Nedenstående
artikkel er skrevet af journalist (dj) Berit Holbek Jensen for Den Liberale
Presse, som omfatter følgende aviser:
Dagbladet Ringsted, Frederiksborg Amts Avis,
Fredericia Dagblad, Flensborg
Avis,
Fyns Amts Avis, Herning Folkeblad, Holbæk
Amts Venstreblad, Horsens
Folkeblad,
Kalundborg Folkeblad, Midtjyllands Avis, Morsø Folkeblad, Skive
Folkeblad,
Vejle Amts Folkeblad
De blev trykt 5. oktober.
Kirsten Chesnut har fået tilbudt 100.000 kroner og en dansk henvendelse til den amerikanske justitsminister til gengæld for at holde op med at sultestrejke. Den 42-årige nordjyde takkede nej og forbereder sig nu på vintervejret
Af Berit Holbek Jensen
De havde på forhånd sikret sig, at de vidste, hvor meget presse, der kom. Og måske var det derfor, justitsministeren tog sine bukser med huller i på, så man kunne se huden på hendes lår. For det var næppe for Kirsten Chesnuts skyld.
- Vi var kun offerlam. Formålet med mødet var at få en meddelelse ud til pressen - ikke at få en dialog med mig, siger den 42-årige nordjyde skuffet.
I fem måneder har hun sultestrejket foran Christiansborg for at få justitsminister Lene Espersen (K) i tale, og forleden lykkedes det endelig. Men dialogen udeblev, fortæller Kirsten Chesnut.
- Mødet skulle slet ikke bruges til at diskutere. Ministeren havde et manuskript, og fra det læste hun højt, og længere var den sådan set ikke.
Summa summarum: Kirsten Chesnut, der mistede sin søn, sin formue, sin pension og sin fremtid for fire år siden på grund af en fodfejl hos de danske myndigheder, kunne få 100.000 kroner fra Varelotteriet til at føre sag for i USA.
- Men jeg kommer ingen vegne for 100.000 kroner. Det er ikke andet end et hold-kæft-bolsje, siger Kirsten Chesnut.
I virkeligheden var det slet ikke penge, Kirsten Chesnut kom for at få af justitsministeren. Hensigten var at få medhold i, at de danske myndigheder begik en fejl. Eller i hvert fald at få ministeren til at sætte en uvildig undersøgelse i gang af hele forløbet. Kernen er de dokumenter, Kirsten Chesnuts amerikanske eks-mand i sin tid brugte, da han fik overbevist både det danske Civilretsdirektorat og fogedretten i Aalborg om, at Kirsten Chesnut havde bortført deres fælles barn, Christian.
På trods af, at dokumenterne tydeligvis var revet ud af deres sammenhæng, manglede underskrifter og i det hele taget var højst besynderlige, blev der aldrig sat spørgsmålstegn ved dem af de danske myndigheder, som blot tog dem for pålydende. Følgen blev, at Kirsten Chesnut mistede sin søn, som hun ikke har set siden.
- 100.000 kroner - eller for den sags skyld de 550.000 kroner, jeg havde søgt Varelotteriet om - er slet ikke nok til alene at rette op på det her. Jeg er nødt til at have en erkendelse af de danske myndigheders fejl, så jeg kan få sagen genoptaget her i Danmark og den oprindelige kendelse om barnebortførelse omstødt. Uden det har jeg ikke en chance i USA. Det er Louisiana, vi snakker om. Det er noget HELT, helt andet end her. Jeg har boet der i 12 år, siger hun.
Men fejl og ansvar var ikke på dagsordenen på mødet, som heller ikke måtte optages på bånd eller blive refereret officielt. Efter megen insisteren fik Kirsten Chesnuts advokat lov til at læse en fem minutters redegørelse for sagen op. Men den blev ikke kommenteret af hverken justitsministeren eller hendes departementschef Michael Lunn.
Systemet er for længst holdt op med at diskutere med Kirsten Chesnut, og tilbuddet fra ministeren var >take it or leave it<.
Foruden de 100.000 fra Varelotteriet til at få ophævet den fængselsstraf på et halvt år, som Kirsten Chesnut er idømt i USA, ville Lene Espersen skrive et brev til den amerikanske justitsminister, John Ashcroft om muligheden af, at Kirsten Chesnut får frit lejde til at forklare sig over for de amerikanske domstole.
Og endelig vil ministeren sørge for, at der stilles en engelsktalende mægler til rådighed for Kirsten Chesnut og hendes eks-mand, når denne kommer til Danmark næste gang.
Men Kirsten Chesnut tror ikke på, at nogen af delene vil hjælpe hende ud af den situation, hun befinder sig i. Tværtimod.
- Et brev til justitsministeren er direkte katastrofalt for mig. Han vil blot svare, at han ikke kan gøre noget ved retsafgørelser i de enkelte stater, og så lukker alle sagen. Og hvad angår mægling med Ronald, så sidder han jo med alle kortene. Han har bevidst fået mig udelukket to gange fra USA, og for ham handler det ikke om Christian. Det handler om at vinde.
Kirsten Chesnut har i første omgang taget imod de 100.000 kroner. Ved hjælp af dem vil hun forsøge at få en uvildig juraprofessor i Louisiana til at vurdere de dokumenter, hele sagen bygger på. Men hun stopper ikke sin sultestrejke frivilligt, før hun får det, hun kom fra Aalborg til København efter - nemlig en anerkendelse af, at embedsmændene i Civilretsdirektoratet begik fejl, og at hendes sag skal gå om.
- De har dømt mig på falsk grundlag, og det har kostet mig min søn, min universitetsuddannelse, min karriere og min pension. Derfor er det de danske myndigheders ansvar at bringe mig tilbage til det liv, jeg havde før.
Hun havde ellers lige set frem til at slippe for tilværelsen som sultestrejkende soveposedame. Det er begyndt at blive koldt, og Kirsten Chesnut har ikke meget fedt tilbage på kroppen til at holde varmen med efter et vægttab på 26 kilo.
- Jo, jeg fryser nu. Men jeg har sendt bud efter vintertøjet, og det heluldne undertøj er fundet frem. Min sovepose kan klare ned til fem graders frost, og når det dertil, så pakker vi bare en ny udenom. Det var koldt i maj, så jeg er forberedt, siger hun beslutsomt.
Om hun virkelig tror, hun kan vinde over systemet?
- Ja, det gør jeg. Hvis ikke, er der ikke nogen retssikkerhed i det her land. Og så kan det være dig i morgen.
-