|
Birthe Skaarup, MF Dansk Folkeparti Folketinget Christiansborg 1240 København K |
2. august 2002 J. nr. 2268 |
Kære Birthe Skaarup.
Jeg har modtaget dit brev af 29. juli 2002 vedrørende Chesnutsagen og beklager meget, at du føler dig uvenligt behandlet. Det har ikke været tilsigtet, men karakteren af mit brev skyldes, at jeg i denne sag gang på gang har oplevet, at politikere i første omgang meddeler medfølelse, men så næsten umiddelbart efter trækker sig.
Jeg har jo hver gang haft en formodning om, at det skyldes andre informationer fra Justitsministeriet. Derfor er jeg faktisk glad for, at du åbent meddeler, at du henholder dig til Lene Espersens forsikring om, at Justitsministeriet/Civilretsdirektoratet har gjort alt for at hjælpe Kirsten Chesnut og er kommet med forslag, som min klient og jeg har afvist. Men det er alligevel chokerende at erfare, at folketingsmedlemmer så ukritisk lader sig vildlede af informationer fra Justitsministeriet. Det er jo de samme mennesker, som har begået fejlene, der udarbejder de redegørelser, som sendes til Retsudvalget og alle øvrige folketingsmedlemmer, som ytrer sig. Hvordan kan nogen tro, at et partsindlæg fra en skadevolder nødvendigvis udtrykker den hele sandhed, jf. vedlagte redegørelse fra Justitsministeriet mærket alm. del bilag 799. Ingen har påpeget fejl i beskrivelsen i "Strejftog".
Kan du ikke gøre andet, kan du i hvert fald anmode Justitsministeriet om at få disse forslag om hjælp til Kirsten Chesnut konkretiseret ganske nøje, for så vil du opdage, at forslagene blot er fremsat proforma og er ganske urealistiske. Sagt i korthed blev Kirsten Chesnut opfordret til at acceptere både de danske og amerikanske retsafgørelser som forudsætning for, at Direktoratet ville hjælpe hende med at få fængselsdommen på 6 måneder annulleret, således at hun om muligt kunne få samvær med sin søn. Der var dog andre uoverstigelige forhindringer, som beskrives i min bog.
Jeg har på side 5 i vedlagte brev, incl. bilag, af 29. juli 2002 til Retsudvalget redegjort for Civilretsdirektoratets ufatteligt uansvarlige adfærd vedrørende denne fængselsdom, som faktisk blev annulleret, men blev genindført på grund af Direktoratets passivitet. Det beviser mere end mange ord, at Justitsministeriets redegørelser i denne sag ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.
Der er stærkt brug for et politisk initiativ, og mit forslag går som tidligere nævnt ud på, at Justitsministeriet igangsætter en uvildig undersøgelse af hele sagen, som forhåbentligt vil medføre, at den genoptages ved domstolene. Se mit brev til Retsudvalget af 7. juli d. å. Det vil være til stor hjælp, hvis så mange folketingsmedlemmer som mulig offentligt støtter dette krav.
Kopi til Pia Kjærsgaard.
Med venlig hilsen
for/ Jytte Thorbek
Poul Nielsen