at føle
matheden. Men måske er
der hjælp på vej.
Af Berit Holbek Jensen
Foto: Nana Reimers
- Det er Kirsten. Læg en
besked, så ringer jeg tilbage så hurtigt som muligt. Hi Christian, this is mum. If I'm not answering,
please leave a message and I'll call you back as soon as possible. Sådan lyder beskeden på
Kirsten Chesnuts mobiltelefon, når hun ikke er der til at tage den.
Sidste gang Christian
ringede var på Mors Dag den 12. maj. Det var klokken fire om natten her i
Danmark, og Kirsten Chesnut lå i sin sovepose foran Christiansborg, hvor hun
har sultestrejket siden den 1. maj. De
talte sammen i ti minutter.
- Christian havde været
til baseballkamp med sin farmor. Han tilbringer halvdelen af tiden hos hende,
og det er altid dér, han ringer fra. Hun kan ikke nænne, at han ikke må ringe
til mig på Mors Dag og på min fødselsdag. Det er også hende, der sørger for, at
jeg får lov at sige tillykke til Christian, når det er hans fødselsdag. Hans
far sletter mine beskeder, men
så ringer jeg til farmor
og græder, og så ringer hun til sin søn og beordrer ham til at lade mig tale
med Christian. Sådan har det været de sidste to år, fortæller Kirsten Chesnut.
Det er strømmet ind med
opmuntringer til den sultestrejkende kvinde, der i fire år har kæmpet for at få
sin nu 12-årige søn tilbage til Danmark. Da han var otte, tog Kirsten Chesnut,
som dengang boede i Louisiana, ham med til
Danmark på ferie. Men
hendes amerikanske eksmand fik hende dømt for børnebortførelse, og hun mistede
både sønnen og alt, hvad hun ejede.
Siden er hendes sag blevet overtaget af advokat Jytte Thorbek, der
mener, den blev fejlbehandlet, og mange er tilsyneladende enige med hende. Folk
er rejst fra Jylland til København for at støtte Kirsten Chesnut med deres
underskrift, og flere har været inde på hjemmesiden www.chesnutsagen.dk og
fulgt støttegruppens opfordring til at maile eller skrive til justitsminister
Lene Espersen (C) om at tage Kirsten Chesnuts sag op igen.
Men også inde på
Christiansborg er der folk, der bekymrer sig. Betjentene i kælderen under den
store stenbygning giver hende lov til at bruge toilettet, og om natten har de
et øje på hende. Selv er Kirsten Chesnut ved godt mod, som hun sidder på sin
stol i junivarmen.
- Jeg har jo sol på
terrassen, som hun siger. Ganske vist
har hun tabt over 12 kilo og begynder at mærke mathed og
følelsesløshed i
fingerspidserne. Men hun ved, hvordan man økonomiserer med kræfterne, og hun er
ikke på vej til at give op.
- Jeg sørger for at få
sukker, salt, vitaminer og masser af vand, og jeg ved fra en læge, at det på
den måde er muligt at sultestrejke i flere måneder, fortæller hun.
Det kan være, det ikke
bliver nødvendigt. To af Folketingets medlemmer er nemlig blevet opmærksomme på
Kirsten Chesnuts sag og er begyndt at stille spørgsmål til Justitsministeriet.
Den ene er SF'eren Anne Baastrup, som er
formand for Folketingets
Retsudvalg. Hun har været inde i sagen tidligere, fortæller hun.
- Det er en meget, meget
tragisk sag, og sådan, som den er fremlagt, synes jeg, det kunne være en fordel
både for Justitsministeriet og Kirsten Chesnut, at man fik en uvildig
undersøgelse af den. Det vil jeg tale med Retsudvalgets medlemmer om, siger
Anne Baastrup.
Også folketingsmedlem og
jurist Gudrun Laub fra Venstre er gået ind i sagen og kalder den betænkelig.
Hun mener, at sagsbehandlingen er mangelfuld, og at den muligvis er behæftet
med så alvorlige fejl fra de danske myndigheders
side, at der er grundlag
for at få den genoptaget, selv om den allerede har været ført helt til Vestre
Landsret.
- Men det ved jeg mere
om, når jeg forhåbentlig snart får de papirer, jeg har bedt om hos
Justitsministeriet, siger hun.
Både Kirsten Chesnut og
hendes advokat, Jytte Thorbek, er glade for, at det tilsyneladende er lykkedes
for dem at få nogen til at se sagen fra deres side. Jytte Thorbek og hendes mand, civilingeniør Poul Nielsen, har
begge brugt
mængder af tid og kræfter
på at trænge til bunds i Kirsten Chesnuts sag og er ikke blege for at kalde den
et justitsmord. De mener, sagen er principiel, og de har nu søgt om foretræde
for Folketingets Retsudvalg for at få lov at vise medlemmerne deres
dokumentation.
- Vi vil gerne spørge,
hvilken rolle Civilretsdirektoratet har, når de modtager sådan en sag. Skal de
ikke undersøge, om de dokumenter, de modtager, er gyldige? Om eventuelle
kendelser fra USA overhovedet er forkyndt? Eller appelleret? Hele fundamentet
for den sag, der ender med, at Kirsten Chesnut mister sin søn, er dokumenter,
som er utroværdige. Og som ikke engang bliver oversat fra engelsk til dansk i
Civilretsdirektoratet, siger Jytte Thorbek.
Hun vil også dokumentere,
hvordan Civilretsdirektoratet instruerede fogedretten i Aalborg, nærmere
betegnet dommerfuldmægtigen, der afgjorde sagen. Den forholdsvis uerfarne
jurist, der aldrig før havde haft en børnebortførelsessag, var i løbende
kontakt med Civilretsdirektoratet op til den afgørende retssag, hvor samme
dommerfuldmægtig afgjorde, at Kirsten Chesnut havde bortført sin søn. Det var i
sommeren 1998.
- Vores håb er, at vi kan
få en uvildig undersøgelse og dernæst få sagen taget op igen, siger Jytte
Thorbek.