Nedenstående artikler er skrevet af journalist (dj) Berit Holbek Jensen for Den Liberale Presse, som omfatter følgende aviser:

De blev trykt den 3. juli.

har tilladelse til at bringe artiklerne, men al anden publikation af artiklerne - på tryk eller elektronisk

- er kun tilladt efter aftale med journalisten.

Når Amerika ringer

Kirsten Chesnuts eks-mand kunne ikke få sin vilje i USA. Men da han meldte

eks-konen for børnebortførelse og fik det danske justitsministerium blandet

ind i sagen, gik det anderledes gelinde

Af Berit Holbek Jensen

Grafik: Hans Møller

Tre løsrevne dokumenter, en bunke påstande og et massivt pres fra de

amerikanske myndigheder og en ditto advokat. Det var, hvad der i sommeren

1998 startede hele den lavine, som endte med, at danske Kirsten Chesnut blev

dømt som børnebortfører og frarøvet sin søn.

Det har taget Kirsten Chesnut og hendes advokat Jytte Thorbek over tre år at

få indsigt i, hvad der egentlig skete. I mellemtiden er telefonnotater

bortkommet, breve makuleret, og en dommerfuldmægtig er nærmest forsvundet.

Alligevel er det muligt ud fra det indsamlede materiale at få et klart

billede af en uhyggelig historie.

Beretningens hovedperson er den amerikanske statsborger, Ronald Chesnut, der

et helt år op til sin danske ekskones rejse forgæves forsøger at forhindre

hende og sønnen i at tage på den ferie til Danmark, han er blevet dømt til

at være med til at betale, og som han ved, hun planlægger.

Da han og hans advokat bevisligt ingen vegne kommer med det i USA, tager de

et middel i brug, som skal vise sig at blive skæbnesvangert for danskeren,

men rigtig givtig for amerikaneren: Da Kirsten Chesnut og sønnen er rejst af

sted på ferie, melder de hende for børnebortførelse.

Alarm

Ronald Chesnut og advokat Dveirin forbereder sig godt, og allerede dagen

før, Kirsten Chesnut tager af sted, tager Dveirin kontakt til sheriffen og

domstolen. Så snart flyet er i luften, slår Ronald Chesnut alarm.

Da sagen syv dage senere lander hos det danske justitsministerium - nærmere

betegnet Civilretsdirektoratet - hævder en bestyrtet og tilsyneladende

oprørt Ronald Chesnut, at hans barn er blevet bortført. Han påstår, at

Kirsten Chesnut har truet med at blive i Danmark med sønnen, hvis hun ikke

får alt, hvad hun ønsker sig i forbindelse med skilsmissen.

Han fremlægger desuden tre såkaldte beviser for sin påstand om

børnebortførelse, nemlig:

* Parrets forlig om fælles forældremyndighed.

* De sidste to sider af Kirsten Chesnuts skilsmisseansøgning, hvor en dommer

med håndskrift har tilføjet, at ingen af forældrene må tage Christian med ud

af Louisiana.

* En såkaldt >order<, der pålægger forældrene et midlertidigt forbud mod at

rejse ud af Louisiana med Christian uden gensidigt skriftligt samtykke.

Pres

Hvad Ronald Chesnut ikke fortæller hverken de amerikanske eller de danske

myndigheder er, at Kirsten Chesnut i virkeligheden slet ikke har overtrådt

noget forbud. Håndpåtegningen i skilsmisseansøgningen blev ugyldig i det

øjeblik, der blev indgået forlig, og den såkaldte >order< er ikke en

kendelse, men blot en af utallige stævninger, som Ronald Chesnuts advokat

har sendt til sin eks-kones advokat. I Civilretsdirektoratet tror man

imidlertid, at man sidder med en >retsafgørelse<, og da sagen siden ryger

til Aalborg, er det netop det dokument, direktoratet lægger vægt på.

Fem dage senere er der fax fra Amerika igen. Nu lægger de amerikanske

myndigheder pres på Civilretsdirektoratet. Det skulle nødig gå som i to

foregående sager, anfører de, og de skriver desuden, at der er grund til at

frygte, at Kirsten Chesnut er i kontakt med organiserede grupper, der

hjælper forældre til at gå under jorden. Der er tilsyneladende overhovedet

ingen dokumentation for påstandene. Alligevel får de stor betydning for

sagens videre forløb.

Endelig er der en opfordring fra advokat Dveirin om IKKE at bruge tid på at

oversætte dokumenterne.

Åbenbart

Civilretsdirektoratet oversætter ikke dokumenterne, inden man tager stilling

til sagen. Direktoratets direktør, Dorrit Sylvest, forklarer det i dag med,

at >direktoratet godt kunne forstå dem<.

Hun mener ikke, det er en misforståelse, når direktoratet læser et krav

udformet som en >order<, som om det var en endelig retsafgørelse.

- Nej, det er ikke nogen misforståelse. Men det er retten, der skal prøve

det. Vi skal bare gå ind og se på, om det er helt åbenbart, at der ikke er

tale om nogen form for børnebortførelse, siger hun.

På spørgsmålet om, hvorvidt tre amerikanske dokumenter, der i oversat form

tydeligvis ikke indeholder noget gyldigt forbud mod, at Kirsten Chesnut kan

rejse ud af USA, virkelig kan være nok til at rejse en sag om

børnebortførelse, svarer Dorrit Sylvest.

- Altså ved du hvad, på det plan vil jeg ikke gå ind og diskutere det. Det

vil jeg simpelthen ikke. Det er ikke OS, der skal tage stilling til det. Det

er ikke OS, der går ind og siger, at Christian skal udleveres til USA. Det

er FOGEDRETTEN, og det har været i Vestre LANDSRET!

Dorrit Sylvest forklarer, at hun har det svært med, at der, som hun

formulerer det, >køres så meget på< direktoratet i forbindelse med

Chesnutsagen.

- Drengen bliver efterlyst af faren, da moren rejser ud, og de amerikanske

myndigheder træder i aktion. Og så skulle det være så åbenbart, at der ikke

er tale om børnebortførelse. Det har jeg altså svært ved at forstå.

Hemmeligt

Civilretsdirektoratet nøjes ikke bare med at sende Chesnutsagen videre til

fogedretten i Aalborg. Direktoratet beordrer decideret den forholdsvis

uerfarne dommerfuldmægtig til at kontakte den statslige myndighed, inden hun

gør noget som helst i sagen og til løbende at holde direktoratet

underrettet.

Dorrit Sylvest erkender, at det ikke er normal procedure fra

Civilretsdirektoratets side.

- Den amerikanske centralmyndighed og faren var bange for, at der skulle gå

noget galt, og at moren skulle gå under jorden. Derfor kom der ret mange

henvendelser fra USA. De kom faktisk næsten dagligt, fortæller hun.

Hun vil imidlertid ikke fortælle, hvad det er for to andre sager,

amerikanerne bruger for at speede sagen op.

- Dem kan jeg ikke udtale mig om, men det var også to vanskelige

børnebortførelsessager, som det tog lang tid at få afklaret, siger Dorrit

Sylvest.

14 dage efter den første henvendelse fra USA, skrider Aalborg Politi,

advokater, dommerfuldmægtig og de sociale myndigheder i aktion efter mange

dages hemmelig korrespondance frem og tilbage mellem USA, Aalborg og

København. Det er blandt andet dele af den korrespondance i form af

telefonsamtaler og breve, der nu på mystisk vis er makuleret eller simpelt

hen forsvundet.

Lavinen

Lavinen er i skred, og de følgende begivenheder ikke til at standse. Kirsten

Chesnut beder om frit lejde, men kan ikke få det og skjuler sig den kommende

tid hos familiemedlemmer for ikke at miste sin søn. Ronald Chesnut

fremskaffer endnu flere mærkværdige dokumenter, som sammen med hans

vidneudsagn og Kirsten Chesnuts manglende fremmøde bliver afgørende for

sagen, der lynbehandles først i fogedretten og otte dage senere i Vestre

Landsret.

I Civilretsdirektoratet afviser direktør Dorrit Sylvest, at direktoratets

fejlagtige oversættelse af Ronald Chesnuts dokumenter, presset fra USA og

angsten for at gentage tidligere fadæser kan have været skyld i, at en mor,

der blot var på ferie, fejlagtigt endte med at blive dømt for

børnebortførelse.

- Kirsten Chesnut har jo været inde at tale med den tidligere

justitsminister (Frank Jensen (S), red.) tre-fire gange (to gange, red.), så

selvfølgelig overvejer man da, om man har begået en fejl i forbindelse med

fremsendelsen. Men det er jeg helt overbevist om, at vi ikke har, siger

Dorrit Sylvest.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra dommerfuldmægtig Helle

Thor, som behandlede sagen i Aalborg. Hun arbejder der ikke længere, og

retten ved ikke, hvor hun er flyttet hen. I Domstolsstyrelsen oplyses det,

at hun lever under beskyttet adresse.

-----

Kirsten Chesnut i livsfare

Overlæge rystet over sultestrejkende mors vægttab

Af Berit Holbek Jensen

Den danske kvinde, Kirsten Chesnut, der siden den 1. maj i år har

sultestrejket foran Christiansborg for at råbe myndighederne op, kan være

døden nær. Det mener overlæge Marianne Hertz fra Rigshopitalets

Anoreksiafsnit.

Kirsten Chesnut, der lever af vand, multivitaminer og druesukker, har på de

to måneder tabt sig over 16 kilo og vejer nu 59 kilo.

- 16 kilo er rigtigt meget på så kort tid, og problemet er, at selv om hun

føler sig okay, kan hun, hvornår det skal være, miste bevidstheden og enten

dø eller pådrage sig en hjerneskade, siger Marianne Hertz, der til daglig

behandler anoreksi-patienter.

- Noget af det farlige ved totalfaste er, at man tror, man har masser af

fedtdepoter at tære på. Men fedt brænder kun på et bål af sukker, og for at

kroppen får sukker nok, skal den have proteiner. Får den ikke det, begynder

den at spise af sit eget væv - for eksempel leveren og musklerne.

Kirsten Chesnut har længe følt sig svag og er begyndt at have problemer med

at løfte. Det er et faresignal, mener Marianne Hertz.

- Hjernen og hjertet har brug for sukker, og man kan komme i den situation,

at der ikke er mere sukker at tage af. Så forbrænder man heller ikke fedt

længere, og det er en lumsk situation. Man kan godt falde om og dø, selv om

der stadig er fedtdepoter på kroppen, siger Marianne Hertz.

Fortsætter

Kirsten Chesnut er ikke uvidende om den risiko, hun løber, men ingen har

hidtil kunnet få hende til at standse sin sultestrejke. Ganske vist er

Folketinget taget på sommerferie, men Kirsten Chesnut frygter, at

politikerne ikke vil tro, hun mener det alvorligt, hvis hun stopper nu.

- Det er ved at være surt, og jeg er rystet over, at de ikke snart begynder

at sætte sig ind i den her sag. Er der ikke nogen, der synes, det skal have

en ende? spørger hun.

I justitsministeriet er man også ved at være træt af balladen. Kirsten

Chesnuts sultestrejke har nemlig ikke været helt uden effekt. Blandt andet

har den affødt adskillige spørgsmål fra både enkeltpolitikere og

folketingets retsudvalg om især Civilretsdirektoratets rolle.

Én af dem, der har stillet spørgsmål, er MF'er Gudrun Laub (V).

- Men de svar jeg har fået fra ministeriet, synes jeg kun rejser endnu flere

spørgsmål, siger hun.

En anden er Anne Baastrup (SF), der er formand for retsudvalget. Hun har

været inde i Chesnutsagen flere gange, og retsudvalget har nu spurgt

justitsminister Lene Espersen (C), om hun vil nedsætte et uvildigt udvalg

til at undersøge sagen.

Tavs minister

Det har ikke været muligt at få nogen kommentarer til sagen fra Lene

Espersen. Hendes pressesekretær, Morten Langager, oplyser, at ministeren af

princip ikke kommenterer personsager i pressen af hensyn til beskyttelsen af

personlige oplysninger. I det her tilfælde beskyttelsen af Kirsten Chesnut.

- Men det er ikke ensbetydende med, at ministeren ikke har sat sig grundigt

ind i sagen, for det har hun. Og retsudvalget kan forvente svar i den

nærmeste fremtid, oplyser Morten Langager.

Ministeren vil heller ikke svare på, om hun og ministeriet har et moralsk

ansvar, hvis Kirsten Chesnuts tilstand forværres.

Kirsten Chesnuts advokat, Jytte Thorbek, er meget bekymret for sin klients

helbredstilstand og samtidig fortørnet over, at den omfattende

dokumentation, hun har fremlagt, indtil videre blot er blevet fejet af banen

fra justitsministeriets side.

- Jeg håber, at landets nye justitsminister agter at skifte spor i forhold

til forgængeren (Frank Jensen (S), red.), som ikke var til megen hjælp,

siger Jytte Thorbek.

Hun oplyser, at Kirsten Chesnut, som er helt uden økonomiske midler, nu vil

søge Varelotteriet om penge til at lægge sag an mod Civilretsdirektoratet.

Billedtekst:

Kirsten Chesnut blev for fire år siden dømt for børnebortførelse, da hun var

på ferie i Danmark med sønnen Christian. Hun mener, justitsministeriet

handlede forkert, og siden 1. maj har hun sultestrejket for at få en uvildig

undersøgelse af sagen sat i gang. Billedet af hende og Christian, er det

sidste, der er taget af dem sammen. Kirsten Chesnut har ikke set ham siden

februar 1999. (Privatfoto)